Usikkerheder og bekymringer (langt)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2007 Usikkerheder og bekymringer (langt)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2370530

    Kære Ida

    Ja hvor er det svært, og hvor kan jeg nikke genkendende til mange af dine bekymringer, specielt det med at de små pus ligger i ens seng, det gør vores også…

    Jeg kan kun hjælpe med en af dine ting, og det er det med at hun skalder. Det gør Rasmus også, men det er blevet meget bedre. Vi har smurt ham med en fed creme (det anbefalede sundhedsplejersken), og det hjælper meget, så nu skalder han næsten ikke mere, men det er helt normalt.

    Held og lykke med det hele.

    Kh – Maria og Rasmus 21/8

    #522805
    idamaria83idamaria83
    Medlem

    Hej med jer alle
    Pyh jeg synes det ind imellem er hårdt at være mor for første gang. Det er dog ufatteligt alle de bekymringer, man kan have sig. I det store og hele ved jeg godt, at Annika trives, men hvor er det svært at finde ud af, om vi gør tingene rigtigt, eller om vi begår fejl og giver hende vaner, som det senere bliver svært at rette op på.

    F.eks. har vi hende til at ligge i vores seng – den er kun 140 cm bred, så pladsen er lidt trang, men hun er ikke lige sådan at flytte på, når hun er faldet i søvn, da hun oftest vågner og er svær at få til at falde til ro igen. Desuden ammer jeg mest liggende, da mit haleben stadig er ømt efter fødslen, og så er det bare nemmest at lade hende blive liggende i sengen. Men så er det, jeg tænker, om vi allerede er ved at give hende den vane, at hun skal ligge i vores seng – det er nemlig ikke noget, vi er interesserede i på længere sigt…

    Søvnrytmen er endnu en usikkerhed – kan man mon påvirke de små’s søvn allerede nu? Og hvordan? Indtil videre tegner der sig ikke rigtig noget bestemt mønster…ind imellem er hun blevet overtræt, og så er hun bare svær at få til at falde til ro. Men kan endnu ikke læse hende så godt, at jeg ved, hvornår hendes grænse er ved at være nået, så jeg kan lægge hende inden hun bliver overtræt. Tre dage i træk har hun sovet det meste af tiden fra kl. 12 til kl. 18 – kun afbrudt af en enkelt amning og bleskift. Derefter har hun hængt i mit bryst det meste af aftenen og har været svær at få til at falde i søvn om aftenen. Nætterne har været urolige med amning ca. hver anden time – nogle gange oftere. Igår var hun vågen det meste af tiden fra 18 til midnat, hvor hun endelig gik i brædderne (så sov hun så også 5½ time, blev ammet og tog yderligere tre timer).

    Amningen er også kilde til bekymring. Jeg har masser af mælk lader det til, men har ikke ømme spændte bryster, der lækker, og så kan jeg jo blive helt i tvivl om, om der godt nok ER den mælk, hun har brug for. Men hun virker glad og tilfreds, og fylder jævnligt bleen, så det tyder jo på, at hun får, hvad hun har brug for. Ikke desto mindre bekymrer det mig – også fordi jeg synes, hun kan være meget lang tid om at spise – helt op til 1-1½ time…mon hun er lidt for meget en hyggefiser, og bare ligger der for hyggens skyld? Og hvad er alternativet, når hun ikke rigtig vil tage sutten?

    Og så er der afføringen, – hendes afføring er ikke remouladefarvet, som man ellers hører – den er nok nærmere ovre i en chokoladekage-farve. Mon det er okay?

    Ja og så lige endnu en ting – hendes hud på fingre, håndled og fødder er begyndt at skalle af. Huden virker ikke tør, men det ser da træls ud, og kan ikke helt forstå, at huden allerede synes den skal skiftes ud. Er det mon fordi, hun mangler næring af en eller anden art, eller er det bare som det skal være?

    Igår havde jeg en af de dage, hvor jeg bare kunne tude over det mindste – over, hvor dejlig min lille pige er, hvor meget kærlighed, jeg har til hende, over hvor lykkelig jeg er og også over hvor svært det ind imellem er, hvor usikker jeg er på så mange områder, og over alle de bekymringer, jeg går og gør mig…

    Ja som jeg startede ud med at skrive – pyh hvor er det svært ind imellem!!

    Tak fordi du læste med så langt! 🙂

    /Ida og Annika 9 dage gammel

    #2370532

    Neutral intensiv creme.
    Fed creme til ekstra tør hud

    #2370531
    idamaria83idamaria83
    Medlem

    Hvad er det for en creme I har smurt ham med?

    #2370528

    puhaa kan godt huske første gang

    Men jeg vil da lige fortælle dig at alle dine bekymringer er helt normale og det bedste du kan gøre er at stole på dine beslutninger og din måde at gøre tingene på, du er dit barns bedste advokat så at sige, men med hensyn til vaner så kan du ikke forkæle et spædbarn så du giver ikke dårlige vaner ved at have hende sovende i jeres seng, det hjælper faktisk på din mælkeproduktion at have hende tæt ved dig..
    Ang det med at hun skalder, det er helt normalt at de gør det, det er fordi de har ligget i vand så længe og så komer ud i den tørre luft, hun skifter ligesom hamp og det forsvinder igen, Matias gør det også, men det bliver mindre og mindre med dagene der går, så du skal ikke bekymre dig.
    afføringen her var også chokolade farvet i de første afføringer , min sundhedsplejerske sagde at det var rester af fostervand blandet med modermælk, det stoppede da han var cirka 10 dage gammel.
    Men bare husk at du gør det du finder rigtigt og det er det vigtigste, hvis din datter ikke græder(meget altså, de skal jo lidt for at vise hvad de mangler) og ellers virker tilfreds så gør du det rigtige og det tror jeg bestemt du gør da du jo har helt klare spørgsmål som jo betyder at du har øjnene åbne og at du fanger divs ting der sker omkring hende, så tag du og stol på dig selv så skal det nok gå, det er de første 14 dage man lige skal over, det bliver nemmere
    Håber du kan bruge det til noget
    Stort knus fra Camilla med Matias 15 dage, Sille 4 år og Zander 8 år

    #2370529
    Anonym
    Gæst

    Hej. Kom lige forbi – igen.. 😉

    Det at Annika skaller er helt normalt og du behøver ikke smøre med noget! Jeg gjorde intet ved det og min søn fik en helt normal og fin baby-blød hud efter et par uger. Så lad du bare det være. 🙂

    Lige nu er hun så lille og ny og har bare brug for tryghed. Og får hun det i jeres seng, så giv hende det! På den måde får I alle en bedre søvn, hun skal nok lære at sove i sin egen seng!

    Mht hendes søvnrytme, så mener jeg ikke I kan påvirke den endnu. I den alder, kan de fleste børn max klare at være vågen i to timer ad gangen. Derefter (ofte før) er de søvnige igen. Prøv at lægge hende efter 1½ times tid, efter hvordan hun er. Har hun spist, ligget selv, gået tur på armen, bare ligget hos en af jer – altså prøv at tilpasse det efter hvor mange nye indtryk hun er blevet udsat for. De bliver hurtigt trætte af at ligge f.eks. på legetæppet, træne mave-ligning, bade, gå tur i slyngen/viklen (hvis I bruger sådan en)…

    Og ja, det er svært, men bare rolig: det bliver nemmere! Indtil hun beslutter at prøve noget nyt og så er usikkerheden der igen. Men den har vi alle vist prøvet! 😉 Hver gang man lige tror man har gennemskuet en rytme eller lært hendes signaler at kende, laver de dem om.. Intet skal være nemt..desværre!

    Knus fra Cristina

    #2370527
    pokke2pokke2
    Medlem

    Hej Ida,
    En til som altsaa glimrende kan huske at vaere i praecis den samme situation med den foerste og er forbavset ovr hvor meget man baade glemmer og husker med den anden. Ville bare lige videregive et raad som jeg fik af sundhedsplejesken med den foerste. Hold oeje med hendes haender, naar hun begynder at holde de smaa naever taetknyttede og bevaegelserne er mere spjaet end rolige bevaegelser, saa er hun traet.
    Saa snart jeg naaede til det punkt med mine to piger blev de lagt alene og der gik ofte ikke mere end 10 minutter saa faldt de i soevn. Fortvivl ikke, naar du skriver herinde og Annike er 6 uger gammel er alting lige pludselig saa meget nemmere og man kan slet ikke forholde sig til hvor lidt man foelte man vidste da de stadig var helt spaede.
    KH
    Pokke

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.