Så blev det endelig min tur :-)

Vores lille prinsesse valgte at se dagens lys i søndags 4 dage over termin. Den første ve kom omkring 13.00 og efter ca 25 min var jeg overbevidst om at nu var det vist nu det skulle ske. Jeg hentede Henrik udenfor og bad ham komme ind og holde øje med drengene og deres legekammerater, mens jeg lige så tiden an i en halv time. Kl 1400 blev vi enige om, at vi vist hellere måtte aflevere ungerne, så drengene kom med hjem til hver deres legekammerat. Henrik sørgede for afleveringen og jeg ringede til Silkeborg imens. Jeg synes egentlig ikke det gjorde så ondt som det burde (utrolig som ens hukommelse binder sig ved den værste smerte), men da jeg allerede vidste at jeg var 3 cm åben, var jeg ikke helt tryg ved at blive hjemme – vi har ca. 40 min til sygehuset. De sagde at vi bare skulle komme, og kl. 15.20 dukkede vi så op. Jeg var åben 6 cm, og bad om at komme i kar, samt få lavement. Veerne havde taget til i styrke og kom med 2-3 min inteval, men da karret endelig var fyldt, gik mit vand og så var jeg ellers fuld åben kl 15.55. Desværre var der blod i fostervandet, hvilket tilsyneladende var tegn på en begyndende løsning af moderkagen. Hjertelyden var dog fin, så jeg fik lov at presse, alt imens stuen blev fyldt med for og bagvagt, der alle gerne lige ville hilse – jo tak, jeg var på det tidspunkt ret ligeglad med deres navne :-). Hjertefrekvensen begyndte desværre at falde, og hun havde problemer med at komme forbi en kant i bækkenet, så de besluttede at de ville give det ét forsøg med den bløde kop, og ellers var det afsted til akut kejsersnit (nakoselægen blev bestilt) – men de ville gerne forsøge, idet de vidste at jeg tidligere havde fået et stort barn (4540 g) – så passere kunne hun jo nok.
Fødselslægen fik moslet koppen på plads (hvilket jeg egentlig synes var temligt træls – det er sgu da nok at der er noget på vej ud – så de behøver ikke at stoppe noget ind), og på den næste presseve blev der presset og hevet til og VUPTI så ankom verdens dejligste lille prinsesse kl 16.30. Hun skreg med det samme og virkede en anelse fornærmet (det kan man jo ikke fortænke hende i), ph målingerne på blodet viste heldigvis også at hun havde (og havde haft det fint). Alt i alt 3½ time fra første ve, og på et godt tidspunkt på dagen, så vi kørte fra Silkeborg kl 19.45 – som naboerne sagde – var jo nærmest bare en god lang shoppetur 🙂
Begge storebrødre er pavestolte, og hun er rigtig god omend meget ivrigt efter at sutte, så mine brystvorter er virkelig kommet på en udfordring. Dejligt med en god fødsel som afslutning på en god og dejlig graviditet.

Kirsten og prinsessen af Skanderborg (2 dage gammel)