Tanker vedr. beslutningen om barn nr. 2?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2007 Tanker vedr. beslutningen om barn nr. 2?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #521787
    ThotteThotte
    Medlem

    Vi har en skøn søn fra 10. december 2005… han er vores øjesten.

    Jeg er skruk, meget skruk… hvilket er overraskende taget i betragtning at jeg havde forsvoret at jeg ikke skulle have flere børn efter en fødselsdepression. Der er squ meget arbejde i sådan en lille en. Min mand og jeg snakkede om det i går og så kom alle de kedelige argumenter i mod at få nr. 2 nu:

    – Økonomi (jeg er på su og færdig med min cand. merc. næste sommer, men jeg skal jo også finde et arbejde)
    – Plads (vi har en 3 værelses lejlighed med lille have, så de skal dele værelse)
    -Overskud (Vi véd ikke hvad der venter os med en knægt i “vil selv” alderen)

    Vi kan komme med rigeligt argumenter for at “nøjes” med ham vi har… men faktum er at jeg er skruk og skulle helst være gravid i går og vi kunne før vi fik den første godt tænke os i hvert tilfælde to børn.

    Hvad er jeres argumenter for nr. 2?

    Charlotte og Patrick 11 mdr.

    #2364641

    – er det ikke nok at ville have et barn mere – og fordi det bliver et ekstra symbol på at man elsker hinanden. Så er de ydre ting som økonomi og plads uvæsentlige.

    Jeg har selv to døde børn, tvillinger født 11.6.2006 i 21+2, og arbejder på at få et levende barn. Desværre går det bare ikke så let, da jeg har PCO.

    Det er ikke for at lyde mavesur, men bare for at sætte dine tanker i perspektiv. Håber dette kan hjælpe.

    Astershaven

    #2364644
    ThotteThotte
    Medlem

    Du lyder skam ikke mavesur, og jeg er ked af at høre om dine børn. Min bedste veninde har PCOS, så jeg har det lidt inde på livet. Dine følelser kan jeg jo af naturlige grunde ikke føle, men for mit eget vedkommende mistede jeg selv første gang, jeg var gravid, da barnets hjerte var holdt med at slå og dermed er den uskyldige tro på at det ikke kan ske igen er ligesom væk. Jeg har en veninde, der mistede i 34. uge, som jeg lå på stue sammen med i ugerne op til kejsersnittet, hvorefter deres emma sov ind kort tid efter og frygten for ikke at komme hjem med et levende barn blev ikke mindre. Jeg lå der pga dårlige levertal, Patrick fik lungemodner i 28. uge og først 4 måneder efter han var født turde jeg tro på, at jeg beholder ham og begynde at holde af ham. Inden da havde vi været til utallige scanninger fordi han urinvejssystem ikke udviklede sig som det skulle, han kunne ikke komme af med vandet… så blæren var unormalt stor. Jeg er lykkelig fordi jeg fik ham med hjem i live og endda uden meen, det havde jeg ærligtalt ikke regnet med. Et hvert barn er et mirakkel og når jeg overhovedet skal overveje et barn nr. 2 så er det jo fordi jeg er så priviligeret at jeg kan vælge, måske. Men det at man kan få et barn, betyder ikke at man bør få et…. og der er vi nu i vores overvejelser. Håber ikke at du tager det jeg skriver ilde op for det er på ingen måde ment sådan. Held og lykke med at blive gravid, jeg håber virkelig at det lykkes for dig og alle de der ønsker sig et barn.

    Vh. Charlotte

    #2364642
    Anonym
    Gæst

    hmm. argumenter????!!!!
    jeg er ikke en der behøver argumenter for el. imod. noget, har jeg et ønske om noget, barn el. andet, så fører jeg det ud i livet..
    børn kan godt dele værelse.
    vi har heller ikke et værelse til vores lille ny, før til foråret når vi bygger ud..

    ang. økonomien, du når jo at blive færdig med studie inden du skal føde, og så kan du vel få dagpenge under barsel?????

    hilsen jeanet 38+3 som har overlevet studie, og MEGET arbejde med 3 børn, som single.. og nu venter nr. 4 med drømmemanden,, (og iøvrigt læser videre til okt..)

    #2364645
    ThotteThotte
    Medlem

    Sejt!

    #2364643
    Anonym
    Gæst

    Hej charlotte

    Vi har to skønne børn på 2,5 og 4 år. En dreng og en pige med 21 mdr imellem. Vi har et hus på 140m2 og….de deler værelse alligevel. Det giver tryghed for dem, og de er tvunget til at lære at enes.

    Fordelen ved to børn frem for et er, efter min overbevisning, at det giver mere tid til forældrene. Måske synes du det lyder mærkeligt, og det er naturligvis heller ikke tilfældet så længe de er helt små, men allerede nu har de meget glæde af hinanden. og kan nyde hinandens selskab. Så de behøver ikke altid en voksen til at lege med sig. De er gode til at lege selv. Der er altid en legekammerat ved hånden.

    Jeg tror faktisk der er nemmere at have to børn end et. På nogen områder i hvert fald. Det må også være nemmere at lære dem gode sociale kompetencer.

    MEN..de første år er det hårdt – sådan er det. men det er jo også meget forskelligt hvordan spædbørn er. Kolikbarn eller roligt barn.

    Økonomi…tja, det kan du jo kun selv vurdere. Det kommer jo an på hvordan man prioriterer sin levestandard. Jeg har været på dagpenge siden jeg blev gravid med den første. og selvfølgelig kunne det da være fedt at tjene lidt flere penge. Men det er ikke det der skal bestemme hvornår (eller om) vi vil have nr. 3 Og nu har I jo barnevogn og alt det gejl. og hvis I får en dreng har I jo tøj, og eller kan man købe meget billigt brugt og pænt på nettet.

    Vi vil gerne have vores børn rimelig tæt, da jeg tror de så vil have meget mere glæde ud af at lege med hinanden også mens de er små. Og det er (måske) de samme ting de gerne vil på ferier og weekends mm.

    Nå, det blev enlang smøre. Jeg må hellere holde. Håber du kunne bruge lidt af mine tanker.

    Hilsen Mirjam

    #2364646
    mortilvydmortilvyd
    Medlem

    den største gave er en søskende. Jeg har to drenge på 4 og 1,5. De er så glade for hindenden.

    Udover det er det hele meget nemmere anden gang.

    Det må jeg tro på, da vi er igang med nr. 3.

    Økonomien løser sig jo altid. Udover det er det jo billigere 2. gang.

    Hvis du ønsker et barn mere, er der kun en vej…..

    KH Lotte

    #2364647
    Anonym
    Gæst

    Hejsa

    Jeg har 2 børn, Ida på knapt 3 år og Gustav på knapt 6 år. Begge gange var jeg meget skruk, da vi nåede de 10-11 måneder, men jeg er rigtig glad for, at jeg ventede.

    Jeg var ikke i tvivl om, at jeg skulle have to. Jeg er selv enebarn, og her hvor mine forældre er døde, er det mærkeligt at være den eneste, der kender ens baggrund. Jeg har også savnet søskende at enten rotte mig sammen med eller slå i hovedet med en kæp, når mor og far var dumme.

    Kan dit valg ikke være at vente 1 år endnu. Skal det være enten eller?

    Jeg har været rigtig glad for de 2.8 år imellem. Gustav var mere klar til Far, da jeg var gravid anden gang. Han kunne forstå mere. Han skulle ikke bæres rundt. Han har også været meget forstående overfor lillesøster, end man ellers ville kunne forvente. Jeg har f.eks. sjældent haft problemer med at lade dem være alene sammen.

    De har rigtig meget glæde af hinanden på trods af de næsten tre år. De leger meget sammen, de griner sammen, de driller hinanden… Jeg er SÅ glad for, at der er to, og går da også og lurer på en 3. Men hurrah for aldersforskellen!

    KH
    Karin

    #2364648
    babysmorbabysmor
    Medlem

    Hvor blev jeg glad for at læse dit indlæg!

    Jeg havde altid i tankerne, at min datter skulle have en søskende som ca. 2 årig… Skæbnen ville i stedet en skilsmisse, og drømmen om den gode, klassiske kernefamilie brast… Snøft!

    I juli blev min pige 3 år. Jeg har midlertid fået en dejlig dejlig kæreste (uden børn) og vi har seriøse planer om en familieforøgelse i løbet af næste år… Dvs. at min datter i hvert fald når at fylde 4 – men forhåbentlig heller ikke ret meget mere, før hun bliver storesøster for 1. gang. Jeg har haft så dunkel en samvittighed over, at hun har måttet være enebarn så længe – trods en indre viden om, at hun en dag vil få flere søskende både på min og farens side… Men aldersforskellen ER en realitet uanset hvad, og hvor “hurtige” vi nu er.

    Jeg blev bare så glad over at høre, at mere end 2 års aldersforskel også kan være et hit! FEDT! Min samvittighed har fået et plus i den rigtige retning! (Og jeg har jo også liiige skullet møde den helt rette mand igen, for at mindske risikoen for at skulle være “skilsmissemor gange 2”!!! Det har jeg så heldigvis gjort nu!)

    God weekend til alle!
    KH Babysmor…

    #2364650
    Anonym
    Gæst

    Jeg har læst, at det sværeste tidspunkt at blive storebro/lillesøster på er 2-2,5 år. Så det bedste lige hvad det angår ville være enten før eller senere. men børn er jo bare så forskellige. Og det er jo også meget forskelligt hvordan forældrene har det.

    Jeg tror faktisk, at den aldersforskel der kommer til at være mellem ens egne børn, er det man vil synes der er helt perfekt. For der er jo fordele og ulemper ved det hele.

    Men jeg har da også tænkt den tanke, at hvis der går alt for længe inden vi får nr 3, så “burde” vi næsten få 4. Meeen …… det har jeg nu ikke lige i tankerne.

    Hilsen Mirjam

    #2364649
    Anonym
    Gæst

    Faktisk viser undersøgelser, at den bedste aldersforskel mellem søskende er 3 år – men få det nu ikke dårligt over det 🙂

    Tænk blot på de mennesker, du kender. Har de alle samme alder? Jeg er 7,5 år ældre end min mand, og vi virker som jævnaldrende. Aldersforskel udjævner sig, og søskende har jo hinanden i mange flere år end det antal, de lige bor hjemme 🙂

    Bare tag det roligt. Du skal nok få de børn, du skal have 🙂

    KH
    Karin

    #2364651
    MozartMozart
    Medlem

    For vores vedkommende var nr. 1 helt klart et egoistisk ønske. Vi ville have børn og bliver forældre. Nu arbejder vi på nr. 2. Selvfølgelig er nr. 2 også et egoistisk ønske, det er vel alle børn, men der er kommet et meget vigtig aspekt ind. Vi ønsker at vores søn skal have søskende. Det er en nok en af de største gaver man kan give sit barn – søskende. Jeg er selv utrolig skruk, men ville personligt godt kunne vente et år med at få nr. 2, men for vores søn skyld håber jeg meget snart at jeg bliver gravid, så vores 2 børn kan få så meget glæde af hinanden som muligt. Hvis det lykkes indenfor en overskuelig tid, vil der være 3½ år imellem dem. Det er jeg faktisk lidt ked af. Ville ønske at der max var 3 år imellem. Men det er ikke alt her i livet vi kan kontrollere.

    Mozart

    #2364652
    Anonym
    Gæst

    Hejsa,

    Denne diskussion rører ved de tanker som jeg selv tumler med i øjeblikket….jeg har med min mand 2 dejlige og sunde børn – en dreng på 6 og en pige på 3 år. Der er knap 3½ år i mellem dem. Mht. aldersforskel så er det meget afhængigt af de enkelte børn hvad der er godt. Vores dreng var ikke særligt indstillet på at skulle dele sine forældre med et søskendebarn. Det blev straks meget bedre, da hun blev større og nu leger de helt fantastisk sammen. Han lærer at tage sig af hende samtidig med at de begge kan komme med ideer til fælles lege. Han er også stor nok til at være rigtig (!!) storebror. Ofte er det jo således at pigerne modnes hurtigere og det giver med en lille aldersforskel et problem for drengene når der er omkring 2 år i mellem dem (og drengen er ældst). Jeg har klart den holdning at der skal være plads til det enkelte barn og det skal have ‘sin tid’ i fred – altså ikke flere om at lære at gøre bestemte ting på samme tid. Hvert barn – sit fokus – kan man vel sige!? Jeg var med nr. 2 meget skruk for hurtigt derefter at få et barn mere…faktisk ville jeg gerne have et barn mere omkring 4-6 mdrs. alderen. Dette har så været ‘gået over’ i en periode og nu er det så kommet igen for fuld skrald nu. Jeg kan næsten ikke vente med at få et barn mere…min mand er dog ikke så begejstret ved tanken af mange årsager, men er dog med på den hvis jeg virkelig gerne vil…. Jeg syntes dog det skal være et fælles ønske – ellers giver det sikkert fnider senere hen. MEN jeg er SÅÅÅÅ nysgerrig efter at møde nr. 3…..
    Ved os er det ikke økonomi og plads men mere det at have overskud i hverdagen til hver enkelt barn og ikke mindst alderen. Jeg er nu 36 år og vil ikke være en ‘gammel’ mor.

    Så nu må vi se hvad julen kan bringe af beslutninger om at prøve eller ikke….

    Mette

    #2364653
    thiemer06thiemer06
    Medlem

    Mit bedste argument må være at livet med børn er skønt!
    Vi venter nr to her til jul, og det er på det værst tænkelige tidspunkt – hvis man altså skal tage de rationelle og “voksne” briller på 🙂
    Jeg er på SU (pæd.stud)min mand er i kokkelære, vi er ved at ligge to lejligheder sammen – hvilket vi egentlig slet ikke har råd til, bor i byggerod osv osv. Alligevel er det 100% planlagt at lillebror kommer nu og vi glæder os MEGET 🙂
    Er der nogensinde et godt tidspunkt at få børn på?? Kan da huske at jeg også første gang kunne blive ved med at finde på gode grunde til at vi måtte vente lidt – og det på trods af at vores ØK på det tidspunkt hang meget bedre sammen end nu…
    Tror bare vi har taget en beslutning om at gøre det vi allerhelst vil i livet og lige nu er det så børn, og så må vi altså “nøjes” med sommerhusferier, rugbrød til aften m.m. de næste år 🙂 Det er absolut et dårligt tidspunkt at skulle finde råd til to inst. pladser og hvad ved jeg, men tilgengæld bliver det for lækkert om tre år når vi begge er færdige med uddannelserne, tjener bedre, har to “store” børn på tre og seks år, og ingen dyre inst.pladser, ungerne deres eget værelse og råd til at gøre en masse ting med ungerne 🙂
    Tjaa det må være hvad jeg har at sige om det – tror man skal gøre det man har lyst til og slå den rationelle tænkning fra ind imellem. Hvis man har gejsten og lysten kan man overkomme mere end man tror 🙂

    Hilsen Kathe – som selv havde en fødselsdepri og bestemt heller ikke skulle have flere børn… Ja man har vel et standpunkt til man tager et nyt *SS*.

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.