- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
.
- Indlæg
Jeg må lige dele denne her med jer: Natasja er rigtig glad for at snakke, og der kommer efterhånden rigtig mange ord ud som man godt kan tyde. Her til morgen sagde hun hele tiden Moar, moar… Og i stedet for at sige ja, så svarede jeg Natasja hele tiden. Det var som om det bare var en leg hvor vi skulle skiftes til at sige hinandens navn. Og så pludselig pegede barnet på sin egen brystkasse og sagde lige så tydeligt Tasa! Jeg var helt vildt lamslået… Senere hen blev det til Sasa, og hun har sagt det mange gange i dag…
Hun forsøger også at sætte flere ord sammen og hun siger ofte “det min moar”. Og når hun kommer med sine lange pludresætninger er der adskillige ord i mellem som er forståelige, så man efterhånden har en ide om hvad det egentlig er hun vil fortælle – i hvert fald en gang i mellem :o)’
Jeg er dybt fascineret af hendes sproglige udvikling, jeg synes bare det går stærkt. Faktisk kunne jeg høre adskillige nye ord da jeg kom hjem i går, og jeg havde da kun været væk 2 dage! Hun kan også sige navnet på adskillige pædagoger og børn i vg, bl.a. de to favorit pædagoger Nanna (er jo også nemt at sige) og My som bliver til Mu for det meste.
Er der andre hvis børn også for alvor begynder at snakke løs?
Hilsen Inger & snakkemaskinen :o)
Jeps – her har vi et rigtigt sludrechatol i Karla!
(Men noget har hun jo selvfølgelig også skullet bruge tid på, når nu hun har været så relativt længe om at gå ;o)
Hun taler rigtig meget og leger virkelig med at kommunikere med ord – og jeg synes, at det er skønt.Hun har længe sagt navnene på alle de andre børn på stuen og pædagogerne, og hun ‘leger’ ofte med os, på den måde, at hun siger Karla, peger på sig selv, mor og peger på mig, far osv. – når vi så er med på legen og fx spørger ‘hvor er mor?’, så kan hun finde på at pege på sig selv, sige ‘mor’ og så smile og sige ‘neej!’ – måske har barnet endda humor?
Ellers så øver hun sig bare meget, og hun gentager stort set altid mindst det sidste ord i de sætninger, vi siger – det er virkelig papegøje-snak, men hun lærer rigtig meget af det, tænker jeg.
Så hun har et stort ordforråd efterhånden og kan gøre sig forståelig, også over for andre end os herhjemme, men hun sætter – naturligvis – kun sjældent to eller flere ord sammen – det er mest faste vendinger som ‘ses morgen’ eller ‘dak mad’ (tak for mad).
Hun elsker også at læse bøger, og hun er ofte ‘medfortæller’ og siger, hvad hun ser, og hvad der sker i bøgerne.
Men det er rigtig sjovt i hvert fald – og Natasja har da lidt en udfordring i at sige sit eget navn :o)Også sjovt, hvor forskelligt børn udvikler sig – hun er bestemt overhovedet ikke en af de hurtigste grovmotorisk, men er så mere et “fordybelses”barn, der gerne vil tegne, tale, synge og læse …
Skægt og dejligt at forskellighederne begynder at vise sig.Knus til alle jer forskellige mødre med forskellige børn – nyd det, de kan og kommer til engang at kunne – god weekend til alle
Hold da magle. Sikke et snakketøj.
Julie forstår vist det meste efterhånden. Men holder sig til ‘op’, ‘vovvov’, ‘deet’, ‘uhu’ (ugle), ‘brrm’ (bil) og så ryste på hovedet når der er noget hun ikke må. Til gengæld kan hun slukke computeren, tænde og slukke lyset, rage tallerkener ned fra bordet, spise æbler med skræl, kravle op og ned af trapper og sove 14 timer om natten.
/Anne og Julie nynnemaskine
Oliver siger ikke meget – har i laaaaaaang tid kunne sige mam mam – ja det er jo det vigtigste i hans liv – drengen der nu bruger str. 2 år 😀 og så puha – jeg vil gerne lære ham at sige det når er “gevinst”.
Men med nr. 3 er det ikke meget en-til-en tid så udviklingen kommer udelukkende fra ham selv… men det er helt fint. Han forstår det mest og det han ikke kan sige pejer han siger til… som hans dp siger skal han nok gøre sig forståelig og giver ikke op før vi forstår ham :).
Knus
HanneSofie kan så absolut ikke ord endnu. Hun spørger godt nok ustandseligt ´a det?. Men det er som om hun ikke interesserer sig synderligt for svaret. I hendes elskede dyrebilledbøger stirrer hun bare fortabt på alle dyrene, når jeg spørger hende hvor hunden/grisen/katten er.
Til gengæld peger hun altid og siger en særlig lyd, når hun får øje på et dyr, når vi er ude. I går cyklede vi forbi en flok får, som vi voksne slet ikke havde lagt mærke til, men Sofie så dem.
Hun kan også selv tage sine egne sko blandt alle børnenes sko i vuggestuen, når vi beder hende om det.
Så hun forstår så udmærket, men siger ikke ord.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.