Hvorfor F_…. sover hun ikke om natten???

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2007 Hvorfor F_…. sover hun ikke om natten???

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #520439
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Ja, her kommer jeg så igen med spørgsmål. Det er som om mad og søvn er kokset helt for os. Jeg ved at det meste kan tilskrives 26 ugers springet og det er jo også fint nok. Bl.a. at hun er sværere at få til at falde i søvn – eller også er det tænderne, who knows!

    Men en ting er den samme og har været det de sidste 2-2½ måned: Hun sover af h… til om natten. Hun er træt og bliver puttet et sted mellem 19 og 20 afhængig af dag-lurene. Og falder fint i søvn her (når hun altså ikke lige springer eller får tænder eller hvad det nu er for tiden.)

    Første gang hun vågner er mellem 21 og 22 hvor vi jo ofte stadig er vågne og sidder i stuen. Eller værre endnu, er på vej i seng! Så vågner hun og er helt sikker på at der er fest. Hun er lysvågen og ligger og pludrer og mosler rundt. Vi lader hende ligge uden at gå derind i håbet om at hun selv finder ud af at falde i søvn. Og efter ½-1 time falder hun da også i søvn igen, dog skal hun tit lige have sutten et par gange. Det kan man høre fordi hun så “kalder”.

    Næste gang hun vågner er et sted mellem 1 og 3. Her får hun mad og tømmer en flaske med 200 ml. Og så er hun igen sikker på at der skal være fest og er meget lang tid om at falde i søvn igen. I nat holdt hun os vågen i 3½ time, men det er vist også rekorden oftest er det ca. 1½-2 timer. Også her får hun sut et par gange men får ellers lov at ligge selv.

    Hun vågner så igen mellem 6 og 7 for at stå op. Hun er frisk men det er moderen bestemt ikke!

    Hvad er det der sker? Sover hun for meget om dagen, eller? Er vi de eneste med sådan en natteravn på denne måde? Spørger man SP mener hun at jeg skal tage ørepropper i ørerne eller flytte hende på eget værelse. Men det sover hun vel ikke mere af, så det er jo nærmest symptom behandling. Og så skal vi i øvrigt høre på hende i alarmen, for der er for langt mellem værelserne til at vi kan høre hende før hun ligefrem skriger. Og det kan vel heller ikke være rigtigt?

    Inger – der er så træt og gerne vil i seng, men der ligger en meget vågen baby derinde og så kan det jo være ligemeget…

    #2356266
    michelepmichelep
    Medlem

    Hej Inger

    Jeg skulle lige til at skrive præcis den samme overskrift. Men jeg kan jo ikke rigtig sige om det er noget bestemt spring de har, da William jo lige en omkring en måned yngre end Natasja.

    Men undskyld jeg siger det, hvor er det dog dejligt at vi ikke er de eneste der ikke rigtig får sin nattesøvn. William har de sidste to nætter vågnet og skreget. Jeg har til sidst givet ham flaske – drukket 100 ml og så han har sovet igen. Men i nat ville han ikke sove igen og jeg endte med at prøve at ligge ham om på den anden side. Det hjalp.

    Han blev passet igår og der faldt han også fint i søvn, men vågnede så efter en times tid. Der plejer – jeg tror snart jeg dropper ordet plejer. Det er efterhånden en by i Rusland. – vi at kunne få ham til at sove igen med en sut. Men det er stadig irriterende at de ikke bare kan sove som de plejer.

    Jeg har tænkt på om 19- og 26-ugers springet kan “smelte” sammen. Det er lidt min teori. -eller nærmere ønsketænkning. Måske er det tænder?!?!? Måske er det fordi han er forkølet?!?! Måske er det fordi han er gået fra at blive ammet til flaske?!?! Ja gisningerne er mange, og jeg kan ikke blive klog på det.

    William skal til 5-mdrs vacc. i dag og han er forkølet. Jeg snakkede med lægen og han ville gerne se ham alligevel, om ikke andet så bare undersøge ham, og så give mig en ny tid i næste uge. Jeg vil bare gerne have det overstået. Men sidst var han trist i 2 dage, og hvad mon en forkølelse så kan gøre.

    Jeg ved ikke rigtig om mit svar kunne hjælpe, men jeg kan sige dig så meget at du er bestemt ikke alene.

    Knus Michele og William der ligger og brokker sig fordi han har drejet sig væk fra legetøjet.

    #2356267
    michelepmichelep
    Medlem

    Vil bare lige sige. At det ikke kun er de 2 nætter han har vågnet, det har stået på, men de sidste mange uger.

    Knus

    #2356277
    engel3engel3
    Medlem

    Vi har også to piger der ikke vil sove igennem.
    De bliver puttet mellem 19.30 og 20 da de er totalt trætte. Vågner så mellem 00.00 og 01.30 hvor de får en flaske med 100 ml de kan ikke drikke mere, vågner igen kl. 05.00 100 ml igen og de sover til kl.07.
    De sover to gange om dagen i voksi og i barnevogn mellem 2-3 timer begge gange.
    De vil ikke tage en sut og hvis den ene vågner og jeg bare prøver at vende med mellemrum ender det med at den anden vågner. Jeg kan ikke sige at det altid er den frem for den anden der vågner. Jeg vil gerne snart til at have min nattesøvn. Kan godt forstå at de bruger manglende søvn som tortur…
    Hjælp gode råd søges og du er ikke alene.
    Mette m. Maria og Louise snart ½ år

    #2356271
    Anonym
    Gæst

    Det samme gør sig gældende her. Liva og Johan (som vist nok er lige gamle med Natasja) kom på eget værelse i nye senge i sidste uge, og det har virkelig vendt op og ned på deres søvn.

    Før sov Liva rigtig godt om natten, dog ikke igennem, men hun kunne falde i søvn af sig selv, når hun engang imellem vågnede eller havde fået mad. Det kan hun ikke mere… Hun vågner meget ofte og så begynder hun at snakke, lave høje lyde, hvor hun til sidst bliver mere ked af det. Førhen kunne vi vende hende op på siden, og hun sov videre, men det hjælper ikke nu. Jeg har også prøvet at ignorere det, i håb om at hun selv finder ud af at falde i søvn, men det virker heller ikke. Hun bliver bare ved… I nat måtte jeg to gange sidde hos hende ved siden af sengen, og holde om hende, imens hun faldt til ro. Det var virkelig som om hun havde myrer i bukserne, sådan som hun moslede rundt i sengen. Ofte når jeg kommer ind, ligger hun på tværs i sengen i den ene ende, og det gør hende ked af det…

    Johan derimod er begyndt at sove bedre, siden de kom ind på eget værelse. Han falder hurtigere til ro, og skal ikke have sutten, nær så mange gange, som tidligere. Måske har han fundet ud af, at jeg ikke lige er i nærheden til at give ham den med det samme, som jeg var før, så han “passer” bedre på den nu… Han har i hvert fald en tendens til at blive mere pylret og mere urolig, hvis han ved, jeg er i rummet, for så skal jeg selvfølgelig tage ham op, mener han… ja, det tror jeg i hvert fald…

    Men det svære med de to her, er jo at de jo kan vække hinanden og ofte også gør det, så jeg er ved at gå ud af mit gode skind nogle gange, for det er surt med én vågen bebs, og dobbelt så surt med to vågne bebser… Nu ved jeg ikke så meget om det med de spring, og jeg går heller ikke så meget op i det – tager det hellere som det kommer – men jeg aner virkelig ikke, hvad der er sket med Liva… Jeg tror ikke, det er fordi hun sover for meget om dagen, for jeg synes næsten at hun sover for lidt. Hun tager ca. 2 timer om formiddagen og 2 timer om eftermiddagen, og det med at vågne hele tiden, det gør hun også i barnevognen, så jeg sommetider render frem og tilbage hver halve time, for at vugge barnevognen…

    Jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre, og egentlig også bare fortælle, at du ikke er alene. Fortæl endelig, hvis du finder guld-metoden til at få Natasja til at sove bedre.

    Knus Rikke, Johan og Liva, som lige er blevet vugget i barnevognen for anden gang, siden hun kom ud at sove…

    #2356270
    Raaby81Raaby81
    Medlem

    Hej!!

    Har I prøvet at give en flaske vælling som sidste flaske inden der puttes?? Det har hjulpet gevaldigt hos os. Jeg var vant til at Marie sov ca. 20-4.30. Så var der lige et par nætter, hvor hun vågnede kl. 1. Dét gad jeg ikke, da jeg nu var blevet vant til min søvn. Så fik tøsen vælling og vupti sov hun 10 timer fra 20-06.

    Jeg bruger beauvais majsvælling med pære og banan. Jeg laver 180ml + pulver = ca 200ml. Det ryger bare ned. Hun får heller ikke så meget luft ned mens hun spiser. Hun får flaske kl. ca. 20. Selvom der kun er gået 2 timer siden sidste flaske spiser hun over 160ml. Hvis hun vågner inden kl. 24 får hun vælling ellers får hun bare mme. Jeg har kun oplevet få gange at hun er vågnet. Bl.a. juleaften, hvor hun ikke gad at sove pga uro.

    I broshure fra SP er der også en opskrift på hjemmelavet vælling.

    Mvh Vita og Marie 5 mdr

    #2356268
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Tak for input – det er rigtig rart at vide at jeg ikke er den eneste med en mega vågen baby om natten…

    Vælling har jeg ikke prøvet, men det er da helt klart et forsøg værd 🙂 Lige for tiden er det ekstra slemt, og det er jo nok fordi hun ikke gider spise aftensmad – se anden tråd…

    Jeg tror egentlig ikke der er andet at gøre end at gøre det så kedeligt for dem som muligt at ligge derinde, så de lige så godt kan ligge sig til at sove.

    Inger & Natasja der skal puttes nu

    #2356275
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Her er det ikke sult der er grunden. Det er, trods alt, en af fordelene ved et flaskebarn: Man ved nemmere om hun er sulten eller ej. Hun tager 200 ml. når hun vågner midt på natten mellem 1 og 3. Men så vil hun heller ikke mere.

    Det er nok mere ligesom Rikke beskriver Liva, hun er fuld af uro i kroppen. Vi svøbte jo Natasja som spæd og det er også først når dynen er pakket omkring hende at hun finder ro. Ellers har vi også hænder over det hele…

    Jeg er meget i tvivl om det måske vil hjælpe at putte hende i eget værelse. På den ene side kan det jo være det gør tricket ligesom hos Johan. På den anden side vågner hun jo og karter rundt selvom vi ikke er gået i seng endnu, så det gør altså ingen forskel om vi er derinde eller ej.

    Nå, hun lærer det jo nok en gang… Og med en lur om formiddagen sammen med bebs kan man klare den resten af dagen 😉

    #2356274
    Anonym
    Gæst

    Vi har ikke prøvet at give Liva vælling inden puttetid før i aften, men hun har som regel fået en flaske første gang, hun vågner, hvilket ofte er omkring kl. 23-24. Der drikker hun altid 200 ml, men det gør hende ikke mere rolig om natten…

    I aften fik hun mos først, dernæst et bad og så en flaske vælling, inden puttetid, men det hjalp ikke på roen… Jeg måtte pakke hende ind i dynen, så hun ikke kunne røre sig, før hun fik ro på kroppen, og til sidst faldt i søvn. Det er som om, at hun ikke kan finde ro, hvis hænderne er fri – de ryger altid op i munden, og så kører snakken derud af…

    Jeg håber snart, Liva finder roen, for det er surt at skulle op så mange gange om natten, og sidde ved hende, før hun falder i søvn, og det er jo heller ikke holdbart for hende at få afbrudt sin søvn flere gange… Måske vi skulle få fat i en kugledyne, som efter sigende skulle kunne hjælpe…

    Rikke + Johan og Liva, som nu har sovet 1½ time uden at vågne… *krydser fingre*

    #2356272
    Nina1503Nina1503
    Medlem

    Hej.

    Jeg stiller op i rækken med babyer som ikke sover godt om natten…

    I det meste af december måned har Clara sovet dårligt og meget afbrudt om natten, og nogle nætter været vågne 1-1½ midt om natten. Meget lig det, som I andre beskriver.

    Om det er pga. 26 ugers spring eller at hun ikke er mæt nok til sove igennem, det ved jeg ikke. Men nogen nætter kunne jeg amme hende tre gange plus hun fik en ekstra flaske med MME (Dvs. udover hendes godnatflaske).

    Vi er begyndt at vække hende, hvis hun sover får lang tid sent på eftermiddagen, for ellers går det ud over nattesøvnen.

    Vælling har vi også forsøgt, uden det store held. Hun kunne simpelthen ikke lide det. Sikkert fordi jeg lavede den selv, og hun ikke synes den var sød nok.

    Heldigvis er hun begyndt at spise lidt mere skemad i løbet af dagen. Nu har hun, de sidste 3 nætter sovet til kl ca. to (Istedet for til kl tolv et tiden), så jeg håber det er varer ved. Eller endnu bedre, at hun kan begynde at sove igennem, når hun får alvor bliver god til at spise fast føde.

    Kh og god weekend,
    Nina

    #2356276
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Ja, så har vi haft endnu en hård nat – eller rettere aften er det vel denne gang.

    Natasja blev puttet i fin stil kl. 20. Kl. 21 vågnede hun igen og lå og pludrede en times tid. Men så var den også gal. Fra 22 og frem til midnat græd hun og var rigtig ked. Faktisk gik hun helt over i et hysterisk anfald på et tidspunkt og jeg kunne slet ikke få hende ud af det. Hun bare skreg og skreg og så slet ingenting 🙁 Så tændte jeg lys og det brød “trancen” så jeg kunne få trøstet hende. Så vi besluttede at hun ligeså godt kunne få sin natflaske. Den har hun de sidste par nættet fået kl. 1 og når nu kl. alligevel var 12… Så den drak hun og endda lidt ekstra og så sov hun endelig. Oi, var jeg udmattet…

    Heldigvis sov hun så resten af natten til kl. 7. Jeg var til sidst overbevist om at det var tænderne siden hun var så ked af det, hvad hun jo ikke plejer at være. Hun blev ved at trøste sig selv ved at tygge på sine fingre og selv ikke hendes – ellers højtelskede – sut kunne trøste spor.

    Men Martin troede ikke på tænder, fordi hun har været umulig de sidste par dage og har gumlet på alt i lang tid nu uden at de er kommet frem. Og da jeg sad med den skrigende baby og bad ham hente panodil sagde han nej, for han mente ikke det var tænderne. Så Panodil fik hun ikke, og hun var da heller ikke interesseret i en kold bidering, så måske han havde ret…

    Inger & Natasja der lige nu synes det er enormt spændende og vildt morsomt at ligge under et skab og kigge op i bunden af det!

    #2356279

    Ja jeg syns da godt nok også at fra midnat til 7 lyder dejligt *S*

    Her sover vi ikke rigtig om natten mere, det er hvis spild af tid mener Victoria.. Og det har stået på siden før jul, GAB

    Knus Helle og Victoria

    #2356278
    GazoonGazoon
    Medlem

    Åh 00-07 lyder himmelsk 🙂 Ej, jeg kan godt forstå det er anstrengende!! Især det med ar hun er vågen i lang tid midt aften eller nat. Her er rekorden 3 timer vågen snakkende i sin seng.

    Vi sover også dårligt i tiden (aldrig, at det har været specielt godt), og hun sover ikke længe af gangen inden der skal trøstes og gives sut – eller spises. Hun er begyndt at græde sådan rigtig græde. Pyha, jeg synes jeg har været vågen 100 gange i nat. Det er lidt hårdt, når man ikke får nogen sammenhængende søvn.

    Om dagen sover hun så rigtig godt. HUn falder selv i søvn uden vi overhovedet skal trille med vognen og vågner ikke op længere efter de der 40 min. Så dét er jo en succes!!

    God dag til alle jer trætte mødre 🙂

    KH Anne Mette og Frederikke ½ år i dag!

    #2356280
    michelepmichelep
    Medlem

    Hej tøser

    Her har vi haft en nat med 2 gange tud og trøst, men ingen mad før kl 5. Han vågnede kl 22, 02 og 05. Vi trøstede ham men gav ham ingen mad.
    Så faldt han i søvn igen efter en tudetur igen – han er desværre blevet lidt vant til at jeg tager ham over til mig og ligger og ammer om morgenen, men det skal være slut nu. Han skal lære at han skak sove i sin egen seng om natten, og at han slet ikke har behov for alt det mad om natten.

    Dette er i samråd med læge og sp, der begge siger at han slet ikke behøver mad mere om natten.

    Et lille uddrag fra en mail fra min sp:

    Hej michelle,

    Mad og søvn hænger ikke længere sammen., så han skal ikke proppes med mad for at kunne sove.

    Men du kan godt give ham morgenmad også nu, samt lidt frugt om eftermiddagen.

    Uro omkring søvn vil komme i perioder.hænger sammen med udviklingen. Derfor er det godt at have gode vaner. Dem skal i bare holde fast i og så må man op nogle gange og han kan mærke i er der, og giver ham sutten. Han skal nok amme en/to gange endnu om natte (20 – 06)
    Prøv at hvile om dagen, hvis/når natten har været hård.

    Eller lad far tage et par nætter, så du kan få sovet igennem. Så tænker man også mere klart.

    Det lyder fint.

    ,mh
    Tinne

    Håber I kan bruge det til noget. Jeg gav ham vand de andre gange og det hjalp. Jeg lader ham selvfølgelig ikke ligge og græde ulykkeligt, men kan høre forskel på hans gråd. Hvis han er ulykkelig kommer han selvfølgelig op.

    Knus Michele og William der sidder og “nammer” imens han spiser grød hos sin far.

    #2356269

    maja sover langt fra igennem. .tager ca 2-3 timer af gangen.. men hun er ikke rigtig sulten før ved 4-5 tiden,men det er kun mor´s arme der dur for at kunne falde i søvn og så ligger hun afliggevel og mosler og sparker mig i maven og vender jeg hende om med benene ud af hyllllerhun hysterisk.. hun er ved at trappe ned dpå amningen så jeg tror det er det siddste hygge hun skal ha ud af mig på en måde,..hun kommer dog først i seng ved 22.30 eller 23 tiden og vågner kl 01 og 03 og 06 ,men hun kommer over i vores seng efter første gang hun vågner for mor er sååå træt at jeg ikke pt orker at stå oppe og kæmpe med at få hende til at sove.. og far duer ikke.. det bliver hun bare mere vågen af.. så hun kommer i vores seng og skal ligge tåt op af mig og så ligger jeg jo dårlgit og er helt rædbrækket dagen efter og træt efter at være vågnet mange gange også selvom hun stadig sover vågner jeg fordi jeg vil flytte mig men ikke kan, grrr så bliver jeg sku lidt arrig der om natten..

    sender mange varme natte tanker til jer alle og håber på det hjælper hvis vi sender en kærlig tanke ud i mørket..
    kh annemarie og maja snart 6 mdr…. puha hun er stor og en dygtig og ellers nem pige

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.