HJÆLP HJÆLP HJÆLP – han vil ikke mad…..

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2007 HJÆLP HJÆLP HJÆLP – han vil ikke mad…..

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #520418

    Lige nu går jeg og ved ikke helt, om det er en fejl jeg har ammet så længe….
    Jonathan er lige knapt 6 mdr, og er indtil nu blevet fuldammet, og har ikke engang haft en sutteflaske i munden.
    For en uge siden begyndte jeg at give ham lidt risgrød, for at introducere ham til lidt fast føde.. De første gange var han ved at kløjs i det, men det hjalp jeg lavede grøden lidt tyndere.
    Han er så blevet stadig mindre interesseret i at smage, og i dag ville han kun 1 skefuld, så var munden fast lukket i.. Det højeste han har spist, er ca 5 skefulde, så den store interesse er der jo ikke.
    Det går lidt bedre med at drikke vand af glas.
    Jeg har lavet risgrøden selv, for jeg mener den færdiglavede er alt for sød, og vil gerne have han kan spise den lidt neutrale grød først.
    Jeg har prøvet både at lave på sødmælk og også modermælk, men han er lige uinteresseret i begge dele.

    Lige nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal… Holde en pause på et par dage, og så prøve med fx majsgrød, eller bare blive ved med at prøve hver dag. I dag virkede det næsten som at tvinge ham, da jeg ville have ham til bare at smage mere end 1 skefuld..
    Han er superinteresseret når jeg spiser, og følger hver skefuld med øjnene, så troede faktisk det ville gå lettere.
    Jeg har hjemmelavet æblemos i fryseren, men hvis jeg kommer det i, bliver han jo også vænnet til at det skal være sødt…
    Det virker dog som om han har en smule mere styr på at bruge tungen, og bevæge grøden mod ganen.

    Lige nu er jeg faktisk ret meget i vildrede, og ved ikke helt hvad jeg skal, så gode råd og erfaringer søges….
    Heldigvis har jeg stadig masser af mælk, så han lider ikke nød :-)). Vejede 8,9 kg i går og målte 70 cm..

    Det blev nok lidt forvirrende, håber I kan finde hoved og hale i det..

    KH
    Cristina

    #2356190
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Bare rolig, det er ikke en fejl! Det må du for alt i verden ikke tænke, for du har gjort det helt rigtig for dig og Jonathan.

    Jeg tror du skal holde en pause på et par dage og så prøve igen. Som du selv siger så lider han ingen nød på din mælk 🙂

    Det er altid en god ide at lave grøden tynd til at starte med, da det så bliver nemmere for dem at skubbe det med tungen. Mht. æblemosen. Nu ved jeg ikke om du har puttet sukker i da du lavede den og i så fald hvor meget. Men hvis du har lavet den med meget lidt eller ingen sukker tror jeg ikke der er nogen fare for at du gør ham til sukkernarkoman :o) Æblemos er faktisk noget temmelig surt noget når der ikke er sukker i.

    Og jeg tror jeg det vil være en god ide at prøve, hvis han fortsat virker uinteresseret efter en lille pause. Trods alt skal han jo til at prøve nogle nye smagsoplevelser, og når man tænker på hvor sødt mm egentlig er, så tror jeg ikke du skal være bange for æblemosen. Og nå ja… Selvom man gerne vil begrænse det søde så kan man jo ikke undgå det helt. Og når jeg tænker på hvor sødt gulerodsmos er, og hvor surt Profylac er, og at Natasja gladeligt spiser begge dele…

    Jeg tror du skal fortsætte med rismel. Synes at have hørt at det er hvad de små bedst kan lide… Majsgrød har en lidt mere markant smag.

    Og forresten… Så kan det jo være at du er så “heldig” at du er ramlet ind i 26 ugers springet. Og så kan interessen for mad generelt være ret lav og dermed også interessen for ny mad. Hvordan er han ved brystet? Som han plejer eller mindre interesseret?

    Opmuntrende knuz og tanker fra Inger

    #2356185
    Anonym
    Gæst

    Kære Christina!

    Først og fremmest så synes jeg at du skal have stort ros! For tænk engang at det lykkedes dig at fuldamme ham indtil nu – flot!

    Jeg tror ikke at du skal give op mht. grøden. Faktisk har jeg læst at det i starten ikke handler om hvor meget de små poder spiser men at de lærer den nye smag at kende. Det er klart at man så må give bryst eller flaske så baby ikke er sulten…:-)

    Mht. til risgrøden så er det set før, at de små pus foretrækker købegrøden. Jeg har jo tidligere skrevet herinde at jeg giver Marcus købegrød – det har jeg haft stor succes med og det fortsætter jeg med indtil han kan få noget af vores mad – stavblenderen bliver snart taget i brug! 🙂

    Der har været en større diskussion om hvorvidt købegrøden er “god nok” og jeg har sidenhen nærlæst listen over indgedienserne på den risgrød Marcus får. Det er Nestlés risgrød – den som udelukkende hedder risgrød, dvs. uden andre spændende ting i.

    Jeg kan fortælle dig, at denne type risgrød IKKE indeholder sukker, IKKE indeholder gluten, salt og hellere ej konserveringsmidler.

    Jeg mener desuden at kunne huske, at der blev talt om stivelse, og hvorvidt grød/mos indeholder stivelse: Derfor har jeg tilladt mig at skrive hvad risgrøden indeholder.

    Bemærk i denne forbindelse, at jeg også har fundet frem til de indgredienser i listen, som de fleste ved hvad er!

    Nestlés risgrød består således af følgende ting: Rismel 68%, skummetmælkspulver, vegetabilsk olie (palme, raps, kokos, solsikke) maltodextrin* (2,9%), aroma (vanillin), vitaminer (=A, D, E, C, thiamin*, niacin*, B6, pantotensyre, folsyre, biotin) og mineraler (=calcium, jern, zink, jod.)

    Og her er så de ting, de fleste nok vil undre sig over hvad er…

    * Maltodextrin er en sammenfattende benævnelse for oligo- og polysaccharider af glukose, dannede ved partiel nedbrydning af stivelse. Dextriner eller maltodextriner fremstilles gennem ophedtning af stivelse (gelatinisering), fulgt af enzymatisk hydrolyse. Nedbrydelsesgraden er mellem stivelse og stivelsesirup, med et DE-tal mellem 2 og 20. Maltodextrin er letopløseligt og smager ikke sødt. Det anvendes som stabiliseringsmiddel og bulkmiddel i mange fødevarer bl.a. i flormelis og vaniljesukker. Maltodextrin er ikke helt opløseligt i alkohol, hvilket medfører at almindelig melis eller sirup er mere passende at anvende ved likørtilvirkning, end flormelis hvis det indeholder maltodextrin. Det vil altså sige, at der er tale om et slags biprodukt af stivelse MEN at der ikke direkte kommet stivelse i.

    *Vitamin B1, vandopløseligt vitamin. Er nødvendigt i de fleste vertebraters føde og ligeledes nødvendig for visse mikroorganismer. Mangel af thiamin i menneskers føde medfører sygdommen beriberi. Thiamin består af en substitueret pyrimidin forbundet gennem en methylbro med en substitueret thiazol. I cellerne forekommer thiamin mest som dets aktive coenzym: Thiamin pyrophosphat. Thiamin pyrophosphat fungerer som coenzym for to klasser af enzym-katalyserede reaktioner i hovedstrømmen af kulhydrat metabolismen hvori aldehydgrupper fjernes og/eller overføres: (1) decarboxyleringen af a-ketosyrer og (2) dannelsen eller nedbrydningen af a-ketoler. I disse reaktioner fungerer thiazolringen i thiaminpyrophosphaten som en bærer af en kovalent “aktiv” aldehydgruppe. Magnesium er nødvendig som cofaktor.

    *Niacin er en fællesbetegnelse for nicotinamid og nicotinsyre.
    En af de 20 aminosyrer, som protein består af, hedder tryptophan og kan bruges af kroppen til at danne niacin, hvis ikke der tilføres tilstrækkeligt med kosten. Dog skal man indtage 60 milligram tryptophan, før det svarer til et milligram niacin.
    Alligevel kan man altså dække sit Niacin behov, hvis man spiser tilstrækkelige mængder protein.
    Nikotinsyre og nikotinamid indgår i to vigtige co-enzymer i energistofskiftet i alle kroppens celler. Disse co-enzymer (flavinadenindinukleotid og flavinmononukleotid) deltager i omsætningen af glukose, aminosyrer og fedt, ligesom de er vigtige for energiomsætningen og opbygningen af nye kemiske forbindelser.

    Velvidende at du har skrevet at du er bange for at Jonathan vænner sig til den søde smag, så ville jeg prøve at peppe din hjemmelavede grød lidt op, for eks. med frugtmos… Hvordan reagerer han så?
    Jeg kan sagtens forstå dine bekymringer iht. at vænne ham til noget sødt, på trods af dette så synes jeg ikke at du skal være bekymret! Det gælder om variation og mængden af æblemos du tilføjer din grød. Alt med måde, må være mottoet i denne sammehæng, tror jeg.

    Min oplevelse med Marcus er, at han både godt kan lide kartoffelmos med grøntsagsmos og ligeldes risgrød med frugtmos… Selvfølgelig vil han nok foretrække risgrød og frugtmos hele tiden, men jeg/vi har ikke været ud for at han nægter at spise noget fordi det ikke er sødt…

    Et andet alternativ er, at prøve købegrøden for en stund og se hvordan Jonathan reagerer på den? Det behøver ikke være en falliterklæring for din sublime hjemmelavede grød! For hvis Jonathan kan lide købegrøden så ville jeg blande den med din egen hjemmelavede grød! Således at du kommer mindre og mindre i af købegrøden hver gang…

    Oh well! Det blev en laaang smøre herfra. Opssummerende vil jeg skrive: Brug din sunde fornuft. Gør hvad du føler er rigtig din guldklump og dig. Jeg har hermed givet dig mit besyv med og håber at du kan bruge det.

    Knus fra Melanie

    #2356189
    amal1974amal1974
    Medlem

    Jeg sørgede for at Julie var sulten inden hun prøvede grøden, det hjalp ikke de to første gange, men så fandt hun ud af at det mættede og så kunne skeen ikke ramme munden hurtigt nok.
    /Anne og Julie 290707

    #2356188

    Tusind tak for jeres opmuntrende svar…

    ang 26ugers springet, så har jeg faktisk gået og tænkt lidt på det.. Han er, så vidt jeg kan tyde, ved at være på vej ud af det.. Fx ville han i dag for første gang i lang tid, ligge og lege lidt selv på sit tæppe.. Det har han ellers kun villet hvis jeg har ligget dernede ved siden af. Så det tager jeg som et godt tegn, og har også læst lidt om, at de godt kan få lidt spisevægring i forbindelse med springet. Han har dog spist normalt ved brystet i hele perioden.

    Jeg har lavet æblemos helt uden sukker, men når jeg smager på den, så smager den en smule sødt, så har også tænkt på at blande lidt i.

    Overvejer også lidt måske at prøve med lidt tynd kartoffelmos, og se om han hellere vil det.

    Jeg har også tænkt på, om det måske er en fejl, at jeg har haft ammet ham højst en time inden han har fået grød.. Jeg har gjort det for ikke han skulle være for oversulten, og dermed ikke i humør til at prøve grød.. Men måske jeg skulle lade ham være en lille smule sulten, og se om det ændrer noget..
    Der er trods alt nogle forskellige ting jeg kan prøve, og se om han så bliver mere interesseret i mad..

    KH
    Cristina, lidt mere opmuntret

    #2356191
    GazoonGazoon
    Medlem

    Fortvivl ikke – det skal nok komme. Det tager altså lang tid i starten. Det er jo noget helt helt anden end hvad han er vant til. Giv ham tid til at finde ud af det. Jeg ville forsøge hver dag, så han finder ud af, at det altså ikke er noget farligt.
    Og vær ikke nervøs for at give ham frugtmos. Det var jeg også i starten, men så længe man varierer og minimerer det her i starten, tror jeg ikke, at der sker noget ved det. Min datter spiser i hvert fald alt vi serverer.
    Købe-risgrød startede vi ud med og det havde vi stor succes med.

    Pøj pøj med det. Giv det tid.

    KH Anne Mette.

    #2356186
    amal1974amal1974
    Medlem

    Som de andre synes jeg også at du har gjort det rigtig flot ved at fuldamme til nu. Julies favorit grød er majs, risgrøden driller lidt og i går kastede hun den op, udover mig selvfølgelig. Ellers går hirse også rent ind, men det er ikke nemt at få hirsemel i andet end helsekostforretninger.

    Jeg lader hende smage lidt forskelligt og det er da langt fra det hele hun gider. Kartoffelmos, gulerodsmos og avocado har ikke vakt den store begejstring, til gengæld så var lidt revet pære i dag et hit.

    Tag det stille og roligt og lad ham smage lidt grød hver dag, eller når du har overskud til det. Om det skal være hjemmelavet eller købe er op til dig.

    /Anne og Julie 290707

    #2356187
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Jeg vil give Anne ret i at han skal være sulten når du prøver. Ikke grovsulten, men alligevel pænt sulten. Ellers er det nok svært for ham at se fidusen i at putte en ske i munden…

    Måske du skulle give ham mad, på det tidspunkt du plejer at amme, det er hvad jeg gjorde – altså bare med flaske :o) Du skal selvfølgelig give ham bryst efter han har fået grød. Jeg plejede at vente ca. 20 minutter så hun havde nået at samle appetit, men hun spiste også meget grød lige fra starten…

    Og når der slet ikke er sukker i æblemosen så bare på med den 🙂 Selvom du synes det er sødt, så husk at hvad du synes er sødt slet ikke er det samme som han synes er sødt 😉

    Opmuntrende knuz fra Inger

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.