Vil ikke spise

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2007 Vil ikke spise

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #520413
    wrikkewrikke
    Medlem

    Har bare så meget bøvl med at få Silke til at spise for tiden – er der nogen af jer der har prøvet det.
    Hun får stadig lidt mælk ved mig – men ikke ofte eller meget. Og hun vil faktisk kun spise ved mig hvis jeg selv ar fået mælken til at løbe til.
    Ellers står den på flaske og det er ellers gået nogenlunde selvom hun ikke har været nogen grovæder.
    Men de sidste mange dage er det blevet tiltagende sværere – især om dagen – at give hende mad. Hun vrider og vender sig væk fra flasken (det samme ved brystet) og vræler højt. Lige nu er det næsten kun muligt at give hende mad hvis jeg lister hende til at få en flaske efter at hun lige er faldet i søvn på skødet af mig. Ikke en holdbar løsning overhovedet!
    MEN efter et døgn som fx. igår (og der har været flere af den slags dage), vil man bare gøre alt for at få hende til at spise lidt. Hun fik en flaske – sovende kl. 20 om aftenen. Spiste derpå en anelse ved mig kl. 4 om morgenen, men nægtede flasken. Derpå lykkedes det først at få hende til at spise lidt igen kl. 16 om eftermiddagen og igen kl 22! 300 ml. blev det ca. til alt i alt – og en meget pylret pige.
    Og igen idag spiste hun kl 6.30 i morges. Om dagen ville hun ikke spise, men prøvede så at give hende gulerods/kartoffelmos fra glas og sørme om ikke hun spiste næsten et halvt glas. Energimæssigt svarer det dog kun til ½ dl. mælk… Hun drak intet til og det lykkedes mig først at give hende noget mælk igen kl. 19.30, hvor der gled 150 ml. ned. Pyyyha, prøver at være cool, men når ungen intet har fået efter 8-10 timer, så er det altså bare ikke sjovt mere.
    Hun har grøn afføring og er lidt småforkølet og vi er stadig på juleferie, men tror altså ikke noget af det er hele forklaringen.
    Vh Rikke og Silke, der holder spisepause

    #2356174
    amal1974amal1974
    Medlem

    Velkommen til 26 ugers springet, som starter 4 uger før. Et af kendetegnene er en spisepause, andre er hængetræ og umulig at putte. Vi er på den sidste…….
    /Anne og Julie, som forhåbentligt sover nu

    #2356176
    Janis25Janis25
    Medlem

    Hej Rikke

    Ja, det lyder som et spring, men her har det også været, hvis der er dukket en tand op. Så har vi kun kunnet få mad i ham, når han var rigtig træt eller faktisk sov. Så det gjorde jeg.. Altså gav ham mad mens han sov, for mad skulle han jo have.

    Men kan kun sige, at vi har også været der, og det er faktisk først nu efter en uge, at jeg tør håbe på han tager grøden her til middag, da der røg lidt kartoffel/gulerodmos indenbords.

    Lige et spørgsmål.. Hvorfor skal man kun give dem omkring 1½ dl af det mos, hvis det alligevel ikke svarer til et måltid?

    Janis

    #2356175
    hunpingvinhunpingvin
    Medlem

    Ja, som Anne siger: Velkommen til 26 ugers springet :o) vi er også på den her. Bogen (60 vidunderlige…) siger at man ikke må gøre en kamp ud af det, for så bliver det en vane for barnet at nægte og så risikerer man at de fortsætter efter springet.

    Så det med at liste lidt i dem når de sover er nok den bedste løsning 🙂 Eller afledningsmanøvrer. Vi får ganske meget mad i Natasja når der sidder nogen og er sjove mens hun spiser :o)

    Inger

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.