Polterabend – hvad gør jeg??

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2007 Polterabend – hvad gør jeg??

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #519751
    Raaby81Raaby81
    Medlem

    Hej!!

    Dette er ikke et indlæg om sjove ting man kan lave til en polterabend. Det har vi styr på. Det er forresten heller ikke mig, der skal giftes. Det er jeg nemlig. 🙂

    Jeg vil gerne have nogle forslag til hvad jeg gør mht amning. Jeg ammer kun Marie. Jeg har ikke prøvet at malke ud, så det ved jeg heller ikke om jeg kan finde ud af. Drengene holder polterabend fredag og vi piger gør lørdag. Det betyder så, at min mand kan passe Marie. Nu ved jeg så bare ikke om jeg skal malke ud til en flaske eller om han skal komme med hende, når hun skal spise. Han er med på at give flaske. Jeg glæder mig dog til at få et par timer med nogle andre tøser helt alene. Havde min mand ikke kunnet passe hende, skulle jeg have hende med.

    Hvad synes I, jeg skal gøre??

    Mvh Vita og Marie 6 uger + 2 dage

    #2352340
    Janis25Janis25
    Medlem

    Hvis ikke I skal være langt væk, så kan du jo starte med at malke ud, og så stå standby for din mand, hvis hun absolut ikke til tage flasken.

    I kan jo også prøve at give hende flaske med lidt i inden, så I ved om hun overhovedet gider have den.

    Jeg har ikke selv prøvet det endnu, altså at overlade Bertram henover et måltid… Men det er mere moderen den er gal med tror jeg. hihi

    Håber ellers du får en rigtig hyggelig aften
    Janis

    #2352339
    Anonym
    Gæst

    Har du en malkemaskine?… for ellers kan du jo ikke malke ud til flaske.

    Jeg vil foreslå at du forsøger at malke ud hurtigst muligt og lader din mand prøve at give det for at se om hun overhovedet vil tage det – så han ikke står med et skrigende sulten barn lørdag.

    Går det fint så prøv om du kan malke ud – men det er ikke meget tid du har til at malke ud når du samtidig skal give hende. Du kan jo overveje at købe en brik erstatning som hun kan få hvis ikke der er nok af dit eget – med mindre du hellere vil at han så kommer med hende til dig (kommer jo an på hvor langt der er – heller ikke sjovt for ham at køre for sent og så køre med en skrigende sulten baby).

    Men husk på at du uanset hvad selv får brug for at få tømt dine bryster på et tidspunkt :-).

    Knus
    Hanne

    #2352342
    Vanita29Vanita29
    Medlem

    Jeg er selv lidt i samme situation, da jeg skal til koncert med min mand – det er bare først i november. Min svigerinde skal passe begge børn.
    Jeg synes det lyder som en god ide at malke ud og lade din mand give flaske og hvis det så går helt galt kan han jo altid komme hen med hende.
    Jeg vil selv begynde at malke ud med min håndpumpe og så gemme det i fryseren til senere brug.
    Det lyder også som en god idé at træne det med flasken et par gange inden du skal afsted.
    God fornøjelse.

    #2352338
    Anonym
    Gæst

    Jeg har været til polterabend hvor den kommende brud havde et lille barn. Her kom mormor forbi et par gange så hun kunne amme, det gik rigtig fint!

    Michele

    #2352341
    Raaby81Raaby81
    Medlem

    Hej!!

    Jeg snakkede med min SP i morges. Hun sagde at jeg skulle købe en pumpe og noget erstatning. Så kunne vi prøve om hun ville have lidt erstatning og flaske de næste par dage. Hun sagde også at jeg på et tidspunkt i løbet af aftenen ville blive nød til at skulle malke ud for at tage trykket. Jeg skulle bare hælde det ud, selvom at det var dyre dråber. Jeg har nu været ude og købe pumpe. Jeg købte Avent. Føj, hvor dyrt. 🙂

    Nu vil jeg prøve at lege lidt med pumpen mens hun sover.

    Mvh Vita og Marie 6 uger og 3 dage

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.