Lidt til smilebånedet… :-)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juli 2007 Lidt til smilebånedet… :-)

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #519730
    Anonym
    Gæst

    >En far kom forbi sin søns værelse og studsede over at se det pænt ryddet op
    > og sengen sirligt redt.
    >
    > Så fik han øje på en konvolut, som var anbragt på hovedpuden, adresseret
    > til “Far”. Med bange anelser og skælvende hænder åbnede han konvolutten og
    > læste brevet fra sin eneste søn:
    >
    > “Kære Far!
    >
    > Det er med stor beklagelse og sorg, at jeg må skrive til dig.
    >
    > Jeg var nødt til at stikke af med min kæreste, fordi jeg ville undgå en
    > scene med Mor og dig.
    >
    > Jeg ved at Mor og dig stadig anser mig for et barn, men Far, jeg er altså
    > 17 år gammel og jeg ved hvordan jeg skal tage vare på mig selv.
    >
    > Jeg har fundet ægte kærlighed sammen med Susanne, og hun er bare så sød.
    > Men jeg er klar over, at du aldrig ville billige hende på grund af hendes
    > piercinger, tatoveringer og lædertøj, og fordi hun er så meget ældre end
    > mig. Dertil kommer, at hun har fem børn, hvoraf hendes yngste datter er på
    > min alder.
    >
    > Men det er ikke bare forelskelse. Far, hun er gravid med tvillinger!
    > Susanne siger, at vi vil blive meget lykkelige sammen.
    >
    > Susanne bor i en campingvogn ude i skoven, og hun har rigeligt med brænde
    > til at holde vinteren over.
    >
    > Vi deler så mange drømme om fremtiden. Far, hun siger at hun vil købe en
    > masse computerspil til mig. Susanne elsker børn. Alle hendes børn har
    > forskellige fædre, men hun siger, at med mig er det anderledes. Far, jeg
    > ved, at vi vil være sammen altid. Susanne siger, at jeg er meget mere mand
    > end de ældre fyre, hun har været sammen med. Er det ikke sejt?
    >
    > Susanne har åbnet mine øjne for at hash faktisk ikke er skadeligt. Hun er
    > forretningskvinde, idet hun dyrker sin egen hamp og sælger det for at
    > forsørge sin familie. Susanne er dygtig med penge; hun bytter noget af sin
    > hash med naboerne med kokain og ecstasy. De andre beboere i skoven er også
    > forretningsfolk.
    >
    > I mellemtiden vil vi bede til at videnskaben finder en kur mod AIDS, så
    > Susanne kan få det bedre.
    >
    > Du skal ikke være bekymret for mig, Far. Jeg er meget lykkelig! En skønne
    > dag er jeg sikker på at vi vil komme og besøge jer, så I kan se jeres
    > børnebørn og mine stedbørn.
    >
    >
    > Med kærlig hilsen,
    >
    > Jeres søn Jonas.

    #2352221
    Anonym
    Gæst

    > P. S.
    >
    > Far, intet af det ovenfor nævnte er sandt. Jeg er ovre hos Thomas. Jeg
    > ville bare erindre dig om at der er værre ting i livet end den karakterbog,
    > som ligger i min skrivebordsskuffe.
    >
    > Knuzzer! Ring til mig, når det er sikkert for mig at komme hjem.”

    #2352222
    MusenxlMusenxl
    Medlem

    Hi-hi! Den var god Melanie 😀

    Kan dog ikke lade være med at trække på smilebåndet i mere end én forstand – jeg tror nemlig det må have været ca. den skrækvision mine forældre havde, da jeg for godt 13 år siden blev stormende forelsket i en mand der er 25 år ældre end mig. Dog var der hverken noget med campingvogn, kønssygdomme eller alternative “forretninger”;-) Men han havde godt nok en brændeovn….

    Med tiden lærte de ham heldigvis at kende og blev beroliget. Heldigvis – for jeg er stadig stormende forelsket i ham, og nu er vi gift og har – som bekendt 🙂 – lige fået en lille datter….

    Knus fra Birgitte + Vibe 120807

    #2352223
    Anonym
    Gæst

    Hehe! Der kan man bare se Birgitte! Det er da også lidt af en aldersforskel – men hvad gør det hvis man elsker hinanden og er glad for hinanden? Intet vel?

    Kan du have en god aften? :o)

    Kh. Melanie

    #2352220
    MusenxlMusenxl
    Medlem

    Tak i lige måde 🙂

    Nej, aldersforskel kan godt overvindes – men man gør nok ikke sådan noget, hvis ikke man VIRKELIG er “hooked” 🙂

    Faktisk var vi et halvt år om at blive kærester, fordi vi begge to tænkte, at det jo bare slet ikke gik an…. men til sidst var der ikke noget at gøre 🙂

    kh Birgitte + Vibe 120807

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.