Tobakken…

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #518295
    CameboCamebo
    Medlem

    …er lagt på hylden nu – jeg føler mig godt nok lidt nikotin-hungrende, men det er bare ærgeligt – jeg har stoppet de andre gange jeg var gravid, har været dum nok til at starte igen – men NU håber jeg altså, at jeg kan holde min rygestop resten af livet !

    Hvad med jer – er der andre, der har kvittet tobakken ?? Hvordan oplever I det ? Føler I jer også lidt som nogle junkier, der tager en kold tyrker… æv æv !!

    Knus Vicki

    #2342635
    ViggobebsViggobebs
    Medlem

    Gad vide om vi to er de eneste (x) rygere herinde….vidste godt nok at vi var et jaget folkefærd, men alligevel!! Jeg har nu haft kvittet smøgerne i en uge…siden jeg testede positiv og jeg synes det har været meget nemmere end forventet. Ville aldrig nogensinde have kunnet motivere mig selv så meget som den lille guldklump der ligger derinde. Når jeg får lyst til en cigaret varer det som regel kun i et par minutter…og jeg har ingen så der er jo ikke så meget at gøre end at leve uden.
    Hvis jeg så går ude på gaden og får lyst til en smøg, hvor man jo i princippet godt kan skaffe sig en cigaret forestiller jeg mig et billede af den lille med en smøg i munden….og det er jo et helt forkert billede så den smøg kommer jeg hurtig væk fra.
    Knus Line og fortsat god vind….nu uden røg 🙂

    #2342634
    CameboCamebo
    Medlem

    Hej Line,

    ..og tak for din indlæg under min dagbog også 🙂

    Det kan da godt tænkes at vi er de eneste to der har været rygere…. eller måske sidder der stadig nogle derude, som kæmper en kamp – en kamp som måske godt kan være hård !

    Men jeg må, som dig, indrømme, at det vitterlig er forbavsende nemt at stoppe – sådan havde jeg det også de to andre gange – men at stoppe “bare sådan uden grund” har jeg ikke kunne – jeg skal åbenbart være gravid for at fatte skriften på væggen 😉

    Det var i mandags at jeg fandt ud af, at jeg er gravid igen – og hele mandagen må jeg indrømme at jeg røg – godt nok slet ikke så meget som jeg normalt ryger – men min “logik” sagde mig, at jeg skulle have disse smøger “udryddet” og SÅ skulle det være slut ! Jeg nåede dog aldrig at udrydde dem – de endte i skraldespanden inden dagen var omme *G*

    Og god, frisk, vind til dig også – lad os prøve at holde hinanden oppe EFTER fødslen – for der synes jeg, det først bliver rigtig svært !!!!

    Knus Vicki

    #2342643
    morann2morann2
    Medlem

    Jeg er også x-ryger, jeg stoppede i fredags, og det var forbandet svært. Men da jeg allerede tirsdag kunne ane en meget utydelig streg på g-testen, forsvandt trangen. Havde heller ikke problemer med at stoppe da jeg skulle have Tobias.

    Forøvrigt er testen idag meget tydligere.

    Ann 4+2

    #2342642
    mamikemamike
    Medlem

    Jeg ved næsten ikke om jeg tør af frygt for at blive høvlet ned, men man må jo stå ved sine svage sider. Jeg er ryger og har endnu ikke formået at stoppe helt…endnu.
    Jeg må gå til bekendelse og indrømme at jeg har røget et begrænset antal cigaretter under mine to andre graviditeter.
    Om jeg har været meget heldig ved jeg ikke, men jeg har dog født to store sunde og raske drenge på hver 4 kilo. jeg er ikke stolt af at have udsat mine børn for en risiko men selvfølgelig glad for de har været raske og store. Jeg prøvede seriøst at kvitte helt da jeg ventede min nummer to, men stressede så meget at min jordemoder gjorde mig opmærksom på at det trods alt var sundere at ryge yderst begrænset end at udsætte foster / barn for stress i ni mdr.
    Jeg tør ikke bruge nikotinpræperater da de jo skulle være mere skadelige end røgen.
    Jeg arbejder med mig selv og håber det lykkes.
    Der skal mod til at sende dette indlæg ud men man må jo stå ved den man er og jeg vil ikke komme med alverdens undskyldninger for jeg ved godt det ikke er optimalt.
    Kh Mamike

    #2342638
    CameboCamebo
    Medlem

    Kære Mamike,

    jeg skal være den sidste til at kaste med sten 🙂 Kan så udmærket sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det lige nu – og har haft det de to andre gange !

    Synes i øjeblikket at det svinger meget for mig; enten synes jeg det er utroligt nemt… men så går der nogle timer, og så TRÆNGER jeg bare sådan til en ! Den anden dag lod jeg mig “overtale” af trangen – men underligt nok blev jeg fuldkommen forkvalmet efter to små indhaleringer; jeg ku’ ganske enkelt ikke tåle det ! Så nu er jeg vist stoppet helt.

    Men det er ikke sjovt synes jeg – det er hårdt.

    Knus og pøj pøj med projektet ;.)
    Vicki

    #2342636
    ChrisLeeChrisLee
    Medlem

    Hej Toeser
    Jeg har aldrig roeget og men hjemme hos os er det min mand der i disse dage kaemper med at blive roegfri! Han har hele tiden sagt at saa snart jeg blev gravid ville han stoppe. Han har proevet at stoppe mange gange men uden meget held, saa jeg haaber virkelig han kan klare det denne gang.
    Har I nogle ideer til hvordan jeg kan hjaelpe ham? Jeg synes jo bare det er saa dejligt at han vil stoppe for min og barnets skyld, men uha han kan godt nok blive noget knotten nogle gange.
    Vi har indfoert et kodeord – saa han ikke hver gang behoever at sige – det er fordi jeg er ved at stoppe med at ryge. Nu siger vi bare Kermit- saa ved vi hvad vi mener. 😉
    Naa, men held og lykke med det – I skal nok klare det!!
    KH Christine

    #2342641
    mamikemamike
    Medlem

    Kære vicki ( og i andre )

    Tak for svaret på mit indlæg. Jeg kan heldigvis ikke ryge særlig meget både af fysiske og psykiske grunde men en smule i ny og næ bliver det til.
    Man forbander langt væk at man nogensinde begyndte og utroligt nok, dengang var det smart. Tiderne har ændret sig for rygerne er et jagtet folkefærd idag, hvilket jeg på nogle punkter forstår og på andre punkter ikke forstår.
    Til dig Vicki vil jeg sige godt gået og rigtig held og lykke fortsat.
    Knus Mamike.

    #2342639
    ViggobebsViggobebs
    Medlem

    Hej Mamike
    Præcis der skal mod til at skrive sådan et indlæg og jeg synes det er ret sejt gjort..hatten af og alt det der 🙂 Jeg tror altså også på den der med at man ikke skal stresse over manglende smøger så hellere tage en i ny og næ. Har ligesom dig hørt at stress for den lille tøf er langt værre. Held og lykke med det hele. 🙂

    #2342640
    chaskechaske
    Medlem

    Hej

    Jeg er ny på siden, og venter mit andet barn. Er også ryger – én af de meget mærkelige slags, der kun ryger 1-2 smøger om dagen, og så en hel masse til fest. Nu ryger jeg kun min mest nødvendige smøg før sengetid, men det må bare slutte. Da jeg ventede mig med mit første barn røg jeg denne ene smøg hver dag, og det har jeg så frygtelig dårlig samvittighed over i dag. Min søn var født med klumpfod og havde fødevareallergi. Jeg ved godt at jeg ikke kan sige med sikkerhed at det var smøgernes skyld, men jeg ville ønske, at jeg ikke kunne bebrejde mig selv det nu.

    Nu står jeg så i den situation at jeg er gravid igen, og simpelthen SKAL stoppe med den aftenssmøg, og det er så åndsvagt svært!! Derfor er jeg begyndt at læse bogen “Endelig ikke-ryger” af Allen Carr, og jeg kan kun anbefale bogen allerede nu, selvom jeg ikke er stoppet endnu, og selvom jeg ikke har læst bogen færdig. Forfatteren kræver faktisk at man læser bogen færdig før man stopper, så det er bare med at komme i gang med at læse. Bogen gør noget ved én, så man får en forståelse af hvorfor man i så lang tid har tyraniseret sig selv med smøger. Der er ingen løftede pegefingre og dommedagsprofetier, den giver blot dig indsigt i den lille nikotindjævel der bor inden i dig, der får dig til at tro at livet ikke er nær så lykkeligt uden cigaretter. MEN DET ER JEG BEGYNDT AT TRO PÅ AT DET ER!

    Jeg tror rygerne forstår hvad jeg mener..
    Jeg giver jer en melding når jeg har læst bogen færdig..

    Charlotte

    #2342637
    genie1981genie1981
    Medlem

    Ja Jeg må også krybe til korset og er kun lige stoppet med at ryge for 8 dage siden.. og ja nogen dage er det nemt andre ikke for man må jo tænke på den lille og ikke så meget på sig selv, selvom det er meget svært. Jeg har da også regnet ud at det kommer til at koste 4 ekstra kilo fordi man spiser mere det gjorde jeg sidst jeg stoppede. Holdt op i 3 januar 2006 og Du kan tro det var hårdt for min kæreste han er ikke ryger og da jeg har røget siden jeg var 13 var det en hård kamp, men synes min kæreste støttede mig meget især når jeg tænker tilbage på forløbet. Den 1 uge var slem der fløj kun tanken om nikotin rundt i min hjerne (tog en kold tyrker) men jeg klarede skønt alle på min daværende arbejdsplads røg. 2 uge kom det dårlige humør og da min kæreste var nærmest gik det ud over ham. Vi var i ikea en dag og der var proppet af folk og lige præcis den dør til vores nye skab var udsolgt, jeg fik et føl på tværs svinede min kæreste til og bandede over alle de ikea medarbejder der var i nærheden.. Mangel på cigaretter kalder virkelig djævlen frem i mig åbenbart, nå men min kæreste ku kun smile af mig for han vidste jo hva der lå bag, men gud hvor har jeg været ond mod den stakkel de uger det varede.. ti hi.. Nå men jeg klarede den, indtil august da min far blev alvorligt syg og indlagt i 2 mdr og der begyndte jeg igen. dumt men nødvendigt, han har det godt idag og er kommet hjem, og nu er smøgerne kvittet igen. Denne gang for altid. Nå men mit råd til dig var bare at støtte ham så godt du kan. ros ham ofte for det er jo ikke nemt. og han har den fordel at du ikke lugter af røg og det gør det meget nemmere.. det blev et laaaangt indlæg. og er endda kun på besøg fra juni termin.. Krydser fingre for han klarer det.
    Knus jeanie 10+1

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.