Mor igen – Lærte du noget af første barn?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2007 Mor igen – Lærte du noget af første barn?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #516504
    homemaidhomemaid
    Medlem

    Man lærer så meget af sine børn – ikke mindst, hvilke begrænsninger man har.
    og ja – så lærer man også en masse om kærlighed.

    Her ved barn nummer to synes jeg også, at jeg kigger på min første søn og tænker: Puh ha -du har godt nok “lagt krop” til meget.

    Hvordan er I blevet klogere – og har lillebror/søster det lettere end storebror/søster (eller er det i virkeligheden bare forældrene, der ofte får det lettere anden gang?)

    #2333556
    Bette98Bette98
    Medlem

    Jeg synes det er meget meget sværere. Ikke kun pga. Frederiks kolik, men der er 2 at tilgodese og evig dårlig samvittighed.

    Men lidt har man lært – går ikke så let i panik ved mindste sygdom eller pylren og tager de der udviklingstrin helt og aldels afslappet.

    Knus Betina

    #2333557
    selmamorselmamor
    Medlem

    Hmm jaaaa, noget har jeg vel lært…håber jeg:-). Men der er 3½ år mellem Selma og Marta og det er faktisk utroligt hvor meget man kan glemme på 3½ år!!! Det er nu mest rent praktiske ting jeg har glemt/fortrængt – det rent følelsesmæssige kan jeg godt huske og genkende.

    Selma og Marta er meget forskellige på mange måder – Selma var primært flaskebarn, Marta er ekstremt meget brystbarn (på godt og ondt).

    Selma var god til at sove (både dag og nat) fra hun var ret lille, Marta har vi haft vores kampe med og vi er sikkert ikke færdige med at kæmpe:-)(se evt mit svar til dig, Mette:-))

    Selma var meget hurtig, både motorisk og sprogligt, Marta tager lidt længere tid om det hele (men er jo også født lidt for tidligt), temperamentet er forskelligt osv osv.

    Dermed ikke sagt at jeg ikke har lært noget – jeg har i hvert fald lært at børn er forskellige, også selvom de er søskende.

    Jeg synes nu heller ikke det har været nemmere her anden gang, både fordi de er så forskellige, men også fordi at da Selma var lille var der kun hende vi skulle tage os af – den “luksus” har vi ikke haft denne gang – det siger jeg ikke for at beklage mig, blot for at konstatere at det er såååå dejligt med al den tid man har til den første:-)

    Én ting har helt sikkert lært – jeg er meget mere bevidst om hvad jeg vil og hvad jeg ikke vil. Jeg havde f.eks meget svært ved at droppe min dårligt fungerende amning da Selma var lille, især fordi min daværende sp mente at jeg skulle fortsætte. Det ville jeg aldrig finde mig i i dag – men så fik jeg jo også et barn der var et naturtalent til at amme:-)

    Kh Katrine med Marta, 140507 – som stadig er syg – og Selma (211003) – som også er blevet syg nu:-(

    #2333554
    Anonym
    Gæst

    jeg har heldigvis lært at sige fra overfor ting jeg ikke vil have mit barn bliver udsat for. Den første fik tidligt tilbudt is, sodavand osv. HUn var ikke glad for at være ved andre en sin mor og far men vi havde svært ved at sige at nu tager vi hende altså. Denne gang har jeg allerede sagt nej til både min egen familie og til svigerfamilien da de syntes hun skulle smage æbleskiver, aftensmad… Det ernoget af det jeg virkelig har lagt mærke til. Og da Lærke er nén meget gladere og udadvendt pige end storesøster ja så er vi nok også barelidt mere afslappede omkring det at have en lille. Jeg har stort set ikke dårlig samvittighed når jeg er alene med beggeunger for den store elsker bare sin lillesøster. Som idag da vi sad også disney sjov og lærke sad selv i sofaen udbryder storesøster:”lærke sidder selv mor. Hun er bare så dygtig”. Hun er bare så glad for sin lillesøster (kan selvfølgelig gså være sur på hende men det er yderst sjældent) og det giver mig bare så meget at hun har det sådan. Og den store kan få lærke til at grine og grine så hun slet ikke ved hvad hun skal gøre ved sig selv- Det er fantastisk.
    Men dermed ikke sagt at jeg ikke synes det kan vøære hårdt med to for det kan det selvfølgelig men det opvejer slet ikke det andet.
    Karina

    #2333553
    mammismammis
    Medlem

    Synes der er mange ting min ældste har ‘lagt krop til’ og endnu flere ting jeg har dårlig samvittighed over. Jeg var ung og dum – meget ung og dum!! Hvis jeg kunne gøre det om, så ville jeg vente med at få min første da jeg var 35:)

    Nå men, der er ihvertfald én ting jeg har lært. Aldrig at amme et barn i søvn, og så er der lige en ting mere jeg har lært, og det er, at tålmodighed er en dyd! Det havde jeg ikke da jeg fik min første – desværre:( men det har jeg til gengæld masser af nu:)

    #2333555
    Anonym
    Gæst

    Hej Mette,

    Kan altid stole på at du får gang i nogle debatter 🙂

    Jeg har helt klart lært noget af hvert eneste barn, men syntes det er meget svært at definere.

    For at starte med dit sidste spørgsmål,- når forældrene har det lettere, så har barnet det lettere. Sådan at forstå,- at skal forældre have det let, kræver det et glad og tilfreds barn,- et glad og tilfreds barn kræver forældre der kan læse barnets signaler og føler sig sikre i deres rolle som forælder for det barn. Så det hænger jo uløseligt sammen. I hvert tilfælde i mine øjne.

    Min sidste her drager da helt klart stor nytte af de erfaringer jeg har gjort mig med de andre. Det lige fra du står med dem som nyfødte og kan holde dem uden at være usikre, til at håndtere alle situationer med ham , klippe negle, bade, bleskift, amning, spisning etc. med en større ro og sikerhed der giver ham den tryghed han har brug for. Er der noget vigtigere for et spædbarn end at føle sig tryg og elsket? ( nå ja, mad er jo også en vigtig ting)

    Jeg har også måttet erkende at jeg er blevet en helt anden forælder end jeg forventede. Da jeg ventede den første havde jeg store forventninger til hvordan jeg skulle være forælder, og ikke mange af de forventninger er blvet en realitet. Jeg er på nogle områder blevet en bedre forælder end jeg forventede og på andre en ringere.

    For hvert barn jeg har fået har jeg også tænkt som dig, – du har godt nok lagt krop til meget- om den foregående 🙂 Men jeg kan også kigge på min ældste og tænke hvor heldig hun var at have sine forældre til sig selv de første 3 år. Så selvom hun var min ” prøveklud ( første prøveklud) har hun også oplevet at have hendes forældres fulde opmærksomhed uden konkurrence!

    Efterhånden har jeg også fået lært at det er ok at have begrænsninger, at jeg er den mor jeg er,- hende der hader at være på legepladser, hader at lege rollespils lege med barbiedukker, hende der slet ikke har den tålmodighed hun forventede, hende der til tider råber højt af sine børn( selvom hun havde svoret hun aldrig ville)og hende der stadig er meget fokuseret på sit arbejde 🙁 men jeg er også hende der har lært at sige undskyld( når hun råber højt) ved hvornår de trænger til et kram i stedet for ballade, elsker at se film med dem, deltager i ALLE arrangementer i skole, børnehave og vuggestue, næsten atid siger ja til at tage legekammerater med hjem etc. Og jeg er sgu god nok, de kunne have fået en ringere mor og sikkert også en bedre. Men i hvert tilfælde har David Amadeus fået en mor der ved hvem hun er, hvor hendes grænser går,- føler sig sikker i sin rolle. Og jeg har fået en søn der er så glad og tilfreds med sin mor. Så- tilfreds at han helst kun sover hos hende 😉 Det har jeg så lært til nr.5. IKKE sove ved brystet!!

    Sikke en smøre- tror jeg vil svare på dit andet indlæg en anden dag.

    Kh

    Mai

    Så har jeg også lært at alle mine 4 skal behandles/opdrages forskelligt. I intet andet forhold ( arbejde etc.) har jeg oplevet vogtigheden af at lede pr. eksempel.

    #2333559
    Anonym
    Gæst

    Sikke nogle gode debatter du får gang i Mette 🙂

    Jeg siger gerne at Valdemar er en helt anden (og meget roliegre/nemmere) baby end Jacob var, og en del af det er da uden tvivl et spørgsmål om sind. Jeg er dog heller ikke i tvivl om, at meget af det handler om erfaring og sikkerhed/ro hos os som forældre.

    Emma var jo mit første barn, og selvom hun ikke fik lov at blive hos mig her på jorden har hun lært mig ufatteligt meget som jeg stadig skønner på. Jeg er god til at huske at elske de mennesker som er omkring mig og skønne på dem mens jeg har dem, og jeg ruger ikke ret meget ved de små problemer der er i hverdagen.

    Fordi jeg mistede Emma havde jeg sat en mental stopklods ved fødslen da jeg ventede Jacob. Jeg turde simpelthen ikke tro på at jeg fik et levende barn med hjem. Så da jeg lå med ham i armene – lyserød, skrigende og MEGET levende tror jeg i virkeligheden jeg fik et chock. Måske svært at forklare, men det gjorde at vi fik en meget hård start med depression, søvnløshed, angst m.v.

    Det var vildt hårdt men har lært mig at jeg kan MEGET mere end jeg troede, at jeg er super stærk og at jeg er en god mor – også når det brænder på. Den viden hjalp mig da jeg igen fik det skidt i begyndelsen af graviditeten med Valdemar. Jeg var denne gang meget mere tydelig i forhold til at bede om hjælp og sige hvad jeg havde brug for i forbindelse med graviditet, fødsel m.v. – Det gav mig en super fødsel og et godt efterforløb.

    Den mentale “kamp” jeg har været igennem i forbindelse med alle mine graviditeter har givet mig rigtig meget faktisk – som sagt en tro på at jeg KAN klare nærmest hvad som helst, og at hverdagens problemer ikke er værd at “samle” på i det store billede.

    Naturligvis har de også lært mig meget mere, men dette tror jeg er det vigtigste for mig, som mor og som menneske
    Knus Sus

    #2333558
    homemaidhomemaid
    Medlem

    Spændende svar. Kan genkende meget af det I skriver – incl. det med at man vokser med opgaven. At man bliver mere sikker og afslappet.

    Jeg havde også mange forventninger til mig selv som mor – og til min mand i rollen som far. Nogle led en hård skæbne på toppen af vores mentale mødding – andre voksede sig store og velnærede/nærende.

    Noget helt andet: Jeg havde også forventninger til min søn, som ikke er blevet indfriet. Jeg vil gerne lege “roller”, men det gider min store søn sgu ikke – ligesom han overhovedet ikke er interesseret i de hobbies, som jeg “tænder på” på hans vegne (jeg ønsker mig fortsat en datter…hi, hi).

    Det mest karakteristiske mine sønner har lært mig er at være til stede her og nu. Men også at tælle til 10! At sætte tempo og temperament på standby. Eller i hvert fald gøre et forsøg!

    Jeg håber at jeg bliver bedre til at sætte grænser for mit andet barn. Men det giver vist helt sig selv, nu hvor der er en mere at tage hensyn til!

    Søndagshilsen: mette

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.