Kravle og gå og stå

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Juni 2007 Kravle og gå og stå

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #516466
    homemaidhomemaid
    Medlem

    Hej alle,
    Her tror jeg sørme vi springer kravleriet over – desværre.
    Nor er stiv som et strygebræt og vil hele tiden op og stå – og bestemt ikke længere bøjes og sidde ned (for slet ikke at tale om, at ligge ned).
    Det siges jo, at det er sundt at kravle – vist noget med udvikling af motorik/balance? – men jeg kan jo ikke tvinge ungen. Jeg lægger ham dog ofte på maven – og han kan både dreje og løfte den store blenumse.
    Hvad med jeres – hvordan går det med deres øvelser på gulv?

    #2333356
    sisling32sisling32
    Medlem

    Ja her ligger Freja lystigt på maven og spræller….gør ind imellem forsøg på at trække benene ind under maven, men det går ikke så godt…smil…Hun er glad for at sidde og ligger også stadig på ryggen, eller det vil sige så komme hun hurtigt om på siden og drejer rundt om sig selv.
    Mht. til at kravle så er det rigtig at det “kryds” de laver når de kravler er godt for deres videre udvikling. Man siger faktisk at det kan have indvirkning på deres indlæringsevne. Men men, det skal bare øves, og kan sagtens gøres efter de har lært at gå!!!! Så ingen grund til panik….
    Knus Sisses

    #2333352
    Anonym
    Gæst

    Ja David begyndte jo så småt at kravle i sidste uge, men der er ikke sket en døjt i den retning siden. Han kommer lige op til et “kravl” fremad, men så lægger han sig på maven igen.

    “problemet” er det samme som hos dig. Han vil hellere gå! Han rejser sig ved alt hvad kan hejse sig op i og kan nu gå langs siden af kravlegården. Jeg lægger ham også konstant på maven, og lidt kravl sker der da, men primært drejer han rundt om sig selv og leder efter noget at trække sig op ved.

    Men hvad, de skal nok nå det hele alligevel 🙂 Min nr.2 lærte at kravle og gå, stort set i samme uge.

    kh

    Mai

    #2333355
    stausholmstausholm
    Medlem

    Her er der ikke udsigt til det helt store. Jacob triller bare rundt i hele stuen og løfter også nogle gange numsen når han ligger på maven. Han sidder heller ikke endnu, men det kommer nok.
    Nej jeg kan heller ikke huske hvad det er der er med det at kunne kravle, men et eller andet er der. Jeg tror nok det et noget med at de børn der kravler er bedre til at kordinere nogle bevægelser inde i deres hovede senere hen. Ikke at de andre ikke kan, men der er bare ikke så hurtige til det. Og så er der vist nogle steder inde i hjernen der skal arbejde rigtig godt sammen når de skal kravle, og det er og det er åbenbart ikke alles hjerner der er lige gode til det:) Men de ender jo med at de alle sammen kommer til at går engang, og det er da det vigtigste.
    God weekend
    vh maja

    #2333357
    mettemajsmettemajs
    Medlem

    Julie har kunnet komme fremad siden 1. dec. og lige før jul kom hun rigtigt op på alle fire, så nu går det bare derudaf;)
    Desuden er hun begyndt at rejse sig op ved alt, hvad hun kan få ordentligt fat ved. Når hun så står op, kan hun godt finde på at slippe enten med den ene hånd eller med begge – og så falder hun med skrig og skrål til følge.

    Det, der er så godt ved at de kan kravle er, at de får øvet krydsbevægelser, som vi bruger til mange ting senere i livet. At komme op af trapper uden gelænder fx. Hvis de går først er det dog ikke værre, end at man kan lære dem krydsbevægelserne senere.

    Vh Mette

    #2333354
    Anonym
    Gæst

    Ja Valdemar er jo lidt gumpetung i det 🙂 så han sidder godt solidt placeret på sin blenumse og rækker gerne ud efter alverden, står også gerne m.v., men er blevet ret træt af at ligge på maven (den “onde” mor gør det dog ofte alligevel). Han kan dog stadig lide at ligge på ryggen på legetæppet, men kravleri er der ikke udsigt til

    Skammer mig næsten lidt over at indrømme, men jeg nyder det så længe det varer – bevares jeg støtter ham da i hans udvikling, men det passer mig fint at jeg endnu kan regne bare nogenlunde med hvor han befinder sig og at han er i sikeekr afstand fra legoklodser m.v.

    Knus herfra
    Sus

    #2333359
    Anonym
    Gæst

    ja lærke er heller ikke på vej til at kravle. Snurre bare rundt om sig selv på gulvet nå hun ligger på maven.
    Da jeg gik på seminariet lærte vi at det ikke varnødvendigt de kravlede bare de kune krydsbevægelserne og dem lærer man jo ikke kun ved at kravle. Du kan som regl de det når de ligger og spræller om det fx. er højre ben og venstre arm der følges ad så det ikke er pasgang. Og så er det jo noget med at der er 12 forskellige måder at kravle på. Men de fleste tænker jo kun på den måde med at ligge på alle 4. Såjeg tror ikke der er så mange her der skal være bekymrede:)
    Karina

    #2333353
    Anonym
    Gæst

    Noget af det man i hvert fald siger med hensyn til at kravle at mange der er ordblinde ikke har kryds kravlet og heller ikke kan som voksne.

    Vi snakkede omd et til en julefrokost vi var til hvor min kusine og min onkel begge er ordblinde. Ingen af dem har som børn kryds kravlet (det vil sige at de har kravlet som en kamel altså højre ben og arm først derefter venstre ben og arm osv….)
    Så skulle vi da lige afprøve det og da min onkel lagde sig ned på gulvet kravlede han som en kamel uden at tænke over det og kunne faktisk ikke kryds kravle på trods af at han er en mand på 49:-)

    Der er faktisk kurser hvor man kan lære at kravle, det skulle kunne hjælpe på ordblindhed, lidt sjovt at tænke på.

    Men jeg har altså aldrig kravlet og er ikke ordblind (stavefejl er som regl sjusk fordi jeg ikke får kigget teksten igennem:-(…)

    Hilsen Ditte

    #2333358
    Bette98Bette98
    Medlem

    Sjov historie!

    Frederik virker heldigvis til at ville kravle – mangler bare lidt balance for ikke ende på maven efter hvert “skridt”

    Både min mand, min datter og jeg har sprunget kravlestadiet over (jeg har i øvrigt lidt problemer med at skelne mellem visse bogstaver, særligt U og Y, men mente det skyldes et mindre problem med hørelsen). Men ellers har vi klaret os godt både på skolebænken og på sportspladsen.

    Stort set tror jeg ikke man skal panikke hvis kravlestadiet springes over – men det er da rarest hvis de lige “kravler inden de kan gå”!

    Knus Betina

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.