er der nogen der skal have et planlagt kejsersnit?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Maj 2007 er der nogen der skal have et planlagt kejsersnit?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #511106
    BO2HKRBO2HKR
    Medlem

    Hej,

    Er der andre herinde der skal have et planlagt kejsersnit?
    Selv skal jeg have et primo maj / har fået mine to andre børn ved akut kejsersnit…
    Jeg skal på Skejby Sygehus.

    H

    #2303224
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Det skal jeg!
    Jeg har også fået planlagt kejsersnit med mine 2 andre børn, og det har begge gange været en fantastisk god oplevelse.

    Trine 13+5

    #2303222
    BO2HKRBO2HKR
    Medlem

    Det lyder bare godt… Nu har jeg jo desværre kun prøvet de dramatiske kejsersnit og kan slet ikke forestille mig situationen, hvor det burde være stille og roligt.
    Var til en samtale med en fødselslæge, der var meget meget sød. Jeg sagde at mit store ønske var at være ved bevidsthed og opleve mit barns fødsel.
    De to andre gange har jeg godt nok ‘kun’ haft epidural blokade, men har alligevel være så groggy bagefter, at jeg faldt i søvn og vågnede på opvågning, den ene gang uden mit barn, den anden gang lå hun der stadig våd i håret…
    Uha, tuder ned i tastaturet! Denne gang håber jeg bare på at den lille må komme op til mig med det samme, som ved en ‘rigtig’ fødsel. Føler mig lidt snydt…
    Har du lyst til at fortælle mig om dine oplevelser? Det ville måske hjælpe mig…
    h

    #2303223
    Anonym
    Gæst

    Ved min første fødte fik jeg kejsersnit efter 12 timer, da han ikke kunne passere mine mavemuskler (de var for stramme), og hans far var den første der fik ham i armene, og jeg blev kørt på opvågning får at sove lidt da, han er født kl. halv 4 om natten, men kl. 7 kom han ned til mig og fik mad og derefter blev jeg kørt på barselsgangen. Dette var en super oplevelse for mig, og jeg vil muligvis gerne have det sådan igen, men ikke noget med en bestemt dag, der skal være spænding lige til det sidste.

    Carina 14 + 0

    #2303226
    selmamorselmamor
    Medlem

    Hej.
    Jeg kigger lige forbi fra juni-gruppen. Jeg regner også med at skulle have planlagt ks, men har ikke snakket med andre end min praktiserende læge om det. For tre år siden fik jeg min datter ved akut ks p.g.a. dårlig hjertelyd. Da hun blev født havde hun en blodprocent på 2,1 og jeg har nu fundet ud af at jeg danner antistoffer mod mit barn (hvis det har en anden blodtype end mig).
    Det korte af det lange er at jeg ikke har lyst til endnu et akut ks, men et planlagt kan jeg godt overskue. Jeg føler mig ikke (som jeg ved nogen gør) snydt fordi jeg ikke har født “rigtigt”, men er bare glad hvis der kommer et levende, sundt barn ud i starten af juni eller slutningen af maj.
    Kh Katrine/Selmamor juni gruppen (11+6)

    #2303227
    chnejadrchnejadr
    Medlem

    Hej

    Jeg har godt nok også “kun” prøvet et akut ks, men det var nu en rolig og rimelig behagelig affære. Jeg var blevet sat i gang uden resultat (15 dg over tid), fostervandet var grønt og pulsen for høj = hun skulle ikke stresses af en fødsel.

    Selvom det gik rimelig hurtigt, 45 min fra de sagde ordet KS første gang til hun var ude, så var der ro på. Og jeg var jo frisk, for jeg havde jo sovet om natten, ingen veer eller andet der generede bortset fra lidt nerver… Fik en spinalblokade som virkede OK, fik dog lidt ekstra bedøvende i drop da narkoselægen synes jeg havde trækninger v. øjenene. Så den har vist været lige i underkanten, til gengæld var jeg meget hurtig til at få følelsen igen.

    Jeg kan huske at da de fik hende ud, så spurgte narkoselægen “vil I vide hvad I har fået?” og inden vi fik svaret sagde han “I har fået en datter!” Han var helt rørt, og jeg får stadig våde øjne når jeg tænker på det. Det var nok i det øjeblik det gik op for mig, hvad der foregik…

    Min mand var med og gik med ind i børnerummet og klippede navlesnoren til, svøbte hende og sad så med hende ved siden af mig, mens de lappede mig sammen. Så kom vi på opvågningen, hun blev lagt til osv. i god ro og orden. Samme aften var jeg oppe og ude at blive vasket, og næste morgen fik jeg fjernet morfindrop + kateter, og så var jeg faktisk fuldt mobil igen.

    Alt i alt var det vel en god oplevelse. Jeg fik godt nok en fødselsdep, som bla. hænger sammen med at jeg slet ikke var forberedt på at det skulle foregå sådan, + at jeg følte mig lidt snydt (havde en forestilling om at jeg ville være så sej til at føde, og så fik jeg slet ikke lov *GGG*).

    Faktisk ville jeg gerne føde nr. 2 ved planlagt KS hvis jeg ku få lov – for “det ved man da hvad er”… Men altså, mon ikke jeg gi’r en fødsel en chance? Skal snakke med en fødselslæge i januar, vi får se.

    Ved et planlagt KS har man jo mulighed for at forberede sig, man ved hvad der skal ske, så man får ikke den dér “hov hvad var det lige der ramte mig???”-følelse. Plus at man jo er frisk inden, man har jo ikke været igennem en marathonfødsel inden. Så man skal nok være frisk bagefter. Jeg ved også at risikoen for fødselsdep er markant højere ved de akutte KS end ved planlagt KS / vaginal fødsel.

    Det trælse er, at det er svært selv at ligge med den lille, mens de syr en sammen – så den oplevelse må faren have. Det er også lidt træls at skulle have hjælp det første døgnstid til at flytte barnet rundt, skifte osv. Især hvis faren ikke kan overnatte på hospitalet (Jakob var nødt til at tage hjem til midnat, det var hårdt!).

    Knus,
    Christina (10+6 fra juni-gruppen)

    #2303225
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Jeg ved ikke hvor du skal føde, men jeg har født på hvidovre alle gange, og her foregår det sådan.
    På Hvidovre laver de planlagte KS mandag og onsdag. Dagen før (fredag hvis du skal føde mandag), kommer du ind til en info-dag, hvor du skal tale med narkoselægen, jordmoderen, en læge, og noget plejepersonale samt får taget blodprøver.
    Der bliver vist et “dias-show”, der beskriver præcis hvad, og hvordan det hele kommer til at foregå fra du kommer, og til du er tilbage på din stue,- du kan under vejs stille evt. spørgsmål…

    Jeg har været vågen ved begge mine KS. Stemningen på stuen var utrolig god, og alle virkede meget glade, – nærmest opstemte og spændte på det nye liv der snart kom til verden. Utrolig nok har jeg begge gange oplevet stemningen meget intim, på trods af alle de mennesker der faktisk er til stede.
    Jeg kan faktisk ikke huske om jeg fik børnene op til hovedet/brystet før de var blevet undersøgt, men det tror jeg egentlig?!
    Børnene bliver undersøgt på et bord til højre for moderen, så man hele tiden kan følge med i hvad der sker. Min mand klippede “navlestrengen til”, mens børnene lå på bordet.
    Jeg har fået børnene op til mig, så snart de var færdige med at sy mig, og jeg var kommet over i egen seng. Jeg havde dem også da jeg blev kørt på opvågningen, hvor jeg har ammet dem dem begge første gang.
    Jeg er heldig, og er ikke blevet dårlig af narkosen, og har stort set heller ikke haft nogle sårsmerte (bortset fra jeg fik luft i skulderen den ene gang), så jeg har været på benene hurtigt efter, og er taget hjem dagen efter.
    Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men du er velkommen til at stille evt. spørgsmål, så skal jeg gøre mit bedste for at svarer:o)
    Jeg glæder mig meget til næste gang

    Trine 14+1

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.