For meget på én gang?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2007 For meget på én gang?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #510423
    L8pigenL8pigen
    Medlem

    Selvom seperationsangsten sætter ind ved 8-mdrs alderen, siger man vist at omstillingsparatheden stadig er i top for de små. Sarah blev morsyg i begyndelsen af december, men det blev meget bedre over julen.

    Jeg skal begynde på arbejde i slutningen af januar, og det er jo lige om lidt!!! Derfor har jeg (med kun en lille smule bæven) besluttet at udsætte Sarah for en masse omvæltninger på én gang: Idag begyndte hun i institution, igår aftes kom hun på sit eget værelse og desuden har jeg besluttet at hun skal lære at falde i søvn selv, uden at holde i hånd, i det mindste når hun vågner midt om natten. Det er bedst for både hende og mig at vi får hver vores ordentlige nattesøvn.

    Gode beslutninger synes jeg selv, og manden er helt enig. Men der er stadig et lille gran af samvittighedsnag: Er det ikke for meget på én gang? Kan hun mon klare det, min lille guldklump?

    Jeg vil gerne stole på hendes omstillingsparathed, og Sarah er normalt en meget tryg og glad pige, så mon ikke det går? Jeg har ihvertfald tænkt mig at strategien skal fastholdes i en uge, og så må vi se hvordan det står til (c:

    VH Lotte

    #2299587
    LilleSkid3LilleSkid3
    Medlem

    Hej Lotte.

    Jeg havde personligt ikke selv valgt at lade Victor starte med at sove på eget værelse, samtidig med inst. start, for det at starte i inst. er en kæmpe forandring i hans / deres liv og kan fx give drømme om natten osv.. og så syntes jeg det er vigtigt at man ikke har gang i flere store forandringer på en gang.. altså jeg ville gøre mit for at han kunne føle sig tryg som altid derhjemme..
    Det blev altså til et lyn svar, for har ikke tid lige nu… :0)

    Held og lykke med det hele.. :0)

    Knus Lus og Victor 250407

    #2299588
    L8pigenL8pigen
    Medlem

    Hej Lus,
    Jeg må også indrømme at jeg kan være en smule bekymret for det, og jeg gør da også hvad jeg kan for at Sarah fortsat er helt tryg – selvom hun ikke kan se mig fra sin seng om natten, kan jeg jo høre hende og går derind hvis hun græder. Men det er da en stor mundfuld, og derfor er det også svært at gøre status før der er gået en uges tid. Et lille smugkig på statistikken er dog: 3 nætter på eget værelse, heraf sovet igennem 2 første nætter og faldet i søvn uden at holde i hånd sidste 2 nætter. 2 timer i institution alene igår uden gråd, og afleveret idag uden gråd. 7-9-13 og bank under bordet, krydser jeg fingre for at den gode stime fortsætter.
    VH Lotte

    #2299585
    LilleSkid3LilleSkid3
    Medlem

    Hej Lotte.

    Jeg krydser selvfølgelig også fingre for at det hele går godt. :0) Men ville bare ikke selv give mig i kast med for meget på en gang for den lilles skyld, det lyder til hun klarer det flot indtil vidre og det er jo dejligt, :0) men du skal være forberedt på en eller anden form for reaktion på inst. start, for det vil der som regl altid komme og så er det jeg er betænkelig med at lave for mange forandringer på en gang, for det at hun skal undvære mor i nogle timer hver dag er hårdt for hende, når det går op for hende altså, hun syntes jo stadig i er som smeltet sammen.. :0) for det er jo det hun er vandt til.. og hun bliver automatisk mere træt når dagen er ved at være omme og det tærer på hendes overskud generelt, men håber virkelig hun klarer det hele. :0)

    Knus Lus og Victor 250407

    #2299584

    Du virker SÅ velovervejet og til at have en rigtig god intuition hvad angår dit barn også, så jeg er sikker på, at hun kommer til at klare omvæltningerne rigtig flot 🙂

    Men skriv meget gerne videre om hvordan det går, både med nattesøvn og institution, det er så rart at dele erfaringerne…

    Rent nysgerrighedsmæssigt – er det en international vuggestue hun er begyndt i, eller?

    VH Marie og Leonore

    #2299586
    L8pigenL8pigen
    Medlem

    Tak for de flotte ord – jeg blev helt rørt. Indtil videre er det gået fint med både institution og nattesøvn, men den store status gør jeg først i næste uge, hvor hun har været afsted i hele dage af gangen, flere dage i træk.

    Det er en lokal institution Sarah er begyndt i. Der er dog mange forskellige sproggrupper, men sådan er det i de fleste institutioner her i landet, da der er 3 hovedsprog i lokalbefolkningen(luxembourgsk, fransk og tysk) og desuden 45%(!!) udlændinge her. Så på den måde er den da lidt international (c: Børnene i institutionen er fra 3 måneder til 4 år (hvor de begynder i skole), og delt op i to aldersgrupper. De små kommer ned til de store, når de kan side på en stol og spise selv (typisk omkring 1½-2 år).

    Hovedsproget i Sarah’s institution er fransk, og da hun skal være der så mange timer, bliver det sikkert også hendes første sprog. Jeg taler desværre ikke rigtig fransk, men kan efterhånden mange ord og brokker, og jeg gør hvad jeg kan for at udvide det, for at kunne tale med personalet (kun én på en anden stue taler engelsk) og for at kunne fange når Sarah begynder at tale. Herhjemme bliver vi ved at tale dansk, så Sarah også lærer det med tiden.

    Spørg bare mere, hvis du er mere nysgerrig (c:

    VH Lotte og Sarah (som faldt i søvn selv igår aftes og kun fik hjælp én gang i nat, til at komme ud af hjørnet i sengen)

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.