Panikslagen, hysterisk, besidderisk og klæbende!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2007 Panikslagen, hysterisk, besidderisk og klæbende!

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år siden af Anonym.
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #510368
    Anonym
    Gæst

    Sådan er min lille pige pludselig blevet. Det har eskaleret langsomt over den sidste uge, og idag har det været helt vildt! Vi har været på besøg hos hendes farmor, og Sara gik nærmest i panik, hvis jeg fjernede mig mere end 2 skridt fra hende. Hun ville ikke ligge selv – kun klistre til min hals. Når jeg satte hende i sin stol ved bordet, gik det fint, indtil farmor kom og satte sig overfor mig og begyndte at snakke til mig. Så blev Sara helt hysterisk og græd voldsom og ulykkeligt til jeg tog hende op og knugede hende ind til mig. Derefter kunne hun igen grine og smile. Det skete flere gange, og det virkede grangiveligt som om hun var jaloux, hvis jeg rettede fokus andre steder hen end på hende. Hun er også MEGET svær at få til at sove. Om dagen må jeg vugge hende eller gå hende i søvn, fordi hun græder voldsomt hvis jeg fjerner mig fra barnevognen, mens hun er vågen. Om natten kan jeg kun få hende til at sove, hvis jeg selv ligger ved siden af – så manden er flyttet ind på Saras værelse, og hun har indtaget dobbeltsengen. Mad er også meget svært at få i hende. Ved mange af måltiderne græder hun vildt, når jeg begynder at fodre hende – og hun har ellers altid været meget madglad.

    Er det mon bare almindelige seperationsangst? Og hvor længe står sådan noget på? Hun kan hverken vende sig eller kravle eller noget, så det varer nok længe inden hun kan følge efter mig, når jeg går lidt væk fra hende… Varer det helt indtil hun har lært det – eller er det bare en kort fase, hvor det er så voldsomt som idag?

    Jeg håber nogen ved noget, for jeg synes godt nok det har været hårdt idag!!

    Mvh dkmus1 og Sara på 7½ måned

    #2299238
    Tonto78Tonto78
    Medlem

    Liva har også en hæslig periode i øjeblikket, hvor intet duer. Når hun er rigtig frisk er det okayat sidde og lege lidt, men mor skal være i nærheden. Vi er også nødt til at tage hende op flere gange, når hun skal sove, fordi hun hulker helt vildt. Jeg er sikker på, at det bare er en periode, og vi tackler det sådan, at hun får lov til at hænge i bæreselen alt det, hun gider. Det virker, for hun får den kontakt, hun åbenbart har så desperat brug for, og vi har mulighed for at lave noget andet samtidig.

    Men det er smadder hårdt! Og for vores vekdommende falder det sammen med at den ene fortand i overmunden er tittet frem, og den anden er lige ved. Så dobbelt op på pjevs hos os! Jeg er så glad for, at kæresten er meget hjemme.

    Hold ud!

    Tonto og Liva 300407, på alle fire, siddende og med tre tænder

    #2299240
    L8pigenL8pigen
    Medlem

    … en lille morsyg tøs, som helst vil hænge på mig hele døgnet rundt. Far dur ikke – han kan kun få lov hvis jeg er lige ved siden af.
    Som prikken over i’et, er Sarah gået i sove-strejke… Hun nægte at falde i søvn, og når hun endelig overgiver sig er det højst for 45 minutter. Plejer ellers at sove 1½-3 timers lure om dagen. Natten er også fuld af opvågninger – bare lige for at sikre sig at jeg stadig er der. Så hun ender ofte i min seng, for at jeg kan få bare lidt sammenhængende søvn.
    Håber snart det går over – det er en fase, det er en fase, det er en fase….
    VH Lotte og Sarah 7½md

    #2299239
    mille68mille68
    Medlem

    fuldstændig det samme her og tro mig, når man er alene som jeg er, er det bare så hårdt så hårdt…… skrig og skrål hele dagen, hvis jeg forsvinder uden for rækkevidde. ikke engang hendes kære mormor er god nok……
    mille

    #2299237
    Anonym
    Gæst

    Sådan har det lige været her, men det lader til han endelig er blevet “normal” igen. Lige med undtagelse af når han skal puttes – tror måske det er fordi han stadig klør lidt i hans eksem, som ellers ser ud til at være på vej væk – så håber jeg skrigeriet forsvinder med det ;o)

    Vi har også taget aftensflasken væk, så måske det også har lidt med det at gøre.

    Vh Heidi

    #2299241
    CatojeCatoje
    Medlem

    fuldstændig det samme her, nu har han endelig overgivet sig til søvnen efter en masse skrål – uh jeg synes det kan være frustrerende når jeg kan se at han er så træt, men han vil bare ikke sove. Han klynger sig til mig som om han er bange for at jeg forsvinder… Heldigvis er det ikke så slemt om dagen, men her om aften er det helt galt, så han ender også for det meste i min seng og så sover han der….
    Måske hænger det sammen med at han også er ved at få sine fortænder i overmunden, den ene er poppet frem, og den anden er lige ved…..
    Stakkels lille dreng og også stakkels mor :o)

    catoje og Emil, som ellers plejer at falde så fint i søvn og sove HELE natten :o)

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.