Parforhold!

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 26 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #510064
    Anita22Anita22
    Medlem

    hvordan går det hos jer. Her er den gennemsnitlige sexrate 1 gang om måneden. Vi har lyst til mere men det er altid på forskellige tidspunkter, hvad gør man for at puste liv i det igen.

    Anita og Nana 4 mdr.

    #2297447
    Anonym
    Gæst

    Her er det ca. en gang hver 14. dag i øjeblikket. Vores “problem” er, at ungen lægges i seng ved 20 tiden og i den næste time skal man rende frem og tilbage til hende hele tiden. Derefter er der kun en time, inden jeg er så træt, at jeg bliver nødt til at lægge mig til at sove. Det begrænser hvor meget tid der er til at udfolde sig kreativt i soveværelset….. Men heldigvis får vi hygget os alligevel ind imellem. Det drejer sig meget om at finde ud af at “gå i gang” så snart man er sikker på, at ungen sover, og så ellers acceptere, at det ikke bliver til det helt lange maraton elskov mens barnet er så lille.

    mvh dkmus1

    #2297446
    Anonym
    Gæst

    Hø hø, her er vi slet ikke startet endnu :o/ En meget tålmodig mand jeg har :o) Jeg er lige startet på minipiller, så vi kunne jo godt starte nu. Men det er også lige det med at pjevsen skal sove, hvilket er en lang historie for tiden.

    #2297448
    BeduttiBedutti
    Medlem

    min kæreste ville være lykkelig hvis han fik noget 1 gang om måneden :O))))
    Clara er 5 måneder om 2 dage og vi har først lige haft sex for første gang efter fødslen i weekenden så han er også en tålmodig mand :O))

    Betina og Clara 5 måneder om 2 dage

    #2297461
    Anonym
    Gæst

    Hos os er sexlivet nærmest ikke eksisterende, og sådan har det været i et år nu. Det er uendeligt trist, og det præger mit humør mere end noget andet, jeg kan mindes at have været gennem. Min kæreste synes sikkert, jeg er en vældig tålmodig mand, og jeg forsøger af al magt at abstahere fra det – men hvis sandheden skal frem, er det efterhånden begyndt at påvirke mine følelser for hende… Der kan gå dage, hvor jeg er nedtrykt, fordi vores forhold i en uendelighed nærmest udelukkende roterer omkring praktiske gøremål og børneopdragelse.

    Jeg er af den opfattelse, at sex BIDRAGER med overskud, mens min kæreste desværre må mene, at sex KRÆVER overskud… Enden på det hele er jo så, at jeg må gå rundt i konstant UNDERSKUD, og det er simpelthen bare så trist, at det er ved at drive mig totalt til vanvid… Samtidig har det nu stået på så længe, at jeg er bange for, at det aldrig bliver godt igen. Jeg prøver at slå koldt vand i blodet og tage det med sindsro, men mangelen på sex i vores “forhold” kaster lange, anstrengte skygger ud i fremtiden, og jeg aner ikke, hvornår de stopper.

    Der må simpelthen være en fundamental forskel på mænd og kvinder, hvad sex angår – og jeg tvivler på, at I på nogen måde er i stand til at forstå, hvilket gigantisk afsavn mange af os mænd lider.

    Indlægget her skal ikke forstås som en røffel eller noget negativt. Det er bare en kommentar fra en dybt, dybt frustreret kæreste – og en meget, meget lykkelig far.

    #2297466
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Jeg tror også det er lige med at komme igang. Christian er så 5 måneder om 2 uger og vi er ikke igang endnu. Min mand må efterhånden have det på nogenlunde samme måde. Men vi er godt til at snakke om det synes jeg :o)

    Jeg er snart bange for jeg ikke kan huske hvordan man gør, smiler ;o) Nu er jeg så også så uheldig at jeg efter mini-pillerne har haft mens hver 14. dag :o( Og sidste gang stoppede det faktisk ikke rigtigt, og nu er det her så igen på fuld styrke :o( Surt.
    Andre der oplever det?

    Men ja, jeg ville også bare sige, tal om det !!

    #2297465
    MalKruMalKru
    Medlem

    som en anden skrev… det er med at gøre det lige når baby er lagt 🙂 og i starten er det nok bare sex og knap så meget forspil og noget, ren og skær behovstilfredsstillelse 😉
    her i huset har vi “været i gang” fra ca. 1 mdr efter fødsel, det er ikke altid nemt at få det “passet” ind. Vi har 4 børn at ta’ hensyn til men som regel lykkes det. Nogen gange kan man godt blive afbrudt midt i det hele, men så forsøger vi at genoptage det ved først kommende lejlighed.
    Som den lykkelige far skriver så bidrager sex med overskud, men indtil man kommer igang, kan det også godt kræve overskud at have sex 🙂 du må fortælle hende hvordan du har det og så lige arrangere pasning…. bare et par timer :-))

    Malene og de 4 piger

    #2297467
    Anonym
    Gæst

    Vi har talt om det 117 gange. Det sidste, jeg har lyst til, er en kæreste, der går i seng med mig ene og alene for at gøre mig glad! Der er ikke noget, der kunne tænde mig mindre! Det her handler desuden om mere end bare sex. Det er et spørgsmål om at blive bekræftet i, at der stadig er “noget” mellem os – noget begær og en lyst HOS hinanden TIL hinanden.

    Efter et års næsten komplet afsavn kan jeg ikke lade være med at tænke på, om vi nogensinde finder melodien igen, og jeg kan ganske simpelt ikke leve i et parforhold, hvor sex (og alt det, der følger i kølvandet på sex) spiller så lille en rolle, som det er tilfældet hos os. Når jeg taler med mine hankønsvenner om det, møder jeg udelukkende forståelse, mens mine hunkønsvenner bliver ved med at sige, jeg skal tage den med ro og ikke gøre et stort nummer ud af det – men det er s.. ikke nemt, når man i perioder nærmest ikke kan foretage sig andet end at drukne sig i sine egne tanker om sex – eller mangelen på samme…

    Det korte af det lange er, at jeg ikke længere orker at tale med min kæreste om det. Jeg finder ingen trøst ved vores samtaler overhovedet – snarere tværtimod, og min kæreste lader ikke til at synes, det er noget stort problem… Jeg går vel bare rundt og håber på et mirakel. Da vi mødte hinanden, var hun noget af det mest sexede og frække, man kunne tænke sig, men graviditeten har fuldstændigt fjernet den side af hende. Hun er ikke den samme kæreste længere, og jeg har sindsygt svært ved at opretholde min forelskelse i hende – og jeg endnu sværere ved at acceptere, at det skal være sådan mellem os. SUK!!!

    #2297449
    Anonym
    Gæst

    …og jeg føler mig i øvrigt som jordens ledeste røvhul, fordi jeg har siddet og udleveret min kæreste her på den måde!

    #2297454
    chris36chris36
    Medlem

    Her er der mange gode (og rigtig dårlige) grunde til, hvorfor det ikke bliver til mere end det gør, så det gider jeg ikke rigtig at skrive noget om men en ting er sikkert, jeg er sikker på, at min mand har det som “snartphar”. Godt nok dyrker vi sex et par gange om måneden men det er slet ikke nok, ikke nok for mig og SLET IKKE NOK FOR MIN MAND! Og når jeg siger at det ikke er nok, så er det fordi det udløser en masse godt bagefter. Man er glad og afslappet og det hele bliver bare sådan lidt rarere.

    Men ingen tvivl om, at på det punkt er mænd og kvinder forskellige. Manden er på arbejde og jeg er hjemme med en lille på 4 mdr. som stort set ikke sover hele dagen og heller ikke vil lægges om aftenen, så det tager virkelig meget energi. Men jeg burde vel stadig have bare 5 min. til det sjove!

    Men det bliver bedre, det ved jeg, det gjorde det også efter vores 1. barn sååå…

    Kh
    Chris36

    #2297452
    Anonym
    Gæst

    Nå, jamen sååå….

    Hvad med om I gik til en proffessionel?

    Heidi

    #2297455
    ZalimaZalima
    Medlem

    Utroligt at det skal være i dette forum… Jeg sidder og bliver enormt ked af det og en smule gal (men det er sikkert en forsvarsmekanisme). Snartphar er min kæreste og kommende mand (?)! Jeg tuder lige nu. Er bare så ked af denne situation vi er havnet i. Og udfra indlæggene virker det ikke til at “snartphar” har nogen som helst forståelse for hvordan jeg har det. Egentligt skulle jeg slet ikke skrive her, men han arbejder sent i aften, så jeg er endnu engang alene med alle fire børn. Men det har jeg sådan set selv valgt. Men ærligt talt synes jeg ikke det er særligt spændende at være husmor. For det er hvad jeg er! Jeg føler ikke jeg har barsel, fordi der med 4 børn i alderen 0-7 år hele tiden er noget husligt at gøre. Der er selvfølgelig også gode stunder indimellem. Men ang. det store problem i forholdet, ja så har jeg det altså bare elendigt med mig selv og min krop efter denne graviditet! Og det er der fra John side åbentbart ikke meget forståelse for! Jeg kunne skrive flere sider om det, men orker ærligt talt ikke lige nu.
    Måske skriver jeg mere en anden dag.

    #2297450
    Tonto78Tonto78
    Medlem

    Jeg synes ikke du skal have ¨dårlig samvittighed. Ingen ved jo, hvem hverken hun eller du er, og nogle gange har man bare brug for luft!
    Jeg føler med dig, og forstår din frustration. Det må være svært for dig at mærke følelserne forsvinde når I lige er blevet forældre, men for jer mænd hænger kærlighed og sex (eller måske nærmest i omvendt rækkefølge ;-)) vist uløseligt sammen…
    Jeg forstår godt din kærestes mangel på lyst, for med en efterfødselskrop føler man sig bare ikke super fræk – heller ikke selv om man får at vide af ens bedre halvdel at man stadig er det.
    Jeg har ingen gode råd, men ønsker dig held og lykke, og pøjpøj.

    Tonto og Liva 300407

    #2297451
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg syntes et eller andet sted at et parforhold er andet end sex.
    Jeg ved da godt at det er lang tid at være uden sex men hvis du dropper et forhold fordi der har været meget lidt sex i 1 års tid så ved jeg ikke om du er værd at samle på.
    Jeg syntes det er skide nemt at komme fra arbejdet med en masse overskud og så være klar til at få sex mens din kæreste går hjemme med en lille bebs som måske kræver hende det meste af dagen + noget af natten og alligevel skal hun have overskud til at have sex med dig.
    Aj jeg lyder måske lidt hård men jeg ville sku blive sur hvis min kæreste tænkte på at slutte vores forhold fordi der ikke lige er noget der hedder sex i et stykke tid.

    Betina og Clara 5½ måned

    #2297459
    Anonym
    Gæst

    Hej Zalima!

    Forstår godt at du er ked af det – men hvor skal du være glad for at din kæreste har ventet og giver sine følelser til kende (måske lidt akavet, men trods alt på bordet) – det gjorde min kæreste nemlig aldrig og det resulterede desværre i at han søgte sex andre steder. Vi havde heller ikke haft ret meget sex i et års tid efter en hård fødsel o.s.v. (en masse ondt af mig selv pladder) – jeg troede vi havde det fint, jeg var jo en god mor!! Men fandt ved et tilfælde ud af at det havde vi ikke – og har siden brugt lang tid på terapi m.m. idag ville jeg ønske at jeg havde husket at det jo ikke kun var mig der var blevet mor – vi var blevet far og mor udover at være kærester. En masse kloge hoveder vil sige at hvis han ikke kan vente så er han ikke værd at samle på, muligt – men der skal nu engang to til et parforhold.
    Det jeg prøver at sige er: utroskab er vanvittigt svært at komme over, men I har stadig chancen før det er for sent, se at få gjort noget ved det – og ja sex giver overskud, for så hjælper han lidt mere til imorgen!!

    Carina

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 26 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.