Status

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #509749
    Anita22Anita22
    Medlem

    Kan vi ikke lave en lille runde med status.. Nu hedder det 1. maj og størstedelen har født.

    Termin/fødte: Termin d. 10. april. Jeg fødte d. 4. april

    Køn: En pige (Nana)
    Hvem var med under fødslen: Far var med under fødslen
    Fødslen kort: Kejsersnit, planlagt (pga. UK)

    Barnets status:
    Nana vejede ved sidste vejning 3600 gram, da hun var 3 uger. (3270 g ved fødslen) hendes længde vides endnu ikke helt da hun ikke kan strække benene helt ud endnu! de skønnede længden til 48 cm ved fødslen.
    Nana er 4 uger imorgen:
    Hun er begyndt at pludre, sige små lyde. Når hun ligger med sutten lyder det lidt som grøj grøj..
    Så er hun begyndt at løfte hovedet i maveleje, hun kan dog ikke holde det! Er generelt blevet mere livlig =)
    Hun øver sig i at smile men gør det endnu ikke bevidst.
    Hun spiser godt. Var ved at tisse på mig i går, der var tryk på, hehe.
    Døgnrytme er der ikke nogen af.

    Næste sp besøg 7. maj
    5 ugers læge besøg 14. maj

    Moderens status:
    jeg har det godt, arret ser fint ud og jeg må så småt begynde at løfte igen og lave lidt mere. Bløder stadig lidt men det er ikke meget. Nogle dage er det hele muligt og andre dage virker det hele uoverskueligt, så humørsvingninger har jeg stadig…

    Håber i vil følge tråden og skrive lidt om jer og jeres små.. Det kunne være hyggeligt at høre lidt om jer.

    Anita og Nana 3 uger og 6 dage

    #2295907
    memkimmemkim
    Medlem

    Rigtig god ide :o)

    Termin/fødte: Termin d. 25. april. Jeg fødte d. 26. april

    Køn: En dreng (William)
    Hvem var med under fødslen: Far var med under fødslen
    Fødslen kort: Akut kejsersnit

    Barnets status:
    William vejede ved fødslen 4110 gram og var 54 cm.
    Det er de seneste data vi har på ham.

    William er 5 dage idag. Han er så dejlig nem og glad, han græder ganske lidt og kun når han lige skal gøre opmærksom på at nu er han altså sulten. Hans mave fungerer rigtig fint med både nr. 1 og nr. 2, nogle gange så godt at far får det på tøjet når han skifter.

    Døgnrytme er der ikke nogen af. Han sover nok mest og længst om dagen (desværre), men fik at vide at vi ikke skal forsøge at ændre noget endnu når han stadig er så lille.

    SP har vi ikke hørt fra endnu, men det glæder jeg mig meget til, har jo allerede en del spørgsmål.

    5 ugers læge besøg, har vi ikke bestilt tid til endnu.

    Moderens status:
    jeg har det rigtig godt, har ingen gener haft af kejsersnittet overhovedet. Helle ikke de store humør svingninger, selvfølgelig lidt gråd over dette her lille vidunderlige væsen vi har skabt. Faderen derimod havde en lille tur igår, han syntes han bliver stresset af alt andet en William og mig, idet vi er hans liv, sagde han. Så han kunne vist ikke overskue at skulle koncentrere sig om studier og arbejde udover. For han sagde han ville jo bare så gerne gøre det her så godt. – hvilket han virkelig også gør, som jeg fortalte ham.
    Jeg er drøn forelsket i begge mine mænd.

    Mette og William 5 dage

    #2295912
    hschouhschou
    Medlem

    Termin d. 10 april. Fødte den 20. april

    Køn: dreng, Johan
    Hvem var med under fødslen: faderen og han var en kæmpe hjælp og støtte.
    Fødslen kort: Veer begyndte onsdag eftermiddag, Født to døgn senere. Selve fødslen tog under 15 min (tre pres med sugekop). Hektisk oplevelse.

    Barnets status:Vejede ved fødsel 2950 og var 53 cm. Havde besøg af sp idag. Vejer nu 3150 er stadig omkring 53 cm.
    Han har lidt maveproblemer, og græder lidt af det indimellem hvor han er svær at tilfredsstille.
    God til at sutte, og det kommer fint ud af den anden ende.
    Ingen døgnrytme endnu.

    Næste sp besøg er den 10 maj.

    Moderens status: Jeg har det godt. Syningen niver og bidder lidt. Hæmoriderne er blevet mindre. Mit haleben er trykket en del så det gør det lidt svært at sidde ordentlig. Bløder en smule. Mælk er der nok af og amning fungerer fint.
    Nyder at være mor og er også bare så forelsket i mine mænd.

    Helena og Johan 11 dage

    #2295909
    Malle99Malle99
    Medlem

    Termin/fødte: Termin d. 8. april og gik seks dage over tid = 14. april

    Køn: En lille dreng, som nok med tiden skal hedde Magne
    Hvem var med under fødslen: Min kæreste var med under fødslen, og hans hånd i lænden var den bedste smertelindring – lige indtil epiduralen.. :o)

    Fødslen kort: Slimproppen gik kl. 1 om natten efter to timers søvn, og så kom veerne ellers med max 6 minutters mellemrum. Den lille lå skævt og som stjernekigger, så ved 5 cm åbning skete der bare ikke mere – kun en masse hårdt bidende veer. Fik efter 3,5 times ventetid epidural og vestimulerende drop. Klokken 18.15 fik jeg pga. faldende hjertelyd og foruroligende blodprøver fra den lilles hoved 15 minutter til at presse ham ud, selvom han ikke stod, hvor han skulle, og også stadig var meget langt oppe. Han fik dog heldigvis vendt sig og tyve minutter efter kom han ud med lidt hjælp fra en sugekop.
    Desværre skulle han tjekkes i noget der mindede om timer for mig, så jeg har meget manglet at han kom op til mig lige med det samme, så jeg vidste, at det var ham, der havde ligget i min mave.. – Ja, hjernen er ikke altid lige rationel.. *s*

    Barnets status:
    Han vejede 3300 gram og var 52 cm ved fødslen. 9 dage efter var status 3900 gram og 54 cm og idag 17 dage gammel vejer han 4300 og er 56. Så han forstår da at tage fra.. :o)

    Vi har heller ingen døgnrytme, men vi får dog sovet to-tre timer i træk hver nat. Til gengæld har han nogle vågne timer om dagen, som jeg er begyndt at prøve at nyde. I starten havde jeg det nu bedst, når han sov, for så vidste jeg da, at han var tilfreds.. Han græder overhovedet ikke – kun i de yderste tilfælde, men det tager ikke engang minutter, før han er beroliget igen.

    Moderens status:
    Fysisk har jeg det rigtig fint – selvom man selvfølgelig er lidt kronisk småtræt.. Psykisk går det også meget bedre for mig, men mit hoved har haft lidt svært ved at følge med. Som jeg skrev, har jeg haft svært ved at forstå, at det er den lille bebs, der har ligget inde i min mave, da jeg – selvfølgelig – har haft 1 mio. forestillinger om den lille, imens han var i maven, og ingen af dem har selvfølgelig ramt rigtigt. *s*
    Samtidig har jeg også lidt “dumme tanker” at slås med, som fortæller mig, hvor dum og dårlig jeg er, og hvor skidt alle andre tænker om mig. De dukker op i nye og pressede situationer, og det kan man vel godt kalde det at få en lille ny.. *s* Men dem er der vist heldigvis også ved at være styr på.. Så nu skal jeg snart bare til at nyde min lille bebs.. Som vist nok også er begyndt at give mig en anelse sommerfugle i maven.. :o) Men moderfølelsen er der nu altså ikke helt endnu..

    Hos os er kønsrollerne byttet rundt.. Jeg har måttet minde min kæreste om, at han også skal huske, at han elsker mig, så han ikke bruger alt sit overskud på den lille.. *s* De “dumme tanker” giver jo ikke mindre brug for bekræftelse..

    Nå, det blev vist langt.. :o)

    Hilsen Malene med Klynke/Villy (efter Villy Jønsson, fordi han er så skeløjet, når han fokuserer.. *g*)/lillemand/bebs/lillebror (/og måske Magne) 17 dage

    PS. Anita, har du set at jeg har skrevet kommentar til dit forrige dagbogsindlæg?

    #2295914
    sisjaatunsisjaatun
    Medlem

    Først vil jeg lige sige, at jeg hørte til i marts gruppen, men føler jeg har mere til fælles med jer her i april, da jeg jo fødte der. Håber det er ok med jer:-)

    Termin/fødte: Termin d. 27. marts. Jeg fødte d. 11. april

    Køn: En pige. Malika
    Hvem var med under fødslen: Farmand
    Fødslen kort: Blev sat i gang den 10-4. Fødslen varede 7 timer 17 min fra vandet blev taget den 11-4 kl 13.

    Barnets status:
    Malika vejede da hun var 22 dage 4750 gram og var 58,5 cm lang (4096 gram og 54 cm lang ved fødslen)

    Malika, 26 dage, sover godt. Ca.3-4 timer i træk om dagen og ca 6 om natten. SP siger det er ok, da hun spiser godt/hvad hun skal. Når hun er vågen er hun en rigtig glad “lille” baby. Meget opmærksom på alt hvad der foregår omkring hende, og elsker at lave underlige ansigter, når man snakker med hende.
    Hun har i lang tid kunne holde hovedet, men gør det nu i meget lang tid ad gangen (syns mor og far).
    Døgnrytme er der ikke nogen af, men vi prøver meget naivt!
    Hun øver sig meget i at kravle, men blir meget frustreret og sur, da armene ikke vil være med endnu.

    Næste SP besøg 26. juni
    5 ugers læge besøg uge 20 (har ikke bestilt tid endnu)

    Moderens status:
    Jeg har det bedre, men kæmper stadig med nogle bivirkninger efter nogle piller, der skulle stoppe amningen.
    Sygningen er helet. Rigtig lækkert, da den gav en del problemer..
    Bløder stadig lidt, men ikke meget.
    Nogle dage er alt godt, mens andre dage virker det hele så fuldstændigt uoverskueligt, at jeg bare har lyst til at give op, men alt går da fremad.
    Er helt ovre en nedtur jeg fik på hospitalet pga amning (Malika kan ikke sutte ordentligt, så hun får flaske. Noget med hendes suttereflekser ikke bliver stimuleret ordenligt af mig)
    Er da træt, men det er nok helt normalt med alt det nye man stadig skal vende sig til.
    Kæresten/farmand er en god støtte, som tager kæmpe del i sin datter. Skifter, mader (også om natten selvom der er arbejde tidligt dagen efter) og vil gerne bruge tid med hende, når han kommer fra arbejde, så jeg kan få lidt tid for mig selv. Så dejlig mand:-)

    #2295908
    anne1107anne1107
    Medlem

    Status herfra 🙂

    Termin/fødte: Termin d. 21. april. Jeg fødte d. 30. april.

    Køn: En pige (Katrine)
    Hvem var med under fødslen: Far
    Fødslen kort: Fødte efter fem døgn med igangsættelseskapsler – det var nogle drøje dage, der drænede mig for energi, så jeg kom kun lige i mål med solid hjælp fra epidural-blokade og kæreste. Fødslen tog ca syv timer.

    Barnets status:
    Katrine målte ved fødslen 52 cm og vejede ved fødslen 3650 gram, og tabte sig i dagene på Skejby godt 300 gram, hvilket bekymrede os lidt. Men siden hun viser gode takter under amning (og lidt erstatning) er vi fortrøstningsfulde. Idag er hun en uge gammel og vi begynder at finde fælles fodslag herhjemme. Det er dejligt!

    Næste sp besøg: sandsynligvis imorgen, vi presser lidt på med at få hendes besøg pga Katrines vægttab.
    5 ugers læge besøg: ikke planlagt endnu.

    Moderens status:
    Bedre for hver dag. 2½ times broderi på fødselsbriksen (avavav) resulterede i en hel masse smertestillende, som jeg så småt er begyndt at skære lidt ned på. Mentalt svinger jeg – tilsyneladende som mange andre – fra vild jubel og glæde til overrumplende træthed og mangel på overblik!

    Såvidt herfra. God mandag til alle.

    Knus Anne og Katrine 7 dage.

    #2295913
    Tonto78Tonto78
    Medlem

    Termin/fødte: 15. april / 30. april.

    Køn: En pige – Liva
    Med: Far

    Fødslen kort: Blev sat i gang da jeg var 42 + 0 (29/4) med en enkelt stikpille, og begyndte at få murren med det samme. Kl. ca 21 var vi på fødegangen, og kl 3.59 blev Liva født i dyb tværstand efter 40 minutter med presseveer. Jeg fik lattergas og min kærestes hånd. Da der ikke var plads på en forældrestue på hospitalet valgte vi, trods det er vores første barn, at tage hjem med det samme. Så vi nåede lioge knap 11 timer på hospitalet i alt.

    Baby status:
    Hun vejede 4000 g og var 53 cm. I dag har vi haft sp, og hun vejer nu, 8 dage gammel, 4200 g. Hun spiser og sover godt – i nat fik jeg fem timer i træk! Hun er ret vågen, og som regel glad. At være nøgen, i bad eller sove på vores bryst er det bedste hun ved!
    Hun tisser på sin far ved næsten hver skiftning, og lørdag nat, hvor vi sov hos mine forældre, præsterede hun at skide i sengen. Så der er gang i mavsen!

    Mors status:
    Jeg har det rigtig godt – bløder stort set ikke mere, og kunne nøjes med to sting, så der generer heller ikke voldsomt. Til gengæld fik jeg hæmorider under fødslen, og de er dæleme træls!!!
    Vægten siger + 1 kg i forhold til før graviditeten, men kødet et blevet noget løsere. Havde tudedag i torsdags, hvor mælken endnu ikke var løbet til, og tøsen var sindssygt sulten – så vi vrælede begge to. Det endte med erstatning til Liva og en time på sofaen til mig – hvor jeg igen tudede, denne gang fordi min kæreste sad med vores sovende dukkebarn og var super støttende.
    For at få gang i mælken fik jeg besked på at blive ved med at lægge hende til. Det resulterede i ret dybe sår på begge brystvorter, så lørdag købte jeg nogle suttebrikker, der har reddet min amning. Nu er det helt hyggeligt, og de heler stille og roligt. Dejligt!
    Ellers er jeg irriterende overskudsagtig, da hun sover så godt om natten, og min kæreste er så meget på. Hvor er det fantastisk at være mor!

    Tonto med Liva 300407

    #2295910
    whiskey01whiskey01
    Medlem

    Termin/fødte: 1 april / 4 april.

    køn: Pige – Sarah.
    Med på FG: Farmand.

    Fødslen kort: Fik løsnet hinder mandag middag. Havde mens-smerter indtil onsdag eftermiddag, hvor veerne startede kl ca 15. De kom med 10 min, så jeg var rolig, og ventede pænt.
    Kl 20 går jeg i bad, og pludselig ruller veerne ind over mig non stop. Går ud af badet og sætter mig ind på sofaen. Der er nu 4 min igennem. Ringer FG og de siger jeg skal komme ind. Vi ankommer kl 22. Jeg bliver undersøgt – 9 cm åben. 3 veer senere går vandet. Pressetrangen kommer med det samme, 3 presseveer efter er Sarah født.

    Baby status:
    Hun vejede 3438 gr og var 50 cm. Ved sidste SP tjek, 21 dage gammel, vejede hun 4100 gr og var 54,5 cm. Vi skal til 5 ugers undersøgelse i morgen, og er spændt på hvad tallene så er. Hun sover rigtig godt om natten, vågner 1-2 gange og får mad og sover så videre med det samme. Det veksler lidt hvornr vi står op. Hun sover rimeligt om dagen, dog bedst om formiddagen. Ellers er hun bare glad og trives godt. Hun smiler til os når vi snakker til hende, og holder dyb øjenkontakt med os. Hun arbejder hårdt på at løfte hovedet når hun ligger på maven. Hun får flaske, da mælken slap op hos mig (nok mig der ikke havde ro nok, ville det hele på den halve tid). Men vi er alle tilfredse med at give flaske.

    mor status:
    Jeg har det godt. Havde næsten ingen mén efter fødslen, andet alm ømhed. Har tabt de fleste kg, så ligner næsten mig selv. Jeg har lige skulle vænne mig til at have to børn. Og så skulle jeg lige over den træthed der selvfølgelig følger med. Jeg blev meget afhængig af min kæreste mens han var på barsel, så da han startede på arbejde igen, var det lidt af en udfordring at få en hverdag op at køre, med en baby og en stor dreng der skal afsted om morgenen i DP. Mn nu kører det. Og det er en skøn følelse at have to lækre unger. Troede ikke det var muligt at elske så højt.

    #2295911
    whiskey01whiskey01
    Medlem
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.