Dilemma – konfirmationsdeltagelse eller ej?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2007 Dilemma – konfirmationsdeltagelse eller ej?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #509726
    Tonto78Tonto78
    Medlem

    Min lillebror skal konfirmeres næste søndag. Jeg har jo bare ikke lige født endnu, og hvis jeg først bliver sat i gang søndag kan jeg risikere først at føde tirsdag.

    Derfor er jeg nu begyndt at overveje, om vi skal droppe den konfirmation. For det første er der 1½ times køretur hver vej, men det, der vejer mest, er den ro, jeg tror, jeg har brug for, efter fødslen. Jeg forberedte min mor lidt på det i går, for hvis vi først er hjemme fra hospitalet torsdag…. Puhha, bliver næsten helt stresset ved tanken!

    Jeg synes at hensynet til vores lille nye familie skal veje tungest, men jeg kan godt forstå, hvis min lillebror bliver ked af det. H´vad resten af familien synes er jeg sådan set ligeglad med – det må de jo selv om.

    Men hvad synes I – er det hysterisk at aflyse, hvis vi føler for det, eller er det helt i orden?

    Tonto 41 + 4

    #2295750

    Hej Tonto

    Jeg synes du skal gøre det som er bedst for dig og din lille familie. Og hvis du bliver stresset (hvilke jeg i øvrigt godt kan forstå) ja så har du jo svaret. Det er meget vigtigt at du får den ro du/I har brug for, både af hensyn til at du lige skal komme dig efter fødslen, men også af hansyn til amningen og den lille nye!!!

    Held & lykke med det hele.

    Tina & Asger 16 dage 🙂

    #2295751
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg ville ikke have haft nogle probleme med at være taget med til en fest efter jeg havde født/kejsersnit men vi er jo forskellige.
    De er jo som regl super nemme i den alder og skal bare spise og sove men du kunne måske vente med at melde fra til du har født og se hvordan du har det.
    Det lyder som om du er første gangs fødende og derfor ved man jo ikke hvordan man har det efter fødsen og man får tudet hørene fuld med hvor hårdt det er efter man har født og man orker ingenting og skal bare slappe af men så slemt behøver det altså ikke at være.
    Du kunne måske også tage med i kirken og til noget af festen og så se hvad du kan holde til og så tage hjem når det er nok

    Betina og Clara 6 uger og vores 3. barn

    #2295754
    KodeRedKodeRed
    Medlem

    Jeg ville altså aflyse – især når du ikke føler at orke det og det da noget af en køretur med den lille.

    jeg går selv glip af min lillebrors bryllup i juni der skal holde 200 km væk og det er jo for tidligt at få passet et så lille barn en hel dag- men det er jo bare ærgeligt

    Mie

    #2295760
    SiksakSiksak
    Medlem

    Kender det…. bare ikke med brors!

    Vi skal til konfirmation den 6. maj – og der er jeg (hvis jeg ikke har født) 41+6! Jeg regner med at tage med hvis jeg har født før den 3. hvis jeg magter det, alt er fint m.m.

    Hvis ikke jeg har født den 3. melder vi afbud. Det er på fyn og jeg er på amager!

    Jeg kan godt forstå at du står i et dilemma! Jeg ville vente og se. Det er jo svært at spå om hvordan du/I har det!

    Under alle omstændigheder ville jeg skippe kirken!
    Og evt. deltage i en smule af konfirmationen hvis det kan lade sig gøre. Det vil også betyde meget for din bror. Heldigvis er det vel sådan at du kan melde fra i sidste øjeblik. Din mor kan vel godt forstå det!

    Selvfølgelig vejer din nye fam. tungest. Men det er vigtigt at du overvejer hvis fx din bror meldte afbud til dit bryllup hvis han var i samme situation. Jeg har ikke svaret men det er altid vigtigt at man er sikker på at man træffer den rigtige beslutning – da det jo ikke kan gøres om!

    Mærk efter i dig selv og husk at det er din fam. du kender den bedst og husk at det er en meget stor dag for din lillebror og han ikke aner hvad det vil sige at blive forældre.
    Held og lykke

    Håber at du træffer den rigtige beslutning og det hele flasker sig.

    Kh. Sika 40+4

    #2295761
    Eva1981Eva1981
    Medlem

    Hejsa…

    Jeg kan deværre ikke lige lade være med at blande mig. (er på besøg)

    Hvis jeg stod i din situation, ville jeg vente med at melde afbud. Hvis det var mig, der var lillebroderen, ville jeg blive SÅ skuffet, hvis min søster meldte afbud. (gælder også for hende der ikke kommer med til sin brors bryllup. Jeg tror ikke jeg ville kunne tilgive min bror, hvis han havde gjort det da jeg blev gift!) Det er så stor en dag for ham, og som en anden skrev, så ved han ikke hvad det vil sige at blive forældre.

    Hvis jeg var dig, ville jeg gøre alt for at komme med. (Hvis alt er ok med baby osv..) Skulle det utænkelige ske at du ikke har født inden, så har de vel også hospitaler i nærheden af, hvor din bror skal konfirmeres. (og så er hele familien tæt på til at komme og se den lille ny mens i er på sygehuset) Køreturen med baby ser jeg ikke som noget problem overhovedet. Vi kørte 200km med vores dreng da han var knap en uge. De skal jo bare sove og spise…

    Jeg er en af dem der vægter familien højt, og synes man nogle gange skal tænke lige en anelse ud over sine egne behov. Så hvis det var mig ville jeg for alt i verdenen tage med, hvis jeg da ikke lige lå på fødegangen og var ved at få baby ud!

    Det er bare min holdning og håber ikke nogen føler sig stødt, for det var ikke meningen. Alle situationer er jo også forskellige…

    Pøj pøj med valget…

    Eva, Andreas

    #2295755
    SiksakSiksak
    Medlem

    jeg tror at jeg blev misforstået – ang. bror og bryllup (jeg har ingen bror – det var et eks.)

    …At man skulle se det som, at han evt. meldte afbud til ens eget bryllup – hvor meget det ville skuffe én! Det er samme størelsesorden for broderen sikkert!

    vh. Sika

    #2295762
    KodeRedKodeRed
    Medlem

    Altså – kunne godt tænke mig at vide hvordan man gør hvis man skal til bryllup uden børn og har et 6 ugers ammebarn – skulle det så passes en hel dag men man kører til den anden ende af landet. Det er da børnemishandling …

    Mie

    #2295752
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg ville helt sikkert takke nej til indbydelsen hvis ikke det var iorden at jeg tog sådan en lille baby med som skal ammes og så er den da også for lille til at blive passet.
    Jeg har ikke ammet min datter da hun nægtede at blive ammet og hun er i dag 6 uger men jeg ville stadig ikke få hende passet en hel dag da hun helt klart er for lille til at blive passet endnu

    Betina og Clara 6 uger og 1 dag

    #2295753
    KodeRedKodeRed
    Medlem

    Præcis- de har nemlig ikke tilbudt at vi måtte tage barnet med og så er den jo ikke længere – da Karla var 8 uger blev hun passet i et par timer mens vi var ude og spise frokost- jeg havde jo være sengeliggende og indlagt længe før fødslen og mange uger efter så trængte lige til det men jeg savnede troldeungen helt vildt så vi bare skyndte os hjem og så havde hun bare sovet men 2 timer er rigeligt..

    mie

    #2295757
    BeduttiBedutti
    Medlem

    måske de bare tager det som en selvfølge at bebsen følger med når den er så lille

    Betina og Clara 6 uger og 1 dag

    #2295756
    lenebaerlenebaer
    Medlem

    Hejsa,

    Spørg dog, om I må tage barnet med.

    I min omgangskreds er det faktisk en selvfølge at ammebørn kommer med, selv om det er uden børn. En veninde havde sin 4 måneder gamle aby med til vores bryllup, og det var da en selvfølge.

    Jeg har selv lige været til påskefrokost med min 6 måneder gamle datter, og det var da også i orden.

    Som en anden skrev, kan det jo være, at de regner med, I tager barnet med. Spørg, og så er den ikke længere.

    Mvh Lene (på besøg fra oktober 2006)

    #2295759
    SiksakSiksak
    Medlem

    Børnefrit bryllup – gælder ikke for spædbørn der stadig har brug for mor og far. Brudeparret vil garanteret hellere have jer alle sammen med – end ingen af jer.

    Jeg har selv været til flere bryllupper med spædbørn – selvom det var børnefrit bryllup. Jeg tror at det ses som en selvfølge at spædbørn er med.

    Vh. Sika 40+5

    #2295758
    Anneg2810Anneg2810
    Medlem

    Hvis jeg var dig, så meldte jeg fra!
    Din lille baby får absolut intet ud af det, andet end uro – og hvis du allerede nu føler lidt stress over det… så tror jeg heller ikke du får noget ud af det, andet end frustrationer og tårer.

    Jeg fødte den 1. april, og jeg føler først nu her (4 uger efter) at jeg er ved at have noget der minder om en rytme… og dermed en lille smule overskud til at deltage i ting som foregår udenfor hjemmets 4 vægge. Jeg har nemlig forsøgt nogle gange, hvor det er endt med et skrigende barn og en frustreret mor…..!

    Det er der nok nogen som vil sige er hysterisk… men sådan er det bare for mig. Jeg bliver stresset og det mærker min lille søn med det samme – og så har vi balladen. Det er ikke sjovt for nogen af os!

    Jeg har tænkt meget over det… – Hvem er det man skal stille tilfreds. Sit lille barn, eller alle mulige andre?! Så ja, jeg synes bestemt også at det er jeres lille nye families hensyn, der vejer tungest på vægtskålen!

    Jeg ved godt at når det er ens helt nære familie, kan de blive skuffede… men for pokker – I har jo stadig et helt liv foran jer, og I vil ses med din familie en milliard gange endnu…

    Jeg håber I finder den rigtige løsning for alle.

    Marcus’ mor (4 uger gl. i dag)

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.