Kan man forberede sig på det nye liv?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2007 Kan man forberede sig på det nye liv?

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #509552
    Anita22Anita22
    Medlem

    Nu er jeg førstegangsfødende og spørgsmålene vælter frem i hovedet på mig, er jeg klar? Hvordan reagerer jeg mon når baby kommer ud?

    Bliver vi en god familie…

    Jeg ved godt at alle får tudeture og at det ikke er lutter romantik det hele, men det kunne da være rart hvis man bare overvældes af morkærlighed lige efter fødslen og at man bare er klar…

    Hvilke erfaringer/tanker har i?

    Anita 38+4

    #2294922
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg tror ikke man kan forbedrede sig på det nye liv men tror mig efter meget kort tid så kan man slet ikke huske hvordan det var uden en lille bebs og jeg tænker tit på hvad vi fik tiden til at gå med inden vi fik børn :O)

    Betina og Clara 16 dage

    #2294921
    Malle99Malle99
    Medlem

    Hej Anita..
    Jeg tror, at det er meget normalt – jeg har i hvert fald også rigtig mange af de tanker, som du nævner.. *s*
    Jeg tror heller ikke, at man kan forberede sig, for man aner (som førstegangsfødende) overhovedet ikke, hvordan det bliver..
    For en uge siden følte jeg og min kæreste os ikke klar, fordi vi bare har det så dejligt uden et lille barn (vi har jo hans søn hveranden uge, men alligevel – han er trods alt 8.. *s*)
    Men nu her så har vi det lidt sådan.. Bring it on, så vi kan finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om.. Nu går man bare og venter på, hvordan det mon bliver, og da man bare ikke aner det, så kunne det være rart at få “mysteriet” løst.. *s*
    Og ja, mon ikke der kommer nogle tudeture.. Jeg kan i hvert fald allerede nu mærke, at jeg kommer til at græde rigtig meget – men jeg tror faktisk at de fleste tårer vil blive glædestårer.. (Måske jeg bliver klogere.. *S*)
    Og ja, det kunne være rigtig rart, hvis moderkærligheden kom med det samme, og jeg har svært ved at forestille mig, at den ikke er der med det samme, men det siger “de kloge” jo, at den ikke gør.. Det bliver måske lidt svært at tackle..
    Nå, bare en længere smørre med mine indviklede tanker.. :o)
    Hilsen fra Malene (38+6)

    #2294923
    mille68mille68
    Medlem

    jeg kan huske da jeg fødte min datter… jeg syntes det var helt vildt underligt, at jeg ikke bare elskede hende betingelsesløst. jeg følte ikke specielt meget, og jeg tænkte jeg måtte være helt forkert på den. men efter 1 uge, begyndte følelserne og røre på sig og de er så kun blevet stærkere og stærkere.. smiler. det jeg prøver og sige er, atlad være med at føle jer helt forkerte, hvis moderfølelsen ikke bare popper op, hos nogen gør den, hos andre tager det tid. helt helt normalt…
    smiler
    mille

    #2294924
    Anonym
    Gæst

    Hej Clara!

    Sikke et godt kommentar. Jeg håber at jeg får det ligesom dig. :o)

    Kh. Melanie

    #2294920
    Anonym
    Gæst

    Er lige på besøg fra august2006 (misunder sådan jer der har det bedste til gode endnu ;o)
    Nå, men da jeg fødte min lille dreng var jeg solgt lige med det samme – den der lille slimede klump der i en kort stund kom op på mit bryst for første gang, var det mest vidunderlige og skønne man kan forestille sig. Jeg var SÅ stolt – følte det som om at jeg var den eneste i hele verden der nogensinde havde oplevet noget så vidunderligt – tror det strålede ud af mig – det gjorde tårene i hvert fald – gang på gang ;o)
    Den første tid var han bare MIN og der var ingen der skulle forsøge at tro at han skulle hen til dem og være – selv bedsteforældrene blev jeg misundelig på, hvis de lige fik ham over i et par minutter.
    I løbet af de måneder der er gået må jeg tilstå at der har været perioder, hvor jeg har tænkt “var det virkelig det her jeg ville/var klar til” – når man er SÅ træt, ikke har fået noget søvn i lange tider, barnet græder og virker utrøsteligt osv., men jeg tror at det er helt normalt at man i den første tid efter en fødsel kommer alle følelserne igennem og det er vigtigt at erkende både de positive og de negative. Det har taget mig et halvt år helt at finde min plads i mit nye liv (hvordan mon så ikke babyer har det), og jeg nyder nu hver dag i mere eller mindre faste rutiner sammen med min lille dreng. Tålmodighed er nok det vigtigste – det tager tid at lære sit lille barn at kende og samtidig finde sig selv i rollen som mor og det er vigtigt at forstå at selv de negative følelser er normale – Man elsker jo det lille pus, men det ansvar man pludselig har (det var det i hvert fald for mig, til trods for at vi har min mands dreng hveranden weekend) virker helt enormt og skal lige “sluges” ;o)

    Mange hilsner Lisa

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.