Psykisk hårdt at være gravid

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe April 2007 Psykisk hårdt at være gravid

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2291587
    chris36chris36
    Medlem

    Hej Anita,

    Du befinder dig også i “ingenmandsland” lige nu. Der hvor man er gravid, men ikke rigtig har nogle symptomer, maven er måske vokset en smule, måske ikke, du kan ikke mærke liv og du kan bare vente. MEN så kommer du til MD skanningen, ser at det hele er helt som det skal være, babyen er pludselig blevet stor og det er også her du begynder og mærke liv. Og når først lilletrolden begynder og bumle rundt, så er det lige netop det man kan forholde sig til.

    Så op med humøret, nyd tiden da den gerne skulle være positiv og lige om lidt kan du for alvor mærke lilletrolden.

    Held og lykke med det hele.

    Knus
    Chris

    #509008
    Anita22Anita22
    Medlem

    jeg synes det har været ekstremt hårdt psykisk at blive gravid, usikkerheden, ny tilværelse, al ændres om man vil det eller ej.

    nogle gange går det for langomt andre gange for hurtigt… Jeg har svært ved at følge med for tiden.. Har ikke fået sagt fra til alle de ting jeg hele tiden har gang i.

    Det er bare blevet for hårdt. er ikke så glad som jeg var før jeg blev gravid…

    Nogle der har gode råd?

    Hjælp

    Knus anita 15+5

    #2291586
    HelimoHelimo
    Medlem

    Hej Anita

    Jeg er forholdsvis ny herinde, men jeg synes jeg kan fornemme, at det er dit første barn du venter…? Jeg kan godt følge dig i din bekymring. Du skal være utrolig opmærksom på dine egne signaler. Og lige nu er de, at du ikke glad som før du blev gravid. Og det kan dit barn mærke! Der skal også ske rigtig rigtig meget nyt i dit/jeres liv og du aner faktisk ikke hvad du går ind til, før du er i det. Lyt til dig selv, tag dine pauser fra alt det du skal og gerne vil. Jeg er ked af at sige det til dig, men du kan lige så godt vende dig til, at det du gerne vil, ikke altid fremover vil blive som du vil eller overhovedet bli’r til noget. Et lille barn er en KÆMPE omvæltning. Jeg siger ikke dette til dig for at skræmme dig, men for at prøve og stille dine tanker ind på din/jeres nye fremtid. Børn ta’r tid – rigtig meget tid.
    Jeg kan fortælle dig, at jeg venter mit andet barn nu.
    Jeg fik vores dreng i sept. 03, og først for lidt over et år siden fik jeg for alvor accepteret med mig selv, at mit liv bare ikke kan blive som før. Nu har jeg heller ingen forældre eller svigreforældre til at træde ind, når trangen til tid til sig selv og sin mand/kæreste melder sig. Det håber jge virkelig at du har :o)

    Men jeg synes du skal nyde det hele vejen igennem, slap af og gør nogle ting som gør DIG glad og ikke føle at du er nødt til at leve op til det du har gjort før. Det kan ikke lade sig gøre. Dit liv ændrer sig fuldstændigt, men det bliver en DEJLIG forandring, tro mig. Det er et helt nyt liv du/I skal til at leve.

    Jeg tænker på dig.

    Knus Henriette 15+1

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.