Træls oplevelse med vuggeren

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2007 Træls oplevelse med vuggeren

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #508602
    GittepvGittepv
    Medlem

    Øv, for en dag… Har haft dum oplevelse med vuggestuen, som vi ellers er så glade for.

    Vi fik sendt tøsen syg afsted. Men det var altså ikke med vilje. Hun var lidt sløv til morgen og sov længe. Efter et par skefulde havregryn og lidt vand kastede hun op og sad lidt og hang. Hvorefter hun ville have mere mad og begyndte at lege lystigt. Væk var sløvheden, og maden blev i maven. Efter at have kigget på hende et stykke tid vurderede vi, at hun var ok, og hun hoppede glad i tøjet og gik syngende i vugger.

    Min mand fortalte kort om morgenen og blev modtaget noget spidst. “Så skulle hun slet ikke komme med al den omgangssyge, vi har for tiden”. Hvilket vi ikke kendte til overhovedet. Tøsen var nu glad i gang med at lege på stuen, så hun blev.

    Netop trådt ind ad døren hjemme – vi bor på den anden side af gaden – ringer de meget vrisne fra vuggeren. “Så kan I godt hente hende”. Hvilket min mand fluks gjorde. For hun var jo ikke rask og havde kastet op igen, det lille pus. Ingen kommentarer fra pædagogerne overhovedet. Blot en pose smidt på gulvet foran min mand i garderoben. “Her er hendes tøj”, hvorefter døren igen blev lukket.

    Hvad sker der?!!! Tøsen er aldrig syg, og vi har aldrig kvajet os på den måde før. Vi troede virkelig, hun var ok. Hun har før lavet nummeret med at kaste maden op og så iøvrigt lege lykkeligt resten af dagen. Det var sgu da ikke med vilje.

    Jeg er så gal. Og ved samtidig, at jeg må pakke det væk og blot få sagt til dem, at ja, hun var syg og skulle ikke have været afsted. Men vi vurderede ud fra bedste overbevisning, at det var ok. Og vi blev rigtig kede af at blive mødt på den måde. Er der mon noget andet, de er sure over?

    Vi har intet hørt før og er som sagt rigtig glade for dem. Hænger gerne et kvarters tid både morgen og eftermiddag, som de opfordrer til og snakker fint med personalet. Troede vi.

    Nå, det blev en lang smøre. Det har naget mig hele dagen. Selv er jeg lærer, og jeg har ALDRIG talt vredt eller surt til en forældre. Det er utænkeligt. Man taler ordentligt, for man skal kunne kommunikere i mange år.

    Tager en dyb vejrtrækning og holder hende hjemme i morgen, selvom hun faktisk ikke har kastet op siden vuggeren og efterhånden er helt sig selv igen.

    Og kryds så lige fingre for, at jeg kan finde det helt store, anerkendende samtalegen frem på mandag.

    Kh

    Gitte

    #2289498
    AkkeberAkkeber
    Medlem

    Øv, det er ikke et godt grundlag for samarbejde.
    Det lyder for mig som om de måske ikke har noget imod jer, men måske har modtaget rigtig mange syge børn, som måske har smittet andre børn og personale. Derfor har de prøvet at få jer ud af døren igen så hurtigt som muligt.
    Det er selvfølgelig ikke en undskyldning for at tale sådan til jer, men det er måske en forklaring.
    Jeg ville nok tage en snak med dem på mandag og forklare, at I føler jeg trådt over tæerne ved at blive talt til på den måde og at I virkelig troede at hun var frisk og rask, ellers havde I ikke sendt hende afsted.
    Held og lykke med det.
    Rebekka og Ella

    #2289499
    BeduttiBedutti
    Medlem

    jeg vil sige som Rebecca at de måske har haft en del syge børn og derfor var det så lige jer det gik ud over fordi I var ærlige og fortælle at hun havde kastet op 1 gang om morgenen men at hun ellers er frisk.
    Men jeg syntes da I skal tage en snak med dem så I kan få sat tingene helt å på plads så I bliver ved med at være glade for vuggestuen

    Betina og Clara 19½ måned

    #2289500
    Anonym
    Gæst

    Jeg er selv pædagog og jeg bliver hel “flov” over at en anden pædagog kunne finde på at opfører sig på den latterlige og infantile måde!!!!!
    En ting er at man er uenige om hvorvidt barnet overhovedet skulle have kommet i vuggestue, men et andet er at man skal agerer professionelt for som du selv siger skal man kunne samarbejde i et godt stykke tid. Og så er der jo også det med, at din datter sikkert også var vidne til denne scene og det må da også påvirke hende.

    Det er et kæmpe dilemma for mange forældre at have syge børn. På den ene side vil man gerne holde barnet hjemme indtil det er rask hvilket er bedst for det syge barn og de andre børn i vuggestuen i forhold til smitterisiko osv, men forældres arbejde tillader ikke at de bliver hjemme med barnet i mere end 1 dag – og den ene dag er i princippet gået når man bliver ringet op og skal tage fra sit arbejde for at hente barnet og hvad gør man så???

    Ja jeg synes helt sikkert at du skal tage en snak med den pågældende pædagog på mandag og stille og roligt forklarer, at I ikke syntes at håndteringen af sagen var acceptabel og måske også pointerer, at I faktisk blev sure/såret over den måde din mand blev mødt på da han kom ( endda hurtigt efter de havde ringet til jer)

    Pøj pøj med det…

    Hilsen Karen-Margrethe

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.