Nej blev der sagt

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2007 Nej blev der sagt

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #508457
    troldemandtroldemand
    Medlem

    Uha når der bliver sagt nej til Lucas hvis han piller ved noget der er fy,så bliver han sur.Enten går han amok og bider i gulvet eller også laver han tudefjæs og vil trøstes.
    Men vil have en tildens til at tage ham op hvilket jeg gør engang imellem,men jeg tænker at det er forkert for Lucas ved han har gjort noget forkert og han skal ikke tages op og trøstes hver gang den er gal.
    For det meste leger han også vidre,mens andre gange ligger han ved mine fødder og vil op.
    Tager man dem op eller skal de lære at der er ting der er ok og andre der ikke er?

    Malene+Lucas 230307

    #2288777
    GittepvGittepv
    Medlem

    Ja, det er vel det store dilemma lige nu. Jeg tænker i hvert fald også meget over det. Der er situationer, hvor jeg siger nej, men også masser af situationer, hvor jeg blot flytter tøsen eller lokker med noget andet.

    Når jeg siger nej, forsøger jeg at gøre det så stille og roligt som muligt – også selvom hun bliver rasende og sur. Det er jo ok at blive sur, når man ikke kan det, man vil. Det betyder bare heller ikke at man får sin vilje. Engang i mellem siger jeg det til hende. Altså : jeg kan godt høre, du bliver sur, men du må ikke alligevel…

    Måske er det stadig mest for vores egen øvelses skyld. Er ikke sikker på, de lærer så meget andet – endnu – end at vi reagerer, når de gør noget bestemt.

    – Gitte

    #2288774
    susmolsusmol
    Medlem

    Hej
    Jeg tror man skal sige nej – OG flytte dem/ aflede dem, hvis nejet ikke virker.

    Med mindre man er så heldig som mig at have en unge, der blot kigger op, når jeg siger nej – smiler og lader være!!!
    Gad nok vide hvor længe det bliver ved… Tror han har mine gener 😉

    Hilsen Susanne

    #2288776
    Anonym
    Gæst

    Jeg har hørt om børn der pænt aflyder et nej som Sosmol beskriver, men jeg jeg har ikke oplevet det med en eneste af mine tre :-).

    Den første (nu 15 år) blev skrub-hysterisk og jeg lod ham rase ud selv. Altså havde jeg også den ide at hans hysteri ikke skulle belønnes med trøst. (Jeg er nu blevet klogere:-)).

    Nr. 2 (nu 5 år) blev bundulykkelig når han hørt ordet ‘Nej’. Ja selv hvis han hørte et ord der lødsom ‘nej’, f.eks. ‘Frej’ hulkede han utrøsteligt. Så der blev brugt alle mulige alternativer, “Det må du ikke, men du må…”.

    Den sidste (nu 13 mdr) kan godt blev sur og fornærmet over et ‘nej’. Men denne gang tager jeg ham op og trøster/anerkender hvis det tegner sig til at blive til en større scene. Når han er faldet ned igen afleder jeg med noget han godt må. Og det har givet pote. De få scener der er er kortvarig og jeg har en meget gladere dreng.

    Den sidste sætning du skriver “Tager man dem op eller skal de lære at der er ting der er ok og andre der ikke er?” tror jeg ikke behøver være et enten eller, med mindre det er et ‘nej’ fordi han bider/river/slår dig. Jeg tror det er vigtigt at gøre det klart for barnet at det er handlingen og ikke barnet man er utilfreds med. Altså en afvisning af handlingen, ikke barnet.

    Og lige til sidst, jeg kan varmt anbefale Anna Wahlgrens “De Kære Børn” hun har altså en vidunderlig fast men kærlig tilgang til børneopdragelse.

    #2288779
    Anonym
    Gæst

    Vores store dreng fattede som regel et nej + at blive flyttet væk/afledt 1 gang
    Det virker IKKE på Thea – hun er lige så hurtigt tilbage ved det, hun ikke må, som vi flytter hende væk. Og hun bliver bundhysterisk – kaster sig bagover og skriger HØJT og inderligt. Det har den store faktisk aldrig rigtig gjort.

    Sikke dog forskellige børn af de samme forældre kan være…
    Lisbeth

    #2288775
    tussemussetussemusse
    Medlem

    har læst at deres små hjerner faktisk ikke forstår et nej endnu, hvorfor det er bedre at aflede dem.
    William er en rigtig pilfinger og jeg prøver virkelig på ikke at sige nej nej nej hele tiden, selvom det tit er svært.
    For snart ti år siden sagde en mor til en lille dreng jeg passede til mig, at jeg skulle huske at uanset hvor irreteret jeg kunne blive på drengen når han stod grædende og helt hysterisk foran fryseren og ville have en is, så skulle jeg i mit svar huske, at lige nu er det vigtigste i hans verden at få en is….
    tænker tit på det når pilfingeren er på spil herhjemme.
    mvh tina

    #2288778
    Anonym
    Gæst

    Det er iflg. sagkundskaben først lidt senere, altså vistnok ca 1½ års alderen hvor deres hjerner er så udviklet, at de begynder hver gang at kunne forbinde NEj med den handling de er ved at foretage, og at de også begriber hvad det vil sige at LADE VÆRE, og at de derfor kan trække hånden til sig – og huske det så de kan holde den væk. Et “Nej!” før det virker som et udråb der afleder, og tonefaldet gør også noget (måske handler reaktionen mere om stemningsskiftet eller frustration over at det ikke fatter sammenhængen, men at det sjove forsvinder) men de fatter ikke helt /ikke hver gang at de skal kæde det sammen med det de gør, og at de skal trækken fingrene til sig. Så nej+afled! Med tiden kan de sammenkæde det og huske det. Men det nytter ikke at vi mødre allerede nu 1. anlægger “hvor tit skal jeg sige det” holdningen eller 2. kalder barnet hysterisk. For svaret er så: 1. rigtig tit. og 2. hvem peger de 4 andre fingre på, når pegefingeren peger på barnet?
    Men indtil da kan vi jo træne nejet lidt. Og tabe med stil….:-)
    I al godmodighed –
    Lotte (som nu skal købe ny mobil, fordi pilfingeren har fundet den i al stilhed – pilfingre kan den holde til, men ikke gnavning med savlemund GRRRRR)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.