At komme til at skade barnet

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Marts 2007 At komme til at skade barnet

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #508144
    Anonym
    Gæst

    Jeg kunne aldrig drømme om at slå eller ruske min lille pige – eller andre børn for den sags skyld. Jeg har kun foragt til overs for voksne, der slår børn. Men alligevel kan jeg godt komme til at frygte, at jeg en dag bliver så træt eller desperat eller utålmoig, at jeg kommer til at være for voldsom overfor min pige. Er der andre, der har det lige sådan?

    Jeg er en af de mennesker, der slet ikke fungerer uden min nattesøvn, og når min pige ind imellem har lange vågne perioder om natten (fx mandag nat hvor hun var vågen fra kl. 01-03.30), så bliver jeg fuldstændig desperat og utålmodig, og tager hende måske lidt for hurtigt og lidt for hårdt op af sengen. Det er ikke noget, der har været farligt for hende, men jeg får vildt dårlig samvittighed og bliver bange for, at det en dag går værre….

    Har I andre det også sådan ind imellem, og hvad kan man gøre (ud over at tælle til 10) for at undgå, at det går galt en dag?

    mvh dkmus1

    #2286740
    aneane2aneane2
    Medlem

    Hej dkmus1
    Jeg kan godt forstå at du tænker over det – og jeg synes det er flot at dubringer emnet op. Jeg er heldigvis ikke selv i den situation, men jeg tror at jeg ville have det fuldstændig som dig, hvis min datter var vågen så længe midt om natten!
    Jeg tror ikke at du reelt kunne komme til at skade din datter, men den dårlige samvittighed du taler om er jo heller ikke godt for nogen af jer. Jeg tror du er nødt til at melde ude til dine omgivelser hvordan du har det – og så må din mand tage lidt over ind imellem. Det kan også være at I kan få hende passet en dag, og så få ladet batterierne godt op.
    Desværre har jeg ikke “svaret” til dig, men jeg synes lige at du skulle vide at jeg føler med dig og forstår.
    Held og lykke med det hele.
    mvh aneane2

    #2286742
    Anonym
    Gæst

    Hej

    Du får også lige den største medfølelse med herfra. Den afmagt man som forælder føle når ens barn græder uden grund (eller vågner i længere perioder om natten) er ubeskrivelig.

    Jeg vil også foreslå at farmand kommer på banen og tager et par nætter så du kan få hvilet ud og se om ikke det hjælper på det. Og ja, farmand skal måske op på arbejde dagen efter men familiens ve og vel må altså komme først.

    Der udover vil jeg foreslå at du taler med din SP om det. Jeg ved det er svært at ‘sige det højt’, men jeg tør næsten vædde på at hun har hørt det før. Jeg tror nemlig ikke at det er så ualmindeligt, det er bare ikke noget man snakker højt om – og det er ærgeligt for sidder man med denne følelse og dårlige samvittighed har man ikke brug for at føle sig anderledes.

    Min første søn var en skrige-ballon, han skreg fra morgen til aften og intet kunne trøste ham. Jeg havde det så skidt med min afmagt og frustration og var også bange for at komme til at ryste ham eller være for hårdhåndet med ham. Da jeg endelig fik samlet mod til at sige det fik jeg af vide at det var meget normalt. Da familien fandt ud af det var de søde til at tage ham en times tid eller to et par gange om ugen så jeg kunne få lidt fred. Ellers når det blev for meget måtte jeg lægge ham i barnevognen og lige gå langt nok væk at jeg ikke kunne høre ham mens jeg fik grædt ud og samlet kræfter igen.

    Ønsker dig held og lykke. Og husk: vi skal også passe på os selv så vi har overskud til at passe på vores små vidundere 🙂

    #2286741
    mai2007mai2007
    Medlem

    Hej.
    Jeg vil bare bekende, at jeg kan genkende den reaktion, du beskriver. Når jeg bare ikke forstår, hvad mit barn prøver på at fortælle, og jeg forsøger med alle mulige ting, og jeg er træt og så oveni bliver stresset over, at jeg ikke kan aflæse hendes signaler, er jeg et par gange blevet så enormt frustreret over det, at jeg ikke har behandlet hende så blidt, som jeg ville ønske. Netop som du skriver med at tage hende lidt for hurtigt og lidt for hårdt op. Jeg har haft det UTROLIG dårligt med det bagefter, men frustrationen i det øjeblik og den afmagt jeg har følt, har haft overtaget. Det er heldigvis kun sket enkelte gange, men jeg hader alligevel mig selv for den måde, jeg har reageret på de få gange… Jeg håber, det er normalt – og at det ikke sker igen.
    Jeg kan desværre ikke give gode råd – at tælle til 10 eller 20 er nok det, jeg har forsøgt med. Eller at lade hende ligge kort tid alene i sengen, mens jeg er gået ind i et andet rum og smidt en avis hårdt ned i gulvet eller bandet højt.
    Puha, jeg føler med dig med sådan en nat – jeg går med i koret: få farmand på banen. Hverken du eller dit barn er tjent med den frustration, det giver dig.
    Held og lykke.
    mai2007

    #2286739

    Genkender udmærket dine tanker….. Men trøster mig med at når vi har erkendt dem – er vi meget bevidste om at det ikke kommer til mere end tanken…

    Mine sover heldigvis om natten – og har aldrig frarøvet os nattesøvn – ej heller da de var helt små… Uden søvn blir jeg også lettere sindssyg 😉

    MAnge hilsener Annette

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.