Fødsel i vand

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2267742
    Anonym
    Gæst

    Hej Pia,
    det er vist meget personligt om man er til vand eller ej. Nogen synes det er helt fantastik, andre at det er ubehageligt.

    Til min første fødsel, fødte jeg ikke i vand, men jeg var under vand under veerne, – pånær til sidst i presseperioden. Jeg var både i brus og i kar. Jeg startede med brus som var dejligt da jeg selv kunne bestemme hvor vandet skulle ramme min krop og selv kunne justere temperaturen (jeg sad på en skammel).

    Da veerne tog til hopped jeg op i et kar og plaskede lidt runt. Men det var noget nær forfærdeligt, for så synes jeg det var for koldt og så var det pludselig for varmt. Det der var over vandet blev afkølet og det der var under vandet var for varmt. Jeg følte mig alt for fugtig og da jeg skulle op var det ikke rart at være våd over det hele, at skulle tørres og ha veer samtidig.

    Jeg fik senere vedrop, epidural osv, så en fødsel i vand var slet ikke aktuelt for mig, men under veerne var det ok.

    Altså er det meget forskelligt, men du kan jo prøve dig frem. Hvis vandet virker for dig under veerne og alt forløber som det skal, kan det være at en fødsel i vand er super fedt for dig. Men du opdager nok hurtigt om du er til det våde eller tørre 🙂

    Majken

    #504737
    Anonym
    Gæst

    Hejsa

    Er der nogen som har erfaring med fødsel i vandbad???
    Er det en god ide, og føles det bedre??
    Det er første gang jeg skal føde, og min mand foreslog mig, om ikke at føde i vand kunne være en ide, da han tror jeg måske vil blive hurtig træt i benene i de forskellige andre fødestillinger.
    Og han har måske ret, for uanset hvad jeg laver, så skal der ikke meget til, før mine ben “syrer til” hvis jeg sidder i hug eller lign. og det er uanset graviditet eller ej.

    Er der nogle gode råd?? Jeg ved ikke helt selv, hvad jeg vil vælge, og vil selvfølgelig også ta en snak med min jordmor her næste gang jeg skal ind til hende.

    Hilsen Pia (31uger)

    #2267743
    Anonym
    Gæst

    Hejsa

    Tak for dit svar, det er altid dejligt lige at høre andres meninger.
    Jeg ved godt, at selvom det har været lidt en træls oplevelse for dig, så kan det måske stadig godt være noget for mig. Men er bare så meget itvivl, og vil selvfølgelig helst vælge det rigtige. Men jeg ku forestille mig, at man måske nok kommer til at prøve nogle forskellige ting, før man lige finder den stilling der passer til fødslen.

    Men jeg har heldigvis lige 2 månder til at bestemme mig i endnu, smiler.

    Hilsen Pia

    #2267740
    Anonym
    Gæst

    Nu ved jeg ikke, om der er specielle regler, hvor du skal føde, men i Skejby var det i hvert fald ikke nødvendigt at tage den beslutning før fødslen var i gang. Jeg havde selv en forestilling om, at jeg ville føde i vand, jeg elsker vand og slapper af i vand. Selvom jeg var 4 cm åben da vi kom ind og jeg faktisk fødte 1½ time efter, fyldte JM karret op til mig. Jeg var dog kun i vandet i under 10 min, for jeg kunne slet ikke finde mig til rette. Jeg havde brug for at gå rundt og stå op, så derfor endte det med brusebad. Faktisk endte alt lige præcis omvendt af hvad jeg havde forestillet mig :o)

    Så jeg vil bare sige, at det selvfølgelig er godt at gøre sig tanker om, hvad man tror vil være godt for en, men det er jo ikke noget man SKAL holde fast i. Hvis du tror, det er godt for dig, så prøv det. Jeg endte faktisk i en stilling jeg ville have forsvoret og nægtet indtil fødslen, men shit det virkede og det var da godt JM opfordrede mig til at prøve :o)

    Kh Marie

    #2267738

    Jeg tror også det er meget individuelt…jeg var i badekar, og havde det rigtig godt der og havde også de første presseveer der, men min datters hjerterytme faldt, så jeg måtte op og have noget ilt. Denne gang vil jeg meget gerne prøve om det kan lade sig gøre at føde i karret. Det er en del blidere for barnet, når det kommer ud i vandet i stedet for i “kold” luft. Det kan også være at det slet ikke virker for mig denne gang, hvem ved.
    BErit 34+2

    #2267741
    MylingMyling
    Medlem

    Hej..
    Jeg ønskede at føde i vand, ved min sidste fødsel og jeg synes det var rigtig rart at ligge i det store bassin, både fordi det lindrede smerterne og gav en vis følelse af vægtløshed. Desværre trak min fødsel så længe ud at jeg til sidst var helt opløst og måtte stå op igen, så jeg nåede aldrig at føde i vandet, men måske det lykkes denne gang??
    Efterfølgende fik jeg saltvandspampler som smertelindring, det synes jeg fungerede godt selvom det var yderst ubehageligt at få 4 “hvepsestik” i ryggen og også lattegas som var fint til at tage toppen af smerterne, men tilgengæld også gjorde mig temmelig svimmel.
    Jeg tror at det først er når man er i fødslen at man kan mærke hvad der er rigtigst for en, men heldigvis har man jo mulighed for at ombestemme sig undervejs.

    Hilsen Julie

    #2267739
    Anonym
    Gæst

    Hej Pia
    Jeg var hverken i badekar eller i brusebad da jeg fik mit første barn. Jeg havde mest behov for at gå rundt og ligge ned, så det var slet ikke aktuelt for mig. Jeg tror også det er meget individuelt om man er til det eller ej, men har I tiden til det, så synes jeg da at du skal prøve om ikke andet så bare ligge der lidt og se hvordan det går!
    Husk at være opmærksom på hvordan fødestedet tager vandfødsler. På Hvidovre kan man godt, hvis man virkelig virkelig insisterer, men de ser helst, at man ikke føder i selve karret, da der vidst er nogle ricisi forbundet med at baby kommer til at sluge noget af vandet når baby lige er født og hvis moderen har leveret bare en lillebitte smule afførring i vandet og baby kommer til at sluge det, kan det få nogle rigtig skidte konsekvenser for babys mave. Derfor “fraråder” man at selve fødslen foregår i vand, men man må gerne bruge vandet og karret som smertelindring under veerne.

    Hilsen

    Carina

    #2267747
    Anonym
    Gæst

    Hejsa

    Tak for dit svar.
    Jeg skal føde på Aalborg sygehus. Jeg var til fødselsforbedelses foredrag, eller hvad man kan kalde det, her i sidste uge, og da fortalte jordemoderen, at man gerne skulle gi besked lige inden man kom derud, om man ville føde i vand, så de kunne nå at få karet fyldt op, og så de viste det var ledigt.
    Men okay, hvis de kan se midt under fødslen, at vand måske er en løsning, så fylder de det nok bare, hvis det er muligt.
    Puha jeg er ved at være godt spændt, på at få den lille sprællenisse ud, der er godt gang i den, det er skønt.

    Kh Pia 31+3

    #2267745
    Anonym
    Gæst

    Hej Carina

    Tak for svaret.
    Jeg kan fortælle at jeg skal føde i Aalborg, og at de der, gerne vil anbefale vandfødsler. Det er nok meget forskelligt fra sygehus til sygehus. Og her var det 2 jordmødre fra toppen af, der sagde at det fint ku la sig gøre. Det var de to, jeg var til fødselsforberedelses “fælles møde” med i sidste uge, hvor de fortalte om alt lige fra start til slut af en fødsel. Meget spændende faktisk.

    Knus fra Pia 31+2

    #2267744
    Anonym
    Gæst

    Tak for alle de gode svar, jeg har fået lidt at tænke over nu.

    Knus fra Pia 31+2

    #2267746
    irwel11irwel11
    Medlem

    Jeg kom i badekarret med nr 1, fordi det trak lidt ud. Det var helt fantastisk og meget smertelindrende, jeg faldt ovenikøbet lidt i søvn ind imellem, meget afslappende! Jeg kom op, fordi det gik for meget i stå, og havde heller ikke lyst til at selv fødslen skulle foregå i vand, fordi jeg ikke havde så meget kontrol over mine bevægelser nede i vandet:0) Men dejligt at være i vandet mens jeg havde veer. Det vil jeg klart igen!

    Irene 31+3

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.