Puha en svær en *S*

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Januar 2007 Puha en svær en *S*

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #504725
    Anonym
    Gæst

    Hmm, lidt i et dilemma, jeg er blevet sat i…. Eller så måske ikke!

    I går skulle vi til samtale på Hillerød sygehus og snakke med en læge om måden, jeg skulle føde på denne gang.
    Sidst (3 år siden) gik jeg ret voldsomt i stykker, hvilket jeg bestemt ikke har lyst til denne gang. Dog ingen problemer med at holde på hverken luft eller det ene eller andet i underetagen, så de har fået lappet mig korrekt sammen dengang (gud ske tak og lov for det)!

    Nåh, men som jeg skrev i et andet indlæg, er lillemanden i maven jo godt stor… 24% over gennemsnittet og er nu skønnet til at veje 2458 g (ja, jeg ved godt, at de kan skønne forkert…) men tanken om, at jeg selv er overvægtig og min søn der er knap 3 år også vejede godt til, ja så er det nok rimelig korrekt, tænker jeg.

    Nåh, men jeg vil selvfølgelig helst føde vaginalt og skulle undgå kejsersnit, nu da jeg ligesom HAR født normalt en gang før og på det punkt ville jeg nok føle, at jeg havde bare en lille smule styr på noget, når man nu prøver det 2. gang.
    Meeeen…. så siger den søde kvindelige læge på Hillerød i går, at jeg nok har liiidt problemer med at omsætte de søde sager jeg er lidt for god til at spise under graviditeten, så derfor producere jeg nok lidt større børn.
    Når jeg i forvejen er lidt skrøbelig i understellet, vil de jo ikke lade mig prøve at føde et 5 kg. barn og ender han med at veje det… Ja, så skal det nok blive kejsersnit – øv!

    Så nu her 7 uger før termin… skal jeg liiiige lægge kostvanerne totalt om. Ingen søde sager, ingen slik, sodavand, hvidt brød og lig.
    Hmm, puha det er altså svært…. Min kæreste kommer nogen gange til at sige det på en lidt uheldig måde, så jeg bare bliver såret… Selvom han siger, er han jo bare bekymret for lillemanden i maven, samt mig…. (hvilket jo er sødt nok).

    Det er bare SÅ svært for en sukkergris som mig, at man pludselig skal til at undvære alt det, der har givet mig lidt trøst, når jeg har været ked af det og sådan noget.

    Ja, jeg ved ikke hvor mange af jer, der er nået med helt her ned til slutningen… og jeg ved ikke helt, hvad jeg ville med dette indlæg. Måtte bare lige dele det med nogen af jer!
    Måske en af jer kender til dette, har prøvet noget lign. eller bare kan give mig et spark i r…. og fortælle mig, at jeg selvfølgelig skal holde mig fra de søde sager!

    En svær hilsen fra June 32+4

    P.s. Jeg fik desuden lige en tid til en ekstra scanning om 4 uger for at tjekke, om han bliver ved med at tage så meget på…. Så 15.12 er dagen for mig, hvor jeg får lidt mere klar besked!

    #2267706
    L8pigenL8pigen
    Medlem

    Hej June,

    Sikken besked, hva’? Jeg håber du finder den”gode” vinkel, at du har fået en mulighed foræret for selv at få indflydelse på dit fødselsforløb og evt. kejsersnit..

    Jeg har erfaringer med fra tilsvarende kostomlægning – gode erfaringer synes jeg selv – som du er velkommen til at bruge, hvis du synes det kan hjælpe dig.

    For et par år siden skulle jeg skære ALT sukker og ALLE “hurtige kulhydrater” væk fra min kost. Dvs ingen sodavand, ingen pasta, intet brød, ingen chokolade, ingen kartofler, ingenting… Det var kæmpe-hårdt!!! Man bliver træt, træt, træt, og humøret får også lige en over snuden, men jeg lover dig at det går over!!!

    Her er lidt om hvordan mit forløb kom til at se ud, og hvordan jeg fik sammensat min kost.

    1.dagen: helt umuligt svært… trangen forstærkes af bevidstheden om at man ikke må. Men hold fast, hold fast, for
    2.dagen: mindre svær – jeg har jo bevist at jeg kan holde en dag, og hvorfor så ikke igen idag – selvom jeg er lidt mat i sokkerne, så er jeg stædig
    3.dagen: Neeej, jeg kan ikke mere… Men jo – man SKAL, så man kan også godt. Humøret og energien er i bund, så det kræver kærlig opbakning på hjemmefronten
    4.dagen: Pyh, stadig temmelig træt, men nu er 3 dage “overlevet – det var vel ikke så slemt – kan jeg ikke lige tage en enkelt lille chokolade? Mit råd er at lade være – for ellers starter processen forfra med dag 1 i morgen (bitter erfaring – prøvede det flere gange)
    5.dagen: Nu er den nye kost ved at sætte sig som en begyndende vane – det er nemmere at købe ind og måske er kogebøgerne kommet frem sammen med lystent til at prøve at lave lækker mad som passer i den nye kost
    6. dagen: Nu dukker man rigtigt op til overfladen igen. Energien er vendt tilbage og humøret er langt bedre.
    7.dagen: “Sukker-afgiftningen” er overstået. Uanset vejret ser det dejligt ud udenfor, og pludselig var der også energi til at komme ud. Og ikke mere sofa-sovning om eftermiddagen og aftnen. I det hele taget fik jeg langt mere energi end jeg havde før jeg begyndte.

    Måske kan du forberede din mand på at han skal levere kærlig opbakning og overbærenhed med humøret i den uges tid det tager at komme ordentligt igang (jeg vil tro at han er inde i vanen pga graviditeten??? Det er min ihvertfald).

    Med hensyn til kosten, så var det svært for mig kun at pille de “forbudte” ting ud uden at finde en erstatning. Det var en f årsagerne til de første mange “huller” jeg faldt i undervejs. Men det jeg faktisk kunne bruge som erstatning var: Nødder, små stykker ost, oliven, advocado (i begrænsede mængder), hårdkogte æg, kvarte tomater med lidt mayonnaise og salt og peber og purløg, flager af frisk parmesan og lignende.

    Det allervigtigste for mig, var at holde mig relativt mæt vha. proteiner og grove grøntsager – dvs. mere kød end sædvanligt (det mætter mere og mætheden holder længere), mere kål end jeg nogensinde før har spist (fx som coleslaw), flere æg (jeg har aldrig fået så mange forskelige omeletter) mange kogte og stegte grøntsager (gulerødder, bønner, porrer, auberginer, tomater, maks osv osv), salater (efter nogle dage kommer fantasien bedre i gang med salaterne – prøv evt at drysse lidt stegt bacon-smulder over, eller forskellige oste eller æg, så det ikke bliver for kur-agtigt).

    I en periode fik jeg noget mere af nogle forskellige madvarer end man normalt ville få: specielt æg, olier, oste og kød fik jeg mere af end sædvanligt. Men entop mens du er gravid og ammer, kan kroppen faktisk godt have brug for lidt mere protein og sunde fedtstoffer (dvs gode olivenolier, tidselolie, rapsolie, fiskeolier også forresten).

    Spis gerne mellemmåltider (2-3 om dagen) og drik meget vand (minimum 2 liter). Og for at undgå den pludselige trang til noget sødt, så sørg for aldrig at gå mere end allerhøjst 5-6 vågne timer uden at spise.

    Efter nogle uger begyndte jeg at spiser et stykke rugbrød i ny og næ, og efterhånden som jeg fik de nye kostvaner arbejdet ordenligt ind (i løbet af nogle måneder) har jeg da også fået flere og flere af de før “forbudte” madvarer ind i små mængder.

    Men her – to år efter – spiser jeg stadig helt anderledes end før, og jeg er endnu ikke blevet den samme gamle “sukkergris” som jeg var før.

    Jeg ønsker dig held og lykke med dit kostprojekt og også med din graviditet og fødsel.

    Venlig hilsen Lotte

    #2267705
    Anonym
    Gæst

    Hej June!

    Blander mig lige fra juni07-termin!

    Ligesom dig gik jeg også ret voldsomt i stykker ved første fødsel. Mine 2 jdm. diskuterede allerede på det tidspunkt om jeg fik lov at føde igen. Den ene sagde nej og den anden sagde lad os se.
    Så jeg skal også have en samtale med en speciellæge om mit føselsforløb. Og umiddelbart er min indstilling at jeg vil kæmpe med næb og klør for at føde naturligt.
    1. jeg er skrækslagen ved tanken om KS – har hørt at det ikke gør ondt men at man kan mærke alt hvad de gør.
    2. Tiden efter fødslen er der mange ting man ikke kan når man har fået KS (ved jeg fra flere veninder) – og jeg vil ikke være tilfreds med begrænsninger overfor min søn på 3 år, hvis det kan undgås.
    3. Jeg synes min første fødsel var rædselsfuld – men samtidig den mest fantastiske oplevelse i mit liv.
    4. Når jeg nu har i forvejen ar og aldrig bliver den samme “dernede” – vil jeg da være træt at få et ar på maven også.

    Måske kan det hjælpe på din motivation – hvis du afklarer med dig selv hvorfor du meget gerne vil føde naturligt.

    Håber du kan bruge mine tanker.

    Carina 12+0 (hurra)

    #2267707
    majsekmajsek
    Deltager

    hej Carina jeg vil lige smide en bemærkning ind …. jeg var også fuldstændig flået efter min første fødsel ..jeg havde små “ærteknolde” og så ganske slem ud.. ved min anden fødsel blev jeg klippet i mine gamle ar og mine “ærter” forsvandt og jeg var som ny indtil jeg fødte 5 gang men så skal jeg også lige love for at den udgang var ødelagt igen 5 kgs baby med skulder som en bodybuilder …. det var mere hvad den udgang kunne magte .. så nu er jeg tilbage ved udgangs punktet den ser skrækkelig ud jeg har ígen små ærteknolde faktisk 3 på stibe … faktisk er det denne gang så slemt at det (selv nu efter 3 år) ikke er lige gyldigt hvilke bukser jeg har på nogle har søm der gener mine ar så de bliver røde svier og klør… jeg fik sidste år fjernet et sting der ikke ville opløse sig og konstant gav mig en lækker lille byld nu går jeg og tar tilløb til at hele badulen skal laves om igen —

Viser 4 indlæg - 1 til 4 (af 4 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.