hovedpine og mega-træt

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe November 2006 hovedpine og mega-træt

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #503417
    RegitzeBNmorRegitzeBNmor
    Medlem

    Hjælp – er det bare mig????
    Jeg går stadig hjemme på barsel, og det er mildest talt ved at hænge mig ud af halsen. Skal så også lige siges, at jeg kun har arbejdet 2 x 3 mdr. siden min datters fødsel i dec. 03, så jeg trænger helt vildt til at komme ud og bruge andre af mine evner.
    Så har jeg til gengæld en smule dårlig samvittighed over, at jeg da for pokker ikke bare kan nyde det hele, barslen slutter 22.10., og det er sikkert vores sidste barn. Han begynder i vuggestuen her til d. 1.10. Men jeg er bare så træt, så træt, så træt, og så har jeg ofte hovedpine, hvilket jo heller ikke lige gør alt nemmere. Jeg slæber jo rundt på den lille fyr hele tiden, sikkert derfor hovedpinen er der. Indtil nu ammer jeg stadig om natten, har indtil nu ammet ca. 8 gange i døgnet, de tre om natten, men nu skal det til at være slut, jeg trænger til min nattesøvn, så nu skal vi til at gøre noget ved det. Måske det også er derfor jeg har hovedpine – at jeg bliver vækket så mange gange og sikkert også derfor jeg er træt.
    Er der andre der har det som jeg?

    hilsen Tina

    #2261074
    LadyInPinkLadyInPink
    Medlem

    Hej

    Uha, hvor jeg føler med dig. Har selv hovedpine i de perioder, hvor poden vågner ekstra mange gange (eks. under tandfrembrud) og døjede også meget med det, inden han begyndte at sove igennem (læs: lod være med at spise) om natten.

    Synes 3 gange mad om natten lyder helt vildt i denne alder!!? Mon ikke, det blot er blevet en vane i stedet for behov…. Har du prøvet “en kold tyrker” blot med vand? Desværre vil det nok blive ekstra hårdt de første nætter….

    Pøj pøj

    MVH Lady

    #2261075
    akolsenakolsen
    Medlem

    Hej
    Hovedpinen kan hænge sammen med vandmangel – særligt når du stadig ammer så meget. Prøv at tage et par dage, hvor du drikker ½ gang mere, end du plejer og se, om det hjælper.

    Vores sp siger, at hvis børnenes sult bliver stillet om natten, så spiser de ikke så meget om dagen. Så jeg er begyndt at tilbyde fast mad hveranden time – og i nat var vi kun oppe en gang imod normale 2-3!

    God bedring!

    vh
    Annemarie og Dana

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.