Til thiemer06

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #500160

    Hej Kathe,

    Jeg har læst en del med på sidelinien og kan forstå Ruben hellere ikke er den største taler, Noah er fra 141206 og siger som Ruben næsten også kun lyde.
    Jeg ville egentligt bare sige jeg også er i sammen båd, men også hører om i gør noget ekstra for at stimulere ham sprogligt?

    Noah taler mest igennem fagter, forstår alt og er super god til at udtrykke hvad han vil, eks: Noah kommer og henter mig, tager mig i hånden peger på sine legekasser som står oppe under loftet, tager den kassen med togene ned, han åbner, hiver et tog frem med et billed af bamse og kylling, løber ind til fjernsynet, peger på det og toget = jeg vil se bamse og kylling.
    Alt dette er jo super flot, men også meget krævende både for barn og voksen, jeg syntes sgu det til tider er hårdt når man hører de andre børn på sammen alder tale på livet løs.

    Han har haft en masse mellemøresbetændelser, fra sep07-maj08 har han haft 10 styks, lagt dræn i maj, så håber snart hans sprog kommer.

    Siger indtil videre mest dyrelyde, og som biler, tog osv. hejhej, nej, hov, måge, lege og blade, er vist de eneste rigtige ord.
    Hvad siger Ruben?
    Håber du vil snakke lidt om det, da der ikk er mange i omgangskredsen der står i sammen problem.

    Line

    #2243712
    thiemer06thiemer06
    Medlem

    Hej Line.

    Du har HELT ret i at det er svært at høre andre børn på samme alder bare sludre løs, mens ens egen dreng bare siger lyde – for det er nemlig lige præcis det samme med Ruben.
    Din beskrivelse af hvordan Noah kommunikerer er FULDSTÆNDIG identisk med Rubens. Vi har dage hvor vi snakker for to (sætter jo ord på alt hvad han kommunikerer) og traver huset tyndt med en lille fyr i hånden der vil “fortælle” eller vise noget, og ja det er benhårdt!
    Nu skal det lige siges at Ruben ikke virker hæmmet af sit “manglende” sprog på nogen måde. Han leger godt og er (på trods af hans alder) ret social i vuggestuen.
    Da vi jo har været igennem møllen før med vores datter, har vi vendt blikket meget indad, er det noget vi gør eller ikke gør, der betyder at de ikke får styr på det sproglige i samme tempo som deres jævnaldrene? Nu er jeg jo pæd. stud og har arbejdet i børnehaver tidligere, og jeg kan helt ærligt sige at jeg ikke kan se det har noget med os at gøre… Vi pludrede med dem som babyer, efterlignede mimik, satte ord på alt hvad vi gjorde, øvede dyrelyde, kiggede i bøger og nu inddrager vi dem, taler med dem, læser højt, spiller billedlotteri osv osv.
    Majken på fem har stadig talevanskeligheder og går til talepædagog. Det synes jeg der er mange overvejelser og bekymringer forbundet med, så det håber jeg da at Ruben kan undgå. Bekymringerne går meget på hvad det betyder for hende i børnegruppen, hvad folk der møder hende tænker – for mange studser lige lidt når så stor en pige ikke taler “rent” og kigger sådan lidt “øhh.. hvad mener hun?” op på os som forældre, og det er altså ikke rart at skulle gentage hende – heller ikke for hendes skyld. Den største bekymring er dog med hensyn til skolen, for hvad pokker skal vi gøre? Hun er KLAR på så mange områder, skriver bogstaver, tal, er god til at fordybe sig osv, men det med lydene i sproget det er altså ikke på plads.
    Nå men tilbage til Ruben. Hvis jeg skal remse op hvad han siger så er det; Hej, Av, hov, dark (tak), oar (mor), ned, op, o`(sko), vov, arp (rap), uhh (muh), go (ko), nej, ja, mam, els (mælk), mer, det a det? og ja så ikke så meget mere udover en masse lyde. Det vi gør at vi gnetager i det uendelige. Han peger på en sko, vi siger sko, han peger igen, vi siger sko, han peger igen, vi siger sko osv. Hvis han peger på det samme flere gange, så spørger jeg ham ind imellem om han kan sige ordet, og nogen gange kan han, andre gange ikke, men det bliver vi selvfølgelig ikke sure over, så siger vi det bare IGEN :). Ellers er det pegebøger, tottebøger, leg og inddragelse der er vores stimulering af ham. Har snakket med både pædagoger, ørelæger og egen læge (og stukket snuden i nogle bøger om sprogstimulering), og de siger alle at det gælder om gentagelser og det at sætte ord på deres kommunikation, men ja det ER hårdt!
    Mon ikke Noahs øreproblemer har noget at gøre med det i jeres tilfælde? Det håber jeg for jer, ellers tror jeg bare det er at fortsætte med det i gør.

    Hilsen Kathe – der nu synes de er super nuttede når de sådan kommer og tager en i hånden for at “fortælle” noget 😉

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.