Hvor og hvordan mødte du farmand?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe December 2006 Hvor og hvordan mødte du farmand?

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #498419
    -------——-
    Medlem
    #2234948
    Anonym
    Gæst

    Ja det var da vist ikke pral, da Netdoktor skrev, at der kunne være lidt fejl i dag.

    Det jeg vil sige er: Jeg keder mig. Tag endelig ikke fejl.
    Har masser af ting, som jeg burde gøre, men er bare i gider-ikke humør i dag. Har også både plukveer og snydeveer og småondt alle vegne, så jeg har bevilliget mig selv en fridag med pc.

    Synes dog der sker for lidt herinde, så nu prøver jeg at sparke lidt gang i jer.

    Jeg tror der må være flere af jer, der har en sød, sjov etc historie om, hvor og hvordan du mødte farmand.

    Selvfølgelig skal jeg nok selv lægge ud.

    Svendborg. En mørk og kold januaraften i 1999. Jeg havde vundet den fyrstelige sum af ca 3500,- i Lotto. Var på SU, så det VAR mange penge.

    En veninde og jeg fejrede det med en god middag hos mig, og så et par kander eller mange i baren på mit kollegie. Først ved 3tiden fik vi snøvlet os i byen.

    Efter ikke ret lang tid på dansegulvet, blev vi afbrudt af to ihærdige gutter, som ville danse. Det gik ok, og Kristian, som han jo hedder gav en drink i baren. Vi snakkede helt vildt længe og det bliver ligesom mere og mere hyggeligt. Bedst som vi kyssede, ville han lige tage en runde….

    Øh, er man/har man så scoret eller hva?
    Heldigvis skulle han bare lige se hvor vennerne var. Det var trods alt hans 20 års fødselsdag, de var ude og fejre.

    Det var i korte træk vores historie.
    Krøllen på halen. Kan i forstå han har svært ved at huske vores årsdag og hvor mange år siden det er? Det var hans 20års fødselsdag for pokker. Mænd altså.

    Nu er det din tur.

    Knus Lisanne

    #2234951
    Anonym
    Gæst

    Ja, historie har det med at gentage sig…Jeg mødte også min mand i byen, hvor ens øjne efterhånden var lidt tilsløret…hoho…

    jeg havde været hos nogle venner hvor vi havde varmet op… Så da tid var røg vi i byen. Henrik som min mand hedder, var tilfældigvisogså i byen sammen med en kammerat, jeg havde aldrig set han før selvom Kalundborg by på det tidspunkt “kun” havde 2 discoteker. han syntes jeg så så sød ud og han ville sågerne danse så det var ok med mig,. Den ene dans tog den anden… og så kender I jo godt historien. Vi kunnegodt havde haft startet vores “forhold” den aften men jeg var lidt tilbageholdende, da han jo var et år yngre end mig.. osv… alle de dårlige undskyldninger man nu kunne finde på når man er 18 år.
    Skæbnen ville at vi rendte ind i hinanden i byen omkring juletid. Her havde jeg ikke set ham i 3 måneder. endnu engang var jeg tilbageholdende (har åbentbart fået brændt fingrene mange gange før…!). Men jeg har overgivet mig og vi har været sammen i11 år, kun af brudt af en pause på en måned for 8 år siden. Vi har boet sammen i 8 år, været gift i 2 år til feb.2007.

    Der er ligeen sjov side historie til dert første møde. Hans kammerat udfordrede ham til at prøvet at score mig, da han mente at jeg ikke var interessseret i Henrik da jeg er et år ældre. Grunden til han viste jeg var et år ældre var fordi vi har gået på samme efterskole bare hver sin årgang. Men Henrik vandt og jeg har grint meget over det siden… For set i bakspejlet så var det da godt de væddede.

    Knus
    Christina 35+3

    #2234952
    thiemer06thiemer06
    Medlem

    Sjov ide til lidt tidsfordriv 🙂

    Jeg mødte min mand først gang i BH klassen, men han var allerede da mindre klog end mig og måtte derfor tage et år mere mens jeg rykkede op i 1. klasse – uha han har måtte modstå megen drillerier på den konto *SS*… Det skal dog siges at jeg ikke husker ham, men kan da se på billederne at den er god nok 🙂
    Egentlig havde vi ikke noget med hinsnden at gøre i de år vi gik i folkeskolen. Jeg husker ham mest som en af de der “åndsvage hip-hoppere” fra klassen under os, mens jeg jo var den dødseje rockchick med sort hår, dr. martens, hul i næsen osv *SS*.
    Sjovt nok blev det sådan at min lillebror – som gik yderligere en klasse under Dan (som manden hedder), blev rigtig gode venner med netop Dan. Altså begyndte han at komme i vores hjem i årene efter jeg var gået ud af skolen. Der var absolut ingen kemi mellem os, tror egentlig mest vi har ret ligeglade med hinandens eksistens. Han var ham der ringede på døren, og jeg var den der åbnede den eller noget i den stil 🙂
    Så gik der flere år hvor jeg ikke så ham og så pludselig dukkede han op til en fest og var blevet drøn lækker 🙂 Vi snakkede for første gang rigtigt sammen og var så på date ugen efter. Resten er som man siger historie… Det er nu 9 år siden vores første kys, fem år siden vi blev gift og tre år siden vi fik vores første datter 🙂
    Sjovt at man kan gå op ad hinanden i så mange år, udvikle sig forskelligt og have hver sine interesser og så pludselig finde ud af at man har de samme værdier, ønsker m.m. 🙂
    Det var så min historie… suk.. bliver sgu lidt små-sentimental 🙂

    Hilsen Kathe

    #2234955
    per0412per0412
    Medlem

    Han boede på gangen over mig, og vores køkner hang tit ud sammen, ja faktisk festede vi vildt meget hele tiden. I starten syntes jeg han var skide irriterende fordi han var så provokerende så vi sad altid og diskuterede i en brandert..
    Bedst som han havde kæreste og jeg havde kæreste fandt jeg ud af at der skete noget med mig når han var i nærheden.
    Heldigvis var hans kæreste en dum strigle så de slog op (og min daværende var heller ikke noget at samle på).
    Den 19 April 2000 (i påsken) skulle vi en masse afsted i byen og jeg spurgte ham om han ville med, – det ville han og siden har vi været uadskillige… Ak ja….
    Som sjov sidebemærkning, kan jeg berette at vi fra de gode gamle dage stadig er ialt 5 par der ses jævnligt hvoraf vi alle (snart) har fået børn!!
    Se det er en rigtig eventyrfortælling

    #2234956

    Jeg mødte min kæreste på jobbet. Jeg var studerende og han var almindelig ansat… Vi var begge single! Vi snakkede godt sammen og havde det sjovt, når vi var sammen på jobbet.

    Vi begyndte at maile lidt sammen uden for arbejdstid og så begyndte sms’erne:-) En dag havde jeg fået en film, som han ikke havde set og så inviterede han næsten sig selv til at komme og se den… Det ene førte til det andet og pludselig sad vi der og kyssede!!

    Og ja… det var MEGET mystisk på arbejde næste dag. Jeg vidste ikke helt, hvad han ville – jeg ville MEGET gerne “have” ham:-D Fandt ud af samme dag, at han også ville “have” mig, for lige pludselig befandt vi os kyssende i rygerummet:-) Vi holdt det hemmeligt lidt tid på jobbet pga. at jeg var studerende, men kollegerne var jo ikke dumme:-D

    Det er snart 3 år siden… Så vores forhold er ikke helt så gammelt endnu, som nogen af jer andre der har fortalt jeres historie… Men ved han er manden i mit liv og elsker ham mere end nogen anden!!
    Det var så min lille historie:-)

    Line 34+2

    #2234944

    Rigtig sjov emne. Et rigtig tøse-sladder hjørne. Herligt!

    Jeg havde været single i 4 år, og nød at være single. Jeg brugte Dating.dk til kontakt med nye mennesker, og til oplevelser med andre singler.
    Jeg har bl.a. været med på to rejser til Tyrkiet med Dating.dk. Vi har ca. været 100 mennesker med hver gang, og det har været rigtig sjovt. En stor mulighed for at træffe nye mennesker, og en enestående chance for at komme på ferie, uden at skulle være det ?tredje hjul?. Jeg har desuden været med på en tur til Norge og nogle fester. Ad den vej kendte jeg en masse mennesker på Dating, og jeg vidste man skulle være naiv, hvis man troede man kunne finde sin kæreste igennem det medie. Det var der flere grunde til. Når man sidder og skal fortælle om sig selv, så fortæller man alt det man ønsker andre skal vide. Og man svare på spørgsmål, ud fra den teori som man gerne vil reagere, og ønsker at leve sit liv. Det er ikke altid det holder stik i virkeligheden. Derud over er det noget ganske andet, og tale sammen og så pludselig stå over for en fremmede. Man har nogle billeder og ideer, og det skuffer oftest. Derud over vidste jeg jo, fra alle de mennesker jeg havde mødt, at ikke alle fortæller sandhederne.
    Men jeg brugte altså meget tid, på at kommunikere med alle de mennesker jeg kendte og jeg kontaktede til tider også nye mennesker på Dating. Jeg havde meget fornøjelse af, at høre hvordan andre levede deres liv, og udvidede min horisont ad den vej.
    En dag skrev jeg til en som kaldte sig kok, det skulle vise sig, at han var smed og hedder Jørn. Vi vekslede mange breve, og jeg lærte meget nyt. Han sendte ret hurtigt sit telefon nummer. Det lod jeg nu være, som det var. For jeg var ikke interesseret i en kontakt uden for computerens verden. Skæbnen ville så, at han fik mig blokeret. Det vil sige, han kunne godt skrive til mig, men jeg kunne ikke skrive til ham. Han skrev et par gange, og spurgte til sidst hvor jeg var blevet af. Så måtte jeg have fat i min kammerat her i byen, og bede ham skrive til den her kokke-smed. Det gjorde han så, men ikke af den aller heldigste vej. Han fik sendt et billede af sig selv, og en tekst som hed ?En hilsen fra Kathrine?. Jeg åbnede spændt min mailboks, men kun for at få et chok. Jørn havde svaret, og det lød kort og godt ?tager du røven på mig?. Han har siden fortalt, at han var stjerne tosset, og følte sig rigtig røvrendt. Da jeg læste den besked, fik jeg det så dårligt, at jeg tænkte, nu må du da hvis hellere sende ham en sms. Det gjorde jeg så, og fik svar og senere på dagen fik jeg ydermere blomster.
    Vi fortsatte vores kontakt, jeg følte mig dog en smule sårbar nu, da manden vidste hvor jeg befandt mig i landet. Men det kunne jo ikke være anderledes.
    Det endte med en dag, Jørn inviterede mig ud og spise. Og jeg måtte spørge om han mente noget seriøst med det, eller det bare var for at date. Hans svar var, ?Du kan ikke vide det, men indtil videre har jeg kastet 8.000 kr. ind i projektet for at vinde dig, fordi min computer stod af, og jeg ville ikke risikere at miste forbindelse til dig igen. Så vel er jeg seriøs?
    Og sådan blev det så til, at vi enes om at mødes på halvvejen mellem vores hjem. Som altså ligger 160 km fra hinanden. (Og stadig gør det)
    Men jeg har måtte erkende, at det med at møde sin kæreste på Dating, kan faktisk lade sig gøre. De findes også der, de fantastiske mænd.
    Kath.

    #2234949
    Danielle30Danielle30
    Medlem

    Hej Lisanne.. Jeg har læst din besked og jeg mener at jeg kender dig.. Mener at vi ar gået klasse sammen på VUC i Svendborg i år 94-96-

    Hvis det er dig så mener jeg at du scorede 13 i historie opgaven… Og har festet med dig…

    Er det mon dig hilsen Annica … besøg fra Januar terminen…

    #2234950
    Anonym
    Gæst

    Min kæreste og jeg har gået i folkeskolen sammen. Har bare ikke set hinanden siden andet til de klasse-komsammen der har været to af i løbet af de 14 år siden folkeskolen. Vi har godt nok haft et godt øje til hinanden, men vi har hele tiden haft kærester når vi har mødtes til de klassefester… Jeg var dog lige blevet skilt og han havde lige gjort det forbi med sin kæreste til skt hans aften for to år siden, og vi har været dybt forelskede siden den aften… Jeg føler seriøst jeg har fået den mand jeg hele mit liv har gået og ventet på. Hvilket gør vores barn endnu mere et ønske- og kærlighedsbarn…

    barnnr01 37+5

    #2234946
    Anonym
    Gæst

    Tjaee….jeg mødte såmænd min mand første gang da han ringede på min dør!! 🙂
    Min veninde skulle på en blind-date, arrangeret af en i hendes opgang, med dennes kollega. Men skæbnen ville så at min veninde fandt en anden fyr weekenden (eller sådan noget lign.) forinden, og hun overtalte så mig til at overtage hendes blind-date!!
    Resten er jo så som man siger historie – vi er nu nygifte og venter vores første barn!! 🙂

    Hilsen Tia 38+2

    #2234945
    hgamsthgamst
    Medlem

    Tja, i et kammerkor:)
    Jeg havde på det tidspunkt i mit liv kysset rigtig mange frøer og ingen af dem var blevet til en prins.

    Som jyde i København kan det være svært at få skabt sig et netværk.

    Jeg har altid sunget, så jeg tog springet og gik til optagelsesprøve i et kammerkor på Vesterbro. Blev optaget – og den første dag vi skulle have sangprøve efter sommerferien skulle man mødes på en restaurant. Jeg var stort set den eneste nye sopran ud af rigtig mange kormedlemmer. Skråt overfor mig sidder der denne alvorligt udseende mand i en ikke heldig orange-ternet skjorte. Jeg tæker; “han ligner godt nok en læge, og hvor ser han nørdet ud”.

    Flere korprøver senere tænker jeg;”Nu skal du altså ikke synes, at han er interessant bare fordi han er læge (selv spl)”

    Det viser sig hurtigt at Peter er meget glad for akvariefisk! Jeg har en ven der ligeledes er meget glad for sit akvarie, så påskuddet for at kontakte hinanden privat er……at der skal udveksles røde chiclider – en rød fisk:) (ja, tænk sig).

    Akvariefisk kan ikke holde til at ligge i en pose en hel korprøve, så der må naturligvis et møde til. Det møde bliver til en middag , hvor der bliver udvekslet alt andet end fisk.

    Jeg ved bare, da han kysser mig første gang, at her er prinsen. En fornemmelse helt ned i storetæerne.

    Peter er stadig nørdet, vi synger stadig i kammerkor sammen og det har vist sig at vi er et rigtig godt team når vi laver hjælpearbejde under fjerne himmelstrøg………….noget som nok ikke gentages lige med det første….projekt baby skal lige søsættes:)

    Fiskene…ja, man lærer at leve med 2-3 akvarier og de mest uheldige skjorter er heldigvis slidt op eller givet til en værdig trængende.

    #2234941
    Anonym
    Gæst

    Jeg har aldrig fået 13 i noget som helst, eller gået på VUC i Svendborg.
    I den periode du nævner, gik jeg på gymnasiet i Nyborg. I 98-99 tog jeg den et årige på Handelsskolen i Svendborg. Og der var godt nok mange fester det år, pyha…. så det er da ikke utænkeligt vi er rendt ind i samme fest.

    Kender til en anden Lisanne, som er et par år ældre end míg, og tænker det måske kunne være hende du gik på VUC med.

    Så ja, jeg er mig, men desværre ikke den Lisanne du kender.

    Mvh Lisanne

    Som nu sidder og får det vildeste Svendborg-nostalgi-trip. Elsker den by!

    #2234947
    Anonym
    Gæst

    Vi gik til det samme valgfag på handelsskolen… men havde overhovedet ikke lagt mærke til ham – lige indtil vi var på studietur i København 😉
    Der fleurtede vi en del og endte med at kysse på en “snusket” bar – smiler!!! Var selvfølgelig alt for let påklædt, man skulle jo se drøngodt ud i den alder selv om det var februar måned… så næste dag var jeg hamrende forkølet og snottet stod bare ud af mig.
    Men han var stadig vild med mig og ville stadig gerne kysse – griner.
    Så tænkte, at han måtte da være helt speciel – for jeg så virkelig helt af røven til ud med den forkølelse.
    Tjaaa… og vi har holdt sammen mere eller mindre lige siden, 11 år ialt (holdt en “pause” på ca. 4 mdr., men var egentlig stadig sammen, og blev enige om, at vi egentlig ikke kunne undværre hinanden).
    Og ja – jeg har bestemt skudt papegøjen 😉
    Knus Karina

    #2234954
    Anonym
    Gæst

    Skøn tidsfordriv:-)

    Jeg mødte min kæreste Kristian i byen for snart tre år siden. Jeg var lige kommet ud af et forhold og ønskede absolut ikke flere mænd i mit liv…var blevet overbevist om, de kun var ude på at såre mig! Men, en aften i byen med en veninde, godt fuld, blev jeg kontaktet af den her tilforladelige jyde, hvad jeg hed. Bildte ham ind mit navn var Sofie, og at jeg var sygeplejerskestuderende (løgn!). Efter et godt stykke tid tilstod jeg så, at det var løgn og da stedet lukkede hev jeg ham med på Hong Kong bar i Nyhavn (stedet man ender…ikke stedet man kommer:-)). Han drak cola, da han skulle i skole…jeg drak flere og flere øl og var med garanti ingen begavelse at høre på, da jeg ved 11-tiden om formiddagen sagde farvel til ham – han skulle i skole og jeg skulle bare hjem og SOVE!
    Hørte allerede fra ham dagen efter (via min venindes mobil i øvrigt, da jeg i min brandert havde glemt min egen i en taxa)…var egentlig ikke synderligt interesseret, havde jo besluttet, mænd for en stund i hvert fald, var et overstået kapitel. Kristian var dog meget vedholdende, så vi sås nogle gange….og ja, heldigvis blev han ved – og jeg indså, at ligegyldig hvor færdig jeg var med mænd, er man idiot, hvis man smider guld på gaden. Vi flyttede sammen efter et halvt års tid (også i mod alle mine principper…*S*), og vi venter nu vores første barn – og ja, jeg er blevet overnevist, der findes faktisk gode, fantastiske mænd….og jeg har fundet sammen med en af dem:-)

    Godnat fra Katrine

    #2234942
    Anonym
    Gæst

    Hehe, det er nogle rigtigt sjove og opløftende historier, lige til at blive i godt humør af. Rigtigt god idé. 🙂

    Jeg kan ikke huske hvornår jeg mødte min mand første gang, men jeg kan huske præcist hvornår jeg forelskede mig i ham. Det var tirsdag før påske 1996, hvor jeg var med til at arrangere en større rollespilskongres. Deltagerne ville begynde at vælte ind allerede onsdag, og der var masser af ting, der skulle nåes inden da. Jeg var småstresset og træt og gad ikke rigtigt slæbe flere stole og borde, men det skulle jo gøres.
    Christian kom omkring middagstid, en smule senere end os andre, fordi han skulle til frisør først. Han var blevet klippet på en rigtigt sommerlig måde, som fik ham til at se både yngre og meget mere kæk ud end sædvanligt. Han kom hen og spurgte, hvad han kunne hjælpe med, og så sendte han mig sådan et strålende og oprigtigt smil, at jeg blev helt revet ud af mit lille småvrantne univers. Det var fuldstændigt som om, det blev forår i netop det øjeblik på grund af netop det smil. Siden da har jeg været ganske fortabt.

    Vi var kærester flere gange siden, og vi har hvad man vist roligt har kunnet kalde et stormfuldt forhold. Men hver gang jeg har været på randen til bare at opgive, så har jeg husket det smil, og selv idag kan det gøre mig helt varm indeni…
    Vi blev gift i 2003, fik vores første barn i 2004, og jeg tager mig i dagligt at tænke på, hvor heldig jeg er. Havde nogen spurgt mig for 10 år siden, så havde jeg aldrig troet det skulle være mig forundt at blive så lykkelig. 🙂

    /Sara

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 18 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.