Seng igen igen

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #496276
    Mejse2006Mejse2006
    Medlem

    Jeg havde en overivrig pige der bare ville i seng i dag. Hun prøvede selv at klatre op i sengen fra gulvet…jeg hørte et skrig og voldsom gråd derfra, hendes ben sad fast mellem tremmerne og hun kunne ikke komme fri pga knæene og hun prøvede jo selvfølgelig at trække sig fri…jeg måtte virkelig forsøge med at bukke og dreje benene korrekt for at hun kom fri – var lige ved at hente saven…
    Åh what to do…overvejer at sætte siden helt ned, men så kommer hun rendende hele tiden eller save hver 2. tremme af så hun ikke sidder fast igen..Nogen med gode råd? Jeg vil gerne vente lidt med en større seng – hun skal have en halvhøj hvis hun kan vente lidt endnu.

    knus
    Majken og en ked pige

    #2224145
    Anonym
    Gæst

    Hm.. Har du prøvet at sætte siden ned, så du ved at hun kommer rendende eller er det bare en formodning? Hun lyder jo som om hun er ret bevidst om sin træthed, så måske ville hun blive i sengen? Tror ikke jeg ville prøve de andre løsninger, af frygt for hvad der så kunne komme i klemme. Kan hun ikke få en halvhøj og så sove i underetagen? Det overvejer vi kraftigt til Sebastian, og så kan han bare lege for oven…

    Cristina – der skal tidligt i seng i aften!

    #2224144
    JuhulieJuhulie
    Medlem

    Hej Majken,

    jeg har malet en Ikea skammel – en af de der 2-trins i ubehandlet birketræ til ca 75 kr. Nu er den hvid med mariehøner og myrer på og Lærke VED bare, at det er hendes. En dag skubbede hun den selv hen til hendes seng og kravlede op, og så kunne hun selv gå i seng og dumpe ned i den bløde dyne – og når hun skal ud igen kalder hun bare. Lærke kan kun lige akkurat komme op over tremmerne, men det skulle ikke være noget problem hos jer overhovedet jo. Ikke noget med at save eller sidde fast eller flytte til stor seng nu, alt er løst med en billig og stabil “trappe”, som Lærke elsker og som SÅ nemt kan dekoreres, så den passer til værelset.

    kh Julie

    #2224146
    Mejse2006Mejse2006
    Medlem

    tusind tak for svar.
    Siri-Maj har prøvet at sove i Thors seng, og synes det var vældigt at stå op igen…så jeg vil gerne vente lidt med den nye seng. Jeg tror at jeg vil tage i Ikea i morgen og købe skamlen – tak for ideen Julie.
    Jeg har endda tid til at male den i weekenden – helt uden unger.

    knus
    Majken
    som arbejder 5 min fra Ikea

    #2224143
    JuhulieJuhulie
    Medlem

    Hej Majken,
    flyttede godt nok den lille skammel ud fra værelset for at tage billede mens Daniel sover, men nu har jeg lagt det på facebook til inspiration, hvis du skal være kreativ i weekenden. Jeg malede med helt almindelig vægmaling, dekorerede med hobbylak og så har det hele fået vandbaseret gulvlak ovenpå.
    kh Julie

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.