“Moar, moar moar, moar, moar!” og nå ja: “moar!!”

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2006 “Moar, moar moar, moar, moar!” og nå ja: “moar!!”

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #495046
    UniMorUniMor
    Medlem

    Hej,
    Er nogle af jeres bebser der er mega, monster meget morsyge lige for tiden????
    Sådan en periode har Alberte. Det er KUN moar der dur’. Far er god nok så længe mor ikke er hjemme, men med det samme jeg er der, så er han bare “no good”. Det samme sker i dp: der er det KUN Albertes egen (kvindelige) dp der dur’ hvis hun er i nærheden, og Alberte græder hvis hun går ud af rummet – også selvom den anden (mandlige) dp’er er der- selvom hun også er glad for ham.. Sådan har hun aldrig gjort hos dem før..Hun er normalt enormt glade for dem begge to.

    Det er selvfølgelig sødt at hun er glad for mig og varme det lille mor-hjerte at hun gerne vil op og karmme, men det undrer mig bare at hun lige pludselig er blevet et hængetræ- det virker som om at KUN på moars arm er alt godt. Det er – ærlig talt her mellem os mødre- og ret belastende i længden. Jeg kan ikke engang gå ud i køkkenet eller på WC uden at hun hyler op og står og rusker panisk i dør-gitteret ind til stuen-også selvom hendes far sidder i sofaen ved siden af…. Og det KUN mor der må give mad.

    Er det det man kalder seperations-angst? Og skulle de ikke forestille at komme over det? Hun har nemlig haft sådan en fase før- da hun startede i den første dp. Men nu har hun jo været i denne dp i over en måned uden bøvl.. Eller er verden bare blevet “for stor”, nu hvor hun selv kan komme omkring? Hvad tror I?
    Træt mooooaaaar!
    Camilla

    #2217578
    JuhulieJuhulie
    Medlem

    Igår da Lærkes far kom hjem sad hun og læste i bog i sofaen sammen med mig. Men da hun hørte hoveddøren, rejste hun sig op og blev fuldstændigt spændt og vinkede mens hun kaldte og kaldte og kaldte så meget, at det nærmest blev til klageskrig og ren elendighed inden far endelig kom op ad trappen og greb hende og lavede flyvemaskiner og red på Bella og jeg skal gi’ dig. Mor er helt klart bedst til en masse, men far er også i ret høj kurs her i huset 🙂

    #2217579
    Anonym
    Gæst

    Det er lige det hun mynstre pt

    #2217576
    Mejse2006Mejse2006
    Medlem

    Hej Camilla,

    der er håb forude….Siri-Maj har også haft en voldsom mor-syg periode, den er ovre nu og hun færdes frit uden at holde øje med mig hele tiden. Skønt

    knus
    Majken

    #2217577
    molly23molly23
    Medlem

    ja mathias havd den også.. men nu er han ligeglad med os alle, og går sine egne vegne.. han er virkelig begyndt at stikke af.. før var det ham der rendte i hælene på os, nu er det os der render i hælene på ham, for at se hvad pokker han nu foretager sig…
    hehe

    #2217575
    rebekka7rebekka7
    Medlem

    Stella har også haft mor-syge før. Også gik det over- og hun gik selv på opdagelse i lejligheden og kunne lege selv i længere perioder ad gangen. Nu synes jeg hun er meget obs på mig igen – og vil helst sidde på min arm. Jeg ved ikke om det er en separationsangstperiode eller om hun måske er ved at få tænder i overmunden( det ser ud som om de kommer snart).

    Jeg tror blot det er endnu en periode. Jeg synes at kunne huske fra min ældste at den ene periode så at sige afløser den anden. Nogen gange er det en mor-peiode andre gange er det ‘ikke spise skemad-periode’ eller en ‘jeg vil ikke sove i min seng -periode’.

    Lise

    #2217582
    min1babymin1baby
    Medlem

    Her har det været sådan siden Marius var 5/6 måneder… Det har virkelig været belastende for mig og også for faderen, for jeg Marius ville KUN være ved mig, hvis far tog ham græd Marius, kun mor putte, trøste, skifte, give tøj på osv osv. Hvis far skulle være allene hjemme en aften med Marius var det sikkert at Marius havde grædt det meste af tiden når jeg kom hjem igen.

    Men her inden for den sidste måned, og især uge, er det ligesom blevet MEGET bedre, nu kan far godt tage Marius uden de store problemer og det går fint med og “passe” ham en aften hvis jeg er ude. Marius er ligefrem begyndt og række ud efter far, hvilket han ellers ikke har gjort.

    Jeg ved ikke hvorfor Marius har været så ekstrem mor-syg i SÅ mange måneder, men i hvert fald er det ved og venne lidt her. Jeg troede ALDRIG at det ville blive bedre, men det gør det HELDIGVIS nu.
    Og det er jeg SÅ glad for, for efterhånden tynger og fylder maven jo en del og jeg kan godt mærke at det er tungt for mig og gå med marius på armen.

    Nå det blev vist lidt langt, men som andre skriver, så kræver det lidt tid, og så skal det nok vende igen.

    Knus VIcky

    #2217580
    Anonym
    Gæst
    #2217581
    UniMorUniMor
    Medlem

    Hej! Åh, håber også bare det er en periode! I morges da jeg afleverede græd hun som pisket- begyndte allerede at pive på vej i bussen og klamrede sig til mig med sine små hænder da vi kom derop..ØV! Selvom jeg ved det er et dejlig sted og at hun får en god dag. Der er på ingen måde så slemt når det er far der afleverer -og der er overhovedet ingen piv når de tager hjemmefra og vinker til mig. Det som om det er værre at blive “forladt” når det er mor.
    Venter stadig på far-fasen…Hun er skam vældig begejstret når han kommer hjem, men kun en 10 minutters tid og så VIL hun altså ud til mor i køkkenet..Også synd for farmand egentligt..
    Nå, jeg må væbne mig med tålmodighed!
    Camilla

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.