Nu tror jeg det går den rigtige vej. (Laaaaangt)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2006 Nu tror jeg det går den rigtige vej. (Laaaaangt)

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #490370
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Jeg synes det er sket så meget den seneste tid.
    Johannes slæbte lidt på højre ben, så han kom en tur til kiropraktor. Bækkenet var låst i højre side, og resultatet viste sig med det samme.

    Tirsdag i sidste uge havde Johannes sovet meget mere end normalt i dp, og når han var vågen, ville han helst sidde oppe og putte.
    Han fik tidligt aftensmad, og kom ned og lege lidt. Da jeg var ved at finde mad til pigerne, kom han og ville op til mig. Da han sad på min arm, puttede han ind til min skulder, og blev slap og tung.
    Da jeg lidt efter lagde ham ned på min anden arm, var han hvid i hovedet og havde blå læber. Jeg kunne ikke finde nogen vejrtrækning, så jeg ruskede ham lidt, og han begyndte at trække vejret igen.
    Jeg ringede efter svigermor til at kigge efter pigerne. Jeg ringede til vagtlægen, og ringede efter manden. Jeg turde ikke køre alene med ham, da han blev ved med at lukke øjnene og putte.
    Vagtlægen sendte os videre til børneafdelingen i Herning. Undervejs var knægten jo blevet helt frisk, og lægen sagde at han var sund og rask. Vi overnattede for en sikkerheds skyld på børneafdelingen. Jeg var ikke så tryg ved at være alene med ham, hvis han skulle holde op med at trække vejret igen.
    Lægen som udskrev ham, mente at han blot havde været så træt, at han var faldet i så dyb søvn, at han glemte at trække vejret.

    Efter at vi kom hjem, begyndte han at sove rigtig dårligt. Og i mandags ringede dp om formiddagen, og sagde at han bare skreg og skreg. Afsted til lægen. Mellemørebetændelse, så nu er han på pencillin.
    Og det går MEGET bedre nu. Han sover så godt, at jeg sommetider bliver helt dårlig, og lige må ind og kigge til ham en ekstra gang.
    Behøver jeg at sige, at vi tjekker ham rimelig tit når han sover.

    Nu skal det så bare blive ved med at gå fremad.

    Annette

    #2188919

    Uha, sikke en forskrækkelse! Kan godt forstå at du lige vil tjekke ekstra tit. Det gjorde vi godt nok også meget i starten, men nu har man jo vænnet sig til at de nok skal huske at trække vejret. Kender nogen der har haft en sensor under madrassen, som målte om deres barn trak vejret. Det gav dem ro.
    Håber at Johannes får overskud nu, hvor han får pencilin og er blevet behandlet af kiropraktor. Kæmpe knus til det lille pus, og god bedring.

    Kh
    Aviaja

    #2188917
    Irene1667Irene1667
    Medlem

    Puha en forskrækkelse, kan godt forstå I er nervøse når han nu sover…

    Nogle af mine forældres venners børn havde sådan en sensor efter en lign. oplevelse, man kan vist købe dem i baby-sam…

    Googlede det lige, se her: http://www.babyalarmer.dk/baby-vejrtraekning-vuggedoed-babysense-ii.html

    Jeg håber I slipper for flere ubehagelige oplevelser…

    Kram
    Irene.

    #2188916
    nu4mornu4mor
    Medlem

    Puha en grim en. Håber det går fremad. Og mange trøstende kram herfra.

    Nanna

    #2188911
    Anonym
    Gæst

    Føj for den!
    jeg kan huske jeg engang spurgte min SP hvornår man ikke mere skulle frygte for vuggedød, men jeg kunne ikke rigtigt få et svar ud af hende. Det synes jeg er uhyggeligt.
    Men godt at høre, at alt er vel nu.

    Marianne

    #2188913
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Jeg har købt en BabySense II åndedrætsalarm.
    Den kommer først i næste uge, og det glæder jeg mig til.
    Jeg har det ikke så godt når han sover. Det er ikke sådan at det holder mig vågen om natten, men indtil jeg går i seng, tjekker jeg ham ca. hvert 20. minut, og det er jo ikke særligt holdbart.
    Jeg kan lige pludselig få en fornemmelse af, at nu er han død, og så må jeg bare ind til ham.

    Jeg håber at alarmen giver mig lidt mere ro.

    Knus Annette

    #2188912
    Willock79Willock79
    Medlem

    ikke for at være pessimistisk..

    Men læste under min graviditet med Teis forrige år om en familien der mistede en dreng på 11 mdr. til pludselig vuggedød.

    Så jeg håber vi med vores nu 1 årige børn kan være lidt mere rolige.

    Willock

    #2188914
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Hej Willock79.

    Jeg kender én som mistede sin 20 mdr. gamle datter ved sen vuggedød. Det er da heldigvis sjældent at det sker, men bestemt ikke mindre forfærdelig for dem det rammer.

    Jeg har aldrig spekuleret på at det kunne ramme mig, og håber da stadig ikke at det gør.

    Knus Annette – som stadig tjekker 3½-årig og 5½-årig inden jeg går i seng.

    #2188918
    nu4mornu4mor
    Medlem

    Jeg kan næsten ikke tåle at høre om folk der mister deres børn. Jeg skal virkelig passe på mig selv i forhold til ikke at gå i panik og overgøre tingene. Da jeg var gravid var jeg bange for at de skulle dø i mig, eller under fødselen, da de var små vuggedød, 1 år at de skal blvie kvalt i noget mas eller falde ned og brække halsen og for hver alder har jeg en angst. Min ældste på 10 som selv cykler og går rundt er det spritbilister eller en psykopatisk pædofil der kommer og tager dem ind i en bil. Og sygdomme og alt muligt.
    Jeg er nok nået frem til at fordi man elsker dem (børnene)så højt som ingen andre på jorden er man også bange for at miste dem. Når man gør det der groteske tankeeksperiment om hvis man skulle tvinges til at vælge en der skulle dø, så bliver det altid alle andre i familien incl. manden, bare ikke børnene.
    Når min fornuft råder siger jeg til mig selv at livet skal leves og det er farligt. Og jeg gør alt hvad jeg kan for ikke at føre min angst ind i dem samitidig med at de selvfølgelig skal lære at der er ting der er farlige.

    Annette, jeg forstå sagtens den angst og kan godt forstå at du tjekker børnene. Det ville jeg også gøre, og jeg synes ikke det er for meget eller noget. (bare så jeg ikke bliver misforstået)

    Ja det blev lidt langt og rodet

    Nanna (som sikkert først for alvor får søvnløse natter når døtrene bliver teenagere)

    #2188915
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Hej Nanna.

    Der hører jo forskellige bekymringer til de forskellige aldre.
    Vores ældste skal i starte i skole efter sommeren, og min nyeste bekymring gå på, at egentlig skal hun jo lære at begå sig i trafikken. Men jeg kan alligevel få ondt i maven, ved at tænke på, at hun selv skal krydse hovedgaden.
    Vi bor i en lille vestjysk by med en lige gennemgående hovedgade, hvor bilerne kører temmelig stærkt.
    Jeg er kommet frem til, at hun kan blive sat af ved børnehaven, når jeg afleverer lillesøster.

    Det er da lidt underligt, at gøre sig sådanne tanker, så længe før det bliver aktuelt.

    Jeg synes, at min angst for at miste, er blevet større med alderen.
    Så det er nok godt nok, at vi ikke skal have flere børn.

    Og jo, jeg elsker min mand, men han blev alligevel taberen, hvis jeg blev tvunget til at vælge.

    Knus Annette

    #2188920
    karinanjkarinanj
    Medlem

    Hej Annette…

    Mht. Laura og trafikken, så skal du lige tænke på at børn er ca 10 år inden de er trafik sikre – før kan de ikke bedømme afstand og fart. (et lille eksempel var da jeg som otte årig kørte lige ud foran en bil som jeg mente var så langt væk at jeg sagtens kunne nå det)

    Karina

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.