Et tilbageblik og hvorfor 11. 09 er en glædens dag her i huset..

Idag er det Søs fødeslsdag og jeg er en anelse sentimental.

Sidste år holdt vi min store piges 9-årige fødselsdag og om natten vågnede jeg, vendte mig i seng og kunne mærke vandet gik. (det har jeg ikke prøvet de 3 andre gange. Nå men skyndte mig at sove videre og næste dag var der ikke skyggen af veer. Synes det er en speciel oplevelse med sivende fostervand. Fik løsnet hinder(av, av, av) og der skete stadig ikke noget hen af aftenen ved 21-tiden var jeg 4 cm åben og havde ikke rigtig veer der gav noget. Lagde mig til at sove, vågnede kl 23 ved at nu bed det da, skulle så brække mig (det har jeg ikke gjort de andre gange) og så havde jeg ellers bare hysterisk mange og hyppige veer. Kl 00.15 var der vagtskifte , kl 00.20 var hun ude. Jamen det er den mest smertefulde fødsel jeg har haft, for dælen jeg var helt væk, jeg lå bare på siden og pressede og skreg.
Jeg havde haft den her ide om at jeg ligesom med de to mellemste skulle se hovedet stå ude og jeg selv skulle tage hende ud. Sådan gad hun det ikke. Jeg lå som sagt bare brølende på siden og registrerede knap nok at hun var ude. Vendte mig dog hurtigt og fik hende op og så at hun var nr 4 pige og hylede så af glæde(det havde været lygegyldig hvad hun var jeg har grædt hver gang).
Jamen altså hvor var hun smuk og lignede sig selv og samtidig de andre.

Tænk at som 4-gangfødende var jeg totalt overrumplet og havde ikke styr på en skid. Og som sagt det gjorde bare så ondt i forhold til de andre. Ja den første gjorde også ondt men det var ligeså meget af skræk og chok over at det faktisk gør ondt at føde.
Og hun snød os ved at komme før termin, de andre tre er kommet over termin.

Nu kravler Søs(Som er hendes kælenavn) rundt, spiser og råber og stortrives. HUn er ikke længere en lille baby og det var så sidste gang jeg havde sådan en.

NAnna (som alligevel har en lille klump i halsen og vand i øjnene af rørstrømskhed og glæde)