Det er så trist. (Ikke for de sarte)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2006 Det er så trist. (Ikke for de sarte)

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2185349
    Anonym
    Gæst

    Ja, det er godt at blive mindet om hvor taknemmelige vi skal være. Når jeg går tur med Kristoffer går jeg af og til på en kirkegård. Der er et gravsted for et barn på 9 uger og hver eneste gang jeg går forbi må jeg ha lommetørklædet frem og så snøfter jeg og kigger på min søn og tænker – hvor livet dog er skrøbeligt.
    KH Lene

    #489719
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    Genboens have er fuld af mennesker. De kommer lige fra begravelse. Deres datter skulle have haft pks igår, men to dage inden viste en scanning at drengen var død.
    Det er så synd for dem.
    For nogle år siden mistede hun en dreng på 7 mdr. Hun har to store piger.

    Man skal huske at nyde hver eneste dag, man har med sine børn. For børn er kun til låns, og man ved aldrig hvor længe man har dem.

    Annette (Som er moster til to baby-engle)

    #2185354
    Irene1667Irene1667
    Medlem

    Hvor er det trist.
    En pige fra mit forberedelseshold mistede sin datter kort inden fødslen, man skal sgu være lykkelig for det man har, når man har været så heldig, at få en sund levende baby med hjem fra hospitalet.
    KH
    Irene.

    #2185353
    Tilde1975Tilde1975
    Medlem

    Uhhhhaaaaaaa jeg får simpelthen kuldegysninger hvergang jer hører om nogen der har mistet et barn……

    Vi mistede vores første datter, vores lille engle Amalie den 23/10 – 05. Hun var dødfødt. Da jeg kom ind på sygehuset med veer 14 dage overtid, kunne de ikke finde hjertelyden.

    Det er det værste jeg nogensinde har prøvet, nej hvor var det barskt og meget meget hårdt, og det kan det til tider stadig være. Jeg er enormt bange for at miste Caroline og får lidt hjælp ved en psykolog til at tackle det.
    Jeg fødte Amalie selv og det var en kæmpe oplevelse også på trods af jeg vidste at jeg ikke fik et levende barn ud af anstrengelserne.

    Så som i nok kan regne ud, var det meget psykisk hårdt at være gravid med Caroline, men vi fik en hel fantastisk behandling på Esbjerg sygehus, og jeg blev fulgt i hovede og r.., heldigvis blev jeg hurtig gravid med Caroline, der gik kun 2 1/2 mdr. Så jeg var stort set næsten gravid i 2 år. Hende fik jeg ved kejsersnit.

    Nå det var lige min historie, en af de hårde af slagsne…… Håber det er ok at jeg lettede mit hjerte om et ikke sept. 06 barn…..

    Hilsner fra Rikke

    #2185352
    Anonym
    Gæst

    der er faktisk følelser som jeg er glad for at jeg ikke kender til. Noget sådant går selvfølgelig aldrig over men det må være noget man lærer at leve med.
    KH Lene

    #2185350
    Irene1667Irene1667
    Medlem

    Puha hvor lyder det hårdt…

    Tror ikke at nogle ord jeg kan skrive kan hjælpe på den smerte I må ha gennemgået (og vel stadigt gennemgår) godt du får hjælp til det… -og rigtigt godt, at I fik en lille levende Caroline med hjem denne gang.

    Ville ønske at ingen skulle gennemgå den smerte, så I stadigt havde haft jeres lille Amalie hos jer.

    og selvfølgelig er det ok at du letter dit hjerte her.

    Mange knus

    Irene.

    #2185351
    Tilde1975Tilde1975
    Medlem

    Hej Irene!

    Nej, ingen ord kan lette på smerte, men bare det at du svarer er nok…… Det betyder meget for mig!!!!

    Det er var egentlig ikke meningen at jeg ville fortælle min historie herinde. I første omgang da vi var gravide ville jeg SÅ nødig give grund til yderlige bekymringer for jer. Det var nok at jeg gik med dem 🙂 Og da vi så havde fået vores guldklumper synes jeg det skulle dreje sig om dem…..

    Men men man har et standpunkt til man tager et nyt og nu var der lige en der bragte emnet op, så trængte jeg lige til at fortælle min historie……

    Hilsen Rikke………… Jyden der er ret misundelig på Jer “Københavnere” som mødes…… 🙂

    #2185348
    Irene1667Irene1667
    Medlem

    Hej Rikke.

    Jeg var bare nødt til at svare dig, sad med tårer i øjnene, da jeg læste dit indlæg, ikke fordi jeg selv blev bange for at miste, men mere fordi jeg synes at livet nogle gange er vildt uretfærdigt.

    Da parret på mit forberedelseshold mistede deres baby, blev jeg ikke selv bange for at miste, blev bare rigtig ked af det, på deres vegne. Ville så gerne gøre noget for dem, men vidste ikke hvad, det var jo nok ikke mig, en fremmed (med stor gravid mave) som de havde mødt 4 gange, de havde lyst til at blive trøstet af, så var med til at sende dem blomster. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, hvis jeg møder dem en dag, med vores søn, vel vidende, at de ikke har deres baby. Tror bare jeg vil give dem et knus, og sige, at jeg tænker på dem engang imellem, og er enormt ked på deres vegne over deres tab.

    Jeg synes, at det altid er ok at skrive herinde, ligemeget hvad man har at skrive om, godt som skidt.

    -og hvis du er i kbh omkring et møde, så kigger du bare forbi, der er altid plads til en til. (Der bruger Rexona…)

    KH
    Irene. -der vist skriver lidt rodet, men det er sent, og jeg har HELE nattetjansen da Morten skal tidligt op. (og jeg kan ikke engang huske hvad han skal, og tør ikke spørge, fordi jeg ved, at jeg har spurgt et par gange allerede.. -AMMEHJERNE -der ikke ammer mere…)

    #2185347
    hedegaardhedegaard
    Medlem

    et stort hul fuld af “ked af det” inde i maven.
    Lige som om der er noget, der er gået i stykker.

    Man vil så gerne hjælpe. Men det eneste man kan gøre, er at være der. Jeg ved at min søster og hendes mand mistede nogle venner på den konto.
    Jeg får den der følelse, at jeg bare gerne vil spole tiden tilbage, så alt bliver godt igen.

    Det er så uretfærdigt, at nogen skal udsættes for sådan noget.

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.