Bæresele eller slynge?

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2006 Bæresele eller slynge?

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #489090
    Anonym
    Gæst

    Jeg overvejer kraftigt at købe en bæresele eller en slynge. Jeg har læst lidt om mulighederne, men ved ikke helt, hvad der er bedst. Er dog kommet frem til, at det enten skal være en BabyBjørn bæresele eller en eller anden form for slynge, måske skildpaddeslyngen. Er der nogen, der har erfaringer med disse? Og hvor lang tid må babyen egentlig sidde i den?
    Mvh. Malene.

    #2181719

    Jeg bruger bæresele når jeg er ude og slynge hjemme. Slyngen giver ro og frihed til at bevæge sig, men den er også lidt svær at bruge, synes jeg. Jeg føler mig mere sikker med Babybjörnen når jeg er ude, for der kan han sidde på to måder og ikke mere. Nu er han også ved at være stærk nok til at sidde ordentligt i den.
    Slynger kræver en masse småjusteringer. Men det virker også som om at der er mange, som er rigtig glade for slyngen.

    Kh
    Aviaja

    #2181723
    nu4mornu4mor
    Medlem

    Da min første blev født i 97 var slynger ikke ind, så vi har en babybjørn og den virker fint. Nu er det vores sidste og derfor gider jeg ikke investere i en slynge men ellers synes jeg de virker ok. HVad med at prøve i en butik inden du beslutter dig?

    Nanna (som elsker at få sine hænder fri med bebs i bæresele)

    #2181724
    Anonym
    Gæst

    Hej Malene.

    De små må ikke sidde så længe i bæreselen, før de selv kan holde hoved/ryg og sidde selv. Det kan skade deres ryg! Så hvis du bare bruger den til korte ture, er det ok.

    Slynger er der vist ikke rigtig nogle restriktioner med – i hvert fald ikke som jeg kender til.. 🙂 Her hjemme bruger vi en hjemmesyet lommeslynge (med stor succes!) og så får vi snart en vikle. Sidstnævnte er meget alsidig og jeg har store forventninger til.. 😉

    Hej fra Cristina og Sebastian 1 mdr i morgen.. 🙂

    #2181721
    Sacha1Sacha1
    Medlem

    Hej Malene!

    Herhjemme har vi både en skildpaddeslynge, en ringslynge samt en alm. bæresele.
    Bæreselen blev købt billigt brugt før jeg overhovedet anede at der var noget der hed slynger. Stærk inspireret af august terminen investerede jeg derfor også i en ringslynge og lånte en skildpaddeslynge.

    Jeg vil helt klart sige at skildpaddeslyngen er alle pengene værd og så lidt til!!!
    Både min kæreste og jeg har brugt den med stor succes og jeg anbefaler den til alle jeg kan komme i nærheden af.
    Ringslyngen er vi først ved at lære at bruge. Den kræver mere øvelse og det kan nogen gange virke uoverskueligt når man lige er blevet forældre med alt hvad der hører sig til.

    Bæreselen ligger stadig i skabet. Er aldrig blevet prøvet eller brugt, fordi jeg nu ved hvor skadelig den kan være i forhold til slyngen. Jeg kender dog flere der bruger den til stor glæde for både barn og forældre…..

    Efter hvad jeg har hørt skal man ikke lade barnet sidde i en bæresele i mere end 20 minutter, hvorimod at man kan have barnet siddende i skildpaddeslyngen i 30 – 40 minutter da belastningen på rygsøjlen ikke er lige så stor.
    Ringslyngen må man bruge ubegrænset fordi barnet ligger ned i den og dermed fordeler sin egen vægt bedre og uden belastning.
    Generelt skal man dog ifølge mange eksperter begrænser alle former for bæreseler/slynger indtil barnet er 4 måneder og selv kan støtte hovedet.

    Håber det gav den information du efterlyser…

    Knus Sacha

    #2181722
    elin_melin_m
    Medlem

    jeg ville glemme alt om bæresele, vi lånte en til vores førstefødte, men vi synes det var noget værre møg.

    Til min andenfødte købte jeg en skilpaddeslynge, og den er jeg rigtig glad for, synes dog hvis man skal mange ærinder f.eks. nede i byen, er det lidt besværligt at binde hele tiden, og så er den jo heller ikke super velegnet til nyfødte.

    Så til min 3. fødte købte jeg en ringslynge fra mamaslife og den er jeg bare rigtig glad for, jeg tager den på hjemmefra, min Mia i autostolen, og så er det ellers bare ind og ud af slyngen, jeg skulle også lige lære tricksene med at bruge den, og så skal man vænne sig til at bevæge sig med det samme barnet er kommet i, når de lige skal vænne sig til den.

    Mia sover stort set altid, når vi er afsted og hun ligger i slyngen, også selvom jeg møffer hende ud og ind af slynge og autostol, som regel indtil der gået ca. 1½ time, så gider hun ikke mere. Men jeg kan også nå ufattelig meget på den tid, og måske er det også bare et spørgsmål om en amning, og så kan vi fortsætte.

    Med bæreselen, fik jeg altid ondt i ryggen. Det gør jeg ikke med slyngen, man skal bare sørge for at stramme den tilstrækkelig nok op.

    hilsen Elin

    #2181720
    Anonym
    Gæst

    Jeg har en bæresele, men helt ærlig så er den IKKE pengene værd. Tilgengæld har jeg også nogle slynger, som jeg har været rigtig super glad for. De kan bruges i længere tidsinterval (ingen tidsbegrænsning), er mere skånsomme for din ryg, skader ikke barnets ryg, kan bruges til barnet er 3 år eller mere (dog afhængigt af hvilken type slynge du vælger).

    Se evt. mere på http://www.slyngebarn.dk

    mvh. ama

    #2181725
    Irene1667Irene1667
    Medlem

    Vi bruger kun BabyBørn herhjemme, det skyldes nu bare at den slynge vi havde lånt var enormt dålig, og vi ikke vil investere i en ny nu da vi egentlig ikke har det store behov.

    Vores SP siger, at nu, hvor Elliott er 2 måneder, må han godt sidde i selen i 30 minutter, så det passer os fint, vi bruger den kun til hvis han er hys og ikke vil ligge selv mens jeg f.eks skal have morgenmad, og så hvis vi lige skal i netto, og ikke gider tage barnevognen med.

    Hvis du beslutter dig for en slynge, så køb en, der er så simpel som muligt, uden polstring eller andet, det er vores erfaring, at det ikke er til at justere en polstret slynge ordentligt.

    kh
    Irene

Viser 8 indlæg - 1 til 8 (af 8 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.