- Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 2 år, 10 måneder siden af
.
- Indlæg
Nytårsaften, Nikolaj havde feber og var pjevset. Han sad hos min mor, og pludselig rakte armene ud mod mig og sagde det mest fantastiske ord: “moar”. Det var et meget rørende øjeblik, fik helt tårer i øjnene. Hvor jeg dog elsker den lille fyr.
Men så har han heller ikke sagt det siden. Men det kommer nok, og i mellem tiden, så tænker jeg på det lille øjeblik, som jeg aldrig glemmer.Pernille
Der havde jeg nok også fældet en tåre, Pernille. Tillykke med titlen!
Adam siger både far, farfar og morfar – og hvad så med mig? Mor? Nej – Iiiiiiiiiiiidaaaaaaaa!
Tak, søn.
kh I
Dejligt!!
Det er sååå skønt at høre..jeg er så ikke rigtig moar herhjemme… han sagde det en gang for en del måneder siden.. og har ikke hørt det siden.. så det har været tilfælde!!
Men han ved godt hvem jeg er… så nu er det jo så bare: “Buar” i stedet for ;o)kramse gramse
iiiiiih, det er så stoooooooort. Gid man blev ved med at ha den følelse (tænk om man blev forelsket hver gang 3½ årig sagde mooooooooooooooaaaaaaaaaaaar med arrig stemme, fnis) …
Mila sagde bare traktor den anden dag – knap så rørstrømpsk :o|
at mor går hjemme hele dagen og snakker om alle de andre …. mor er det sidste ord i verden de hører :o)
Dejligt – burde jo være deres første ord efter vi er det allervigtigste – gad vide hvorfor de siger sparer på det. Her siges der også endelig moar. Men det omfatter tiltider også far og morfar. (mormor hedder mormor).
Nemlig Ulla….
Her siges der bar bar bar og idioten ikke engang forsøger at lære ham at sige mor 🙂Men det jo også mig der hele tiden siger : Nu kommer far snart hjem, far er på arbejde , far sover, hvor er far kuk kukkkkkk..
nielsen78
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.