Hvornår ?

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2168110
    Anonym
    Gæst

    Aaaaner det ikke, men ligemeget hvornår man får nr. 2, er der nok både fordele og ulemper for nr 1. Det ka dem m flere børn sikkert fortælle noget om.

    Ville egentlig bare hyle med i koret: “Jeg er monster-skruk!!!” Så nyfødt i går. Åååååååååh. De havde i øvrigt samme værelse på patienthotellet, som Asger havde. Snøft.

    #2168112
    Anonym
    Gæst

    anbefales herfra 😉 og så nr. 3 når de store er 5½ og 7½ – det er skønno – altså rent bortset fra det der med at blive bombet tilbage til stenalderen hvad søvn angår – arggh man mærker sgu godt at man har rundet de 35!
    hilsen Dorte

    #486736
    Anonym
    Gæst

    Hvornår passer det at få nr 2 – ved godt der overhovedet ikke er nogel regel for noget og at man skal prise sig lykkelig for man kan få børn.

    Men går og tænker lidt ( meget) om det var en ide at komme i gang snart men så han jo kun lige bleevt 2 er det bedre at vente for nr 1 ´s skyld?
    Vente til han hvertfald er 2½ ? ÅHH…….. Jeg er skruk og pylleret

    nielsen78

    #2168104

    … altså altså… for hvis jeg nu f.eks. blev gravid lige på slaget i dag… så ville Lucca jo være rundet 2 år og 1 måned og 1 dag på den fastsatte terminsdato…

    Sgu da lidt vildt at aldersforskellen allerede ville blive SÅ stor… det er lige gået op for mig… gik lissom rundt med sådan en naiv forestilling om at jeg jo lige har født og der er jo maaaaaaassere af tid… det føles jo som om det var lige her i forgårs, men det er det jo altså så ikke… chok… stressende at tænke på, hvis man såen dybest set godt kunne tænke sig at aldersforskellen ikke skal være såen alt alt for stor…

    Jeg burde jo være på supereffektiv kærestejagt lige nu, kan jeg jo godt se… og ikke sidde her og overspringshandle og skule ineffektivt til bunken af røvsyge eksamensopgaver… 🙂

    Kram
    ML

    #2168108
    Anonym
    Gæst

    jeg tror det er fuldstændig ligegyldigt om man venter 1, 2, 3 eller 10 år … det bedste tidspunkt er når man selv mener man kan kapere to børn. Der er vel fordele og ulemper ved alle aldersforskelle.
    Rumle var jo kun lige de her 2 år og 3 mån da vi fik Mila. Ulempen er at man har to små børn der begge KRÆVER dig … man kan ikke forvente en skid af den store. Han har ligeså meget krav på dig som bæbs. Du har i perioder absolut ingen tid til dig selv. Fordelen er at han overhovedet ikke kan huske at han har været enebarn – de får virkelig megen glæde ud af hinanden (men ikke det første år … det er begyndt for alvor nu at han næsten kan blive sur hvis hun ikke vil lege med ham eller se ham spille computer, ha ha), når den store er lille så er man bevidst om at han faktisk er lille … kender eksempler på dem der forventede lidt for meget af deres 4-5 årige fordi de havde fået lille bæbs… jalouise der blev værre fordi den store tydeligt erindrer enebarns-tiden. Måske også sværere at finde på aktiviteter der tilfredsstiller alle parter (har kollega som syns det var helvede at tage på tur med sin 6 årige og sin 12 årige for de havde bare hver deres interesser) …. Der er mange plusser og minusser at tage højde for så det eneste korrekte må være når du er klar!

    Kh Ulla (som var begyndt at tænke på nummer 2 da Rumle var på Milas alder … og det er en syret tanke nu for jeg er IKKE klar til nummer 3 :o))

    #2168107
    odensemodensem
    Medlem

    Ja travlt. Får helt stress af at tænke på at hvis det tager ligeså lang tid som sidst at blive gravid (over et år) og min stigende alder (33) ibetragtning – ja så er det bare med at komme igang.
    Havde egentlig planlagt masse julesex, men det gik ligesom op i bræk , bæ og bekymringer. Har mistanke om at Ingrid intet ønske har om søskende og derfor bevist saboterer sexliv med strategiske sygdomme i ferier (meget arbejdsgivervenligt barn).
    Meeen – jeg håber da på at næste jul er jeg lige gået på barsel eller i allefald godt gravid – men har jo lov at ønske.
    Folinsyren er i allefald købt – kryds fingre for mig.
    Anne

    #2168106
    4evermor4evermor
    Medlem

    Viktor var 3 år og blev 4 år i september 2006. Det synes jeg er en rigtig god aldersforskel. Det er gået over al forventning. Viktor havde en passende alder til at forstå, at en lille ny krævede meget af især min opmærksomhed og han havde haft masser af tid til at “nyde” sin mor, far (og bonus-far;)) helt for sig selv. I dag er hans bedste legekammerat hans lillebror og han er god til at “tage sig af” ham og ved, hvad der er til fare for ham, hvilket han ikke ville have vist, hvis han havde været yngre. Viktor har aldrig vist tegn på jalousi, men derimod vokset med “opgaven”. Det har gjort ham mere moden og han er blevet meget bedre til at tage hensyn.

    Men det er selvfølgelig lang tid at vente, hvis man “allerede” nu er skruk 😉

    Jeg vil selv gerne have nr. 3, men er meget i tvivl om, hvornår det skal være. Jo længere tid man venter jo hårdere er det at “blive bombet tilbage” som én skriver, til et liv med spoleret nattesøvn osv. osv. Synes også det er svært, når ens venner er færdige med at få børn, de har alle større børn og kan tage det roligt og slappe af imens vi andre styrter rundt og fjerner farlige genstande, sidder på pinde når man er i byen når lillemanden fræser rundt, skifter ble, giver tøj på/af, putter osv. osv.

    Men jeg føler ikke, at jeg er færdig med at få børn og så er jeg “kun” 34 … synes stadig der er nogle år at “løbe” på endnu.

    Men alt i alt, er det nok vidt forskelligt, hvordan dit barn vil reagere på en lillebror/søster uanset, hvor gammelt det så end måtte være. Vi har bare været heldige at ramme det rigtige tidspunkt for os 😉

    God vind med projektet.

    Kh Trine

    #2168109

    … alt hvad krydses kan, Anne 🙂 Ih, hvor spændende… kan slet ikke forestille mig hvordan det må være at gå igang med projektet igen… lidt som at åbne en ny låge… starte et nyt kapitel… fantastisk!

    Det går måske så stærkt denne gang at det kommer fuldstændig bag på jer… det hører man jo så tit, at den første lod vente på sig, men at den anden kom i første hug! Kender en pige som gennemgik halvandet års barnløshedsbehandling med den første… og lige knap to måneder efter fødslen, ja så blev hun så gravid med nummer to på helt naturlig vis! Spøjst…

    Jeg er ikke selv skruk lige nu, såen for real… kun såen forbipasserende semi-skruk når jeg ser min høj-høj-højgravide-det-kan-ske-når-som-helst underbo vralte rundt nede i gården og puste og stønne… men jeg har jo også mit at se til lige pt… enlig mor, eksaminer osv.

    På et eller andet plan gad jeg da bare rigtig godt, men samtidig så ville jeg simpelthen bare alligevel heller ikke orke det lige foreløbig! Det er sgu hårdt at være alene-mor… det kan jeg virkelig mærke når vi lejlighedsvis er to herhjemme… det er helt vildt aflastende når der er et sæt hænder ekstra til lige at tage over et øjeblik! Så længe døgnet kun har 24 timer og jeg er enlig, så tror jeg nok godt lige jeg kan klare at vente lidt endnu med nummer to…

    Tror såmænd egentlig at jeg i stedet bare vil satse på at min næste bliver et “bonus-barn”… altså at finde mig sådan en “sammenskuds-pakke” af en art… en enlig far med påhæng… det kunne være fint, tænk engang sådan at skaffe sig en hel lille familie med et snuptag, ikke dårligt vel 😉

    Kram
    ML

    #2168103
    musenbbmusenbb
    Medlem

    Ja Lea er ca 1 år og 8 måneder og en slat dage, når lillesøster melder sin ankomst. Men som I ved havde vi aldrig drømt om at det ville gå så hurtigt 2. gang, når det nu tog over 1½ år inden Lea meldte sin ankomst.
    I starten tænkte jeg en del over hvor tæt de ville komme på hinanden, og var lidt nervøs, men hey – 2 piger så tæt på hinanden aldersmæssigt kan jo godt blive en fordel. Og så er blealderen jo ligesom “samlet” og dermed hurtigere overstået 🙂
    Min bror og jeg har 4½ år ml os – og det er for meget – det var det ihverttilfælde da vi var børn. Nu er det hamrende ligegyldigt.
    Så når du selv føler for det – ikke et sekund før.
    Knus Tine

    #2168113
    Margrethe4Margrethe4
    Medlem

    Der er fra 2,2 år til 3,4 i mellem vores. Der er er 3,4 mellem nr 3 og nr 4 så vi synes jo næsten at han er lidt af en efternøler.

    Jeg er klart tilhænger af at man får dem tæt på hinanden. Tror de får mest glæde af hinanden på den måde.

    #2168111
    badlandsbadlands
    Medlem

    det rigtigste tidspunkt findes ikke….. for os har det været fint med en meget kort aldersforskel (der er 1 år og 4 dage). Lige nu er det godt nok sejt med 2 børn i “selvstændighedsalder” men fordelen er at de kan nogenlunde det samme. En meget stor fordel, synes jeg.

    “De kloge” siger at for at tilgodese begge børn bedst muligt, skal der være 7 års forskel. Det synes jeg er lang tid – og for mig ville det være at give køb på “søskendefølelsen”, men jeg kender da en del hvor det er udmærket aldersforskel. Og en del som mig selv, som har en bror 14 måneder yngre, og DET har været og er bare super.

    Det eneste jeg ville gøre anderledes var at vente til den store kunne gå selv – det var dælme hårdt de første 3 måneder med 2 børn der skulle bæres.

    Mvh og godt nytår
    Lone

    #2168105
    Anonym
    Gæst

    tænk en klog lille dame du har dig der – sådan at kunne regne ud hvordan man bedst muligt opretholder eneretten til forældrene 😉
    Ja, men mon ikke du kan tænkes at blive overrasket over hvor hurtigt det går 2.gang? hvem ved – om et års tid kan du jo have en lille skøn og velduftende bebs i armene ( ja ikke for at antyde at Ingrid er ildelugtende eller noget – tø hø)
    Godt nytår i øvrigt
    Dorte

    #2168101
    Anonym
    Gæst

    Tænker meget det samme, eller har gjort.
    Her er folinsyren også købt ind, og vi starter på “projekt blopper 2” efter næste mens. Var over et år om at blive gravid sidst, men fik til sidst metformin for min PCO, og blev så hurtigt gravid. Denne gang er jeg jo fast i behandling med metformin, så er meget spændt på, hvor hurtigt der sker noget denne gang.

    Pernille

    #2168102
    duddimusenduddimusen
    Medlem

    Tjaa, nu er Johannes jo nummer to, og mellem vores drenge er der 26 måneder og det passer fint. Jacob kan få lov at “være den store” men samtidig kan de sagtens lege sammen uden problemer (næsten ihvertfald)
    Men som du selv skriver, det er svært at vide hvad der er det rigtige…..og tror egentlig i den sidste ende det er ret ligegyldigt, der er fordele og ulemper ved det hele.
    Knus Dorte

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.