Stress..

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #2165533
    Anonym
    Gæst

    Jeg er også lige startet arbejde igen, i sidste uge. Jeg kan godt nikke genkendende til stress, skrigene unger, magtesløshed og fustretion.
    Jeg har lige siddet og tænk tilbage på den første, der var det også sådan, så det er ikke bedre med barn nr. 2.
    Jeg tror det er en reaktion på at deres hverdag ændre sig – mor er der ikke og mor er ikke som hun plejer når hun så henter mig og øv mor er træt. Oven i det kommer så at barnet er træt og sulten, den har været afsted i mange timer med uro og larm, og kan ikke lige fald ned i gear igen. Alt køre sådan set på spidsen af hvad det kan – det giver fustretioner og magteløshed.
    Sidste gange kørte det sådan her i en lille månede hos os. Tror bare man skal sætte sine forventninger ned og lave INGENTING efter arbejde andet end at være der for børnene. De kan jo ikke give udtryk for hvordan de har, men de har helt klart brug for mor og far. Så må nullermænd og vaske tøj ligge til en fri dag.

    Christina

    #486428
    Sunshine28Sunshine28
    Medlem

    Hej

    Jeg er nu startet arbejde og føler mig noget stresset må jeg sige.

    Det der går mig mest på og som går lige i maven er når Jessica skriger. Hun har et meget gennemtrængende skrig og lige i øjeblikket skriger hun når hun ikke får mad hurtig nok, når der er noget hun ikke må røre ved, når hun ikke kan se sin mor og far og ja når tingene bare ikke lige går efter hendes hoved.

    Er ved at blive lidt små skør (sådan føles det ihvertfald) og bliver simpelthen så irriteret på hende også fordi jeg føler mig magtesløs og ikke ved hvad jeg skal gøre for at hun er mere tilfreds (hun virker ikke tilfreds) og det gør mig ked, frustreret osv

    Er det alderen eller? Kender i andre til det?

    Hun var slet ikke sådan før hun startede i vuggestue da hun var 10½ måned.

    Sunshine+Jessica 180806

    #2165534
    odensemodensem
    Medlem

    Jo sådan har vi det også til tider. Specielt efter jeg har været på døgnvagt hvor hun så typisk ikke har set mig i ca. 30 timer.
    Når det er hendes far der passer hende (når jeg er på vagt) – så er der ingen problemer.
    Hun reagerer jo nok på mit fravær. Jeg syntes det hjælper at skrue helt ned for tempoet, bare være tæt på hende og ikke løbe for meget rundt. Så om eftermiddagen laver vi ikke så meget – vi kan godt bruge en time på at ordne vasketøj og lægge det på plads eller lege med et eller andet. Man når ingenting – men det får være. Slynge er også godt.
    Ingrid sover heldigvis ofte aftenlur fra 5-6 så kan aftensmaden være klar når hun vågner – så det gør det lidt nemmere for os.
    Men ja det er frustrerende at de pjevser når man selv også er lidt flad efter en lang dag.
    Håber den fase snart er ovre (eller er det begyndelsen på den berømte ulvetime??? – gys)

    Anne

    #2165531
    Anonym
    Gæst

    jeg stemmer også på at hun reagerer på dit fravær når hun endelig ser dig – og at det er en fase (endnu en) som går over når hun har vænnet sig til det – og du har (for hun kan jo mærke at du er stresset også og det frustrerer hende)
    hmm, vi må snart hitte ud af noget med det slyngehalløj.

    Og så kan jeg på det kraftigeste anbefale hvis man har nogensomhelst mulighed for det kun at arbejde 5½ time om dagen. Kan godt være vi er rå-fattige nu men damn … det giver liiiiiiiiiiiiiiigeeeee den sidste bid energi til mand og børn

    kh Ulla

    #2165535
    Sunshine28Sunshine28
    Medlem

    hej

    Hun reagere også sådan overfor sin far men kun når vi er alene herhjemme …når der er gæster er hun anderledes. underligt.

    ja kunne være rart med en slynge men ligenu ved jeg ikke hvornår jeg kan tage tid ud af kalenderen til det.

    Jeg arbejder fra 8-14.30 hver dag men synes stadigvæk det er en lang dag. Er på udkig efter andet job 😉

    Sidder lige og tænker at vi jo faktisk “springer” for hende hver gang hun skriger og lader hende aldrig græde lidt så tror at hun har fundet ud af det og udnytter det….kunne det være?

    Så nu må vi vise hvem der bestemmer…..men skriget stresser mig og derfor har jeg prøvet altid at opfylde hendes behov for at få hende til at tie stille.

    Sunshine+Jessica 180806

    #2165532
    Anonym
    Gæst

    Jeg messer lige lidt for mig selv her 😉 Jeg er sikker på (=jeg håber), at det er en fase, der går over igen. Du ser jo ingen teenagere, der reagerer på den måde (hehe).

    Lærke hænger mig i buksebenene hele tiden, krammer mig og skriger, hvis jeg ikke lige kommer ind på værelset, hvis hun vil have det. Hun kaster sig på gulvet og græder – rigtigt lissom et barn på to år, der er med ude og handle og ikke må få den der pose slik, der bare ser så spændende ud…… Men her er tingene jo også anderledes, end de plejer.

    J er stadig i Tyskland – kommer hjem om små 5 uger. Lærke og jeg er derfor meget alene sammen. Hvis hun har været i vuggestue, hænger hun ekstra meget på mig, når hun kommer hjem. Det må simpelthen være pga forandringen i, at far ikke er der.

    Der er selvfølgelig sket forandringer hos Jer. Det tager lige lidt tid at synke ind hos Jessica, men det skal nok komme. Du skal nok få din glade pige igen 🙂

    Maria – med et aaaaalt for langt svar på dit spørgsmål.

    #2165530
    dogs05dogs05
    Medlem

    Sådan en periode kom vi også i, ca en måneds tid efter han var startet i dagpleje. Det var ligesom om det gik op for ham at jeg forlod ham hver dag. Han havde det fint hele dagen, men lige så snart jeg kom for at hente ham; så havde vi balladen; klynk, gråd hysteriske anfald (lidt ala skrækscenariet med skrigende unge der ligger og hamrer arme og ben i gulvet og så helst i Bilka…) Det hele faldt også sammen med at min mand var meget lidt hjemme pga arbejde.
    Det var ligesom om han ville straffe mig for at have været væk hele dagen.

    Men der gik vel et par uger med det, så gik det over igen.

    Så fat mod, det bliver fint igen, når hun har fundet ud af at det bare ikke kan være anderledes.

    /Ditte

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.