Egoisme i fuld flor – en trist mor.

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2006 Egoisme i fuld flor – en trist mor.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #486397
    musenbbmusenbb
    Medlem

    Jeg har hængt en del med hovedet siden mandag i sidste uge, og jeg har så dårlig samvittighed hele tiden?

    Jeg ved, at jeg selvfølgelig gerne vil have det her barn, ingen tvivl om det, men jeg kan bare slet ikke blive glad for det. Tværtimod så har jeg hele tiden tanke på alt det, der nu skal tages hensyn til. Jeg har f.eks. sådan lyst til at aflyse vores bryllupp.
    Det kan måske være svært at forstå, jeg forstår det ikke helt selv, men det her bryllup har jeg bare glædet mig til SÅ længe, at få vores magiske dag, hvor jeg kan få lov til at være prinsessen, der får sin drømmeprins. At kunne danse til den lyse morgen, at kunne skåle med mine gæster og få en lille fin fjer på. At have en polterabend hvor jeg kan tumle og igen den lille fjer ? ikke at skulle tænke på en kjole, der skal lægges ud, at skulle finde fornuftige sko, når fødderne svulmer, at skulle være forberedt på, at jeg muligvis ikke kan nyde maden pga. kvalme (som sidst). Jeg ved godt det er mega egoistisk, når der nu er så mange, der kæmper for at få børn, og vi skal selvfølgelig have det ? men jeg kan bare slet ikke finde glæden som ved Lea.

    Oven i det syntes jeg i forvejen, jeg har for travlt til at kunne være så god en mor for Lea, som jeg egentlig gerne vil være. I går råbte jeg af hende og brød hulkende sammen bagefter over, at jeg gjorde det? Ved godt det er hormoner meget af det, men jeg har tudet og tudet og tudet, siden vi fandt ud af det? Har bare så dårlig samvittighed overfor det lille væsen, der gror inden i mig, som fortjener min ubetingede kærlighed og ikke en skrupforstyrret egocentreret bitch af en mor.
    Har måske bare brugt for en ordentlig spark bagi, for ligenu har jeg det sørme ikke optimalt 🙁
    Puhh, sidder og tuder igen… det burde være af glæde. Snøft snøft. Overvejer lidt at finde en prof at snakke med for jeg har længe også før jeg blev gravid været meget trist og haft tendens til at se glasset som halvt fuldt. Kristian siger, der er langt imellem latter nu, hvor jeg før altid har haft meget let til latter…. Han vil så gerne hjælpe, men så tuder jeg også… Det er ikke nemt at forstå en kvinde med følelser og hormoner i vild kamp.

    #2165267
    Anonym
    Gæst

    Jeg kan godt følge din tankegang.
    Et bryllup er noget specielt, en superdejlig og egoistisk dag, hvor man er i centrum med den man elsker. Så kommer der en lille sød mave og laver om på planerne. ØvØvØv.
    Jeg ville bare tude hos Kristian, som nu heldigvis gerne vil være der for dig (nok også grunden til at i skal giftes) og snak med ham om dine følelser og tanker. Det kan jo være en lille gestus fra hans side vil gøre hverdagene lysere og give dig lidt flere smil og overskud.
    Når den tid kommer hvor i er 4 skal kærligheden til alle nok være der, man kan ikke lade være. Lige nu har du måske bare brug for at være lidt egoistisk. Dine børn vil elske dig, jeg har ihvertilfald ikke fået et indtryk af en egocentreret bitch.

    Christina

    #2165265
    4evermor4evermor
    Medlem

    Jeg blev gift med min drømmemand i 7 mdr… det betød en polterabend og bryllup uden alkohol for mit vedkommende, men jeg fik jo alt, hvad jeg havde drømt om, dejlig mand, barn, lækkert hus osv. det var nok for mig og jeg kunne ikke ønske mig mere. Vi havde det mest fantastiske bryllup i haven og en romantisk bryllupsnat på et hotel bagefter 😉 Jeg havde også prinsessedrømmen om et bryllup, men nogen gange går planerne bare ikke lige som man har drømt om …..

    MEN for pokker, jeg ville aldrig gøre det om…. Panayotis er hammerende dygtige til at få kjolen til at sidde perfekt, jeg så ikke “tromlefed” ud i kjolen. Forfra kunne man slet ikke se, at jeg var gravid… så på dig, vil man intet se. Bryllupsskoene røg af under bordet 😉 og senere skiftet ud med “klip-klapper”, men ingen opdagede noget, da kjolen dækker det …. så jo, jeg dansede til langt ud på natten uden problemer 😉

    Jeg ved godt, at vi ikke alle er ens, men op med hovedet og få det bedste ud af situationen …. det bliver fantastisk alligevel.

    Held og lykke ……

    Kram Trine

    #2165264
    Anonym
    Gæst

    Op med humøret:)
    Det er nok lettere sagt end gjort, og jeg kan godt forstå at du er ked af at du ikke lige får præcis det bryllup du har drømt om. Men prøv at tænk på alt det du får i stedet. En dejlig mand der elsker dig – selvom du ikke er så glad for tiden, så er han der stadig. Og nej, det er måske ikke så smart hvis du drikker dig plakatfuld til brylluppet, men er det virkelig så vigtigt når du tænker på det? Måske kan dine veninder holde polterabend for dig om et år når du har født og ikke ammer, og så kan du rigtig gi den gas med en stor fjer. Og du kommer til at se fantastisk ud med din lille gravidmave i brudekjolen, det bliver SÅ flot. Mht menuen kan i måske lave en “kvalmesikker” menu. Var der ikke nogle ting som du bedre kunnne klare end andre i din sidste graviditet? Mht til sko, så få fat i de sko du gerne vil have og smid dem mens I sidder til bords, og så kan du evt. finde et par mere behagelige hvis det er det til danseriet hele natten. Jeg er sikker på at du får en dejlig dag, selvom den måske ikke bliver helt som du har regnet med. Og nu taler jeg jo kun for mig selv, men en bryllupsdag kan ikke altid planlægges 100%, min dag blev ikke præcis som jeg havde tænkt det, men bortset fra Nikolajs fødsel er det den største dag i mit liv og jeg husker den med stor glæde. Ligesom du også vil komme til.
    Og ja, så er der hormonerne, hidsighed, urimelighed, tudeture. Sådan er det nogle gange at være gravid, og det bliver bedre igen. Og du er og bliver den allerbedste mor i hele verden for begge dine børn!
    Jeg håber det har trøstet lidt. Stort kram fra Pernille

    #2165266
    Anonym
    Gæst

    men det er et udsøgt privillegium at være barn nummer to. En del af din dårlige samvittighed handler antageligt om at du ikke ha din fulde opmærksomhed på maven, graviditeten og barnet som er i vente, som du sikkert kunne og havde med barn nr. 1. MEN det er jo netop derfor 2’er børn er så harmoniske. De får lidt mere fred og ro og lever et skønt liv lidt uden for mors og fars skarpe og altobserverende åsyn!!! Mht. bryllup…tja mon ikke det bliver en skøn fest selvom den muligvis kommer til at afvige en smule fra det billede du har skabt inde i hovedet. Og lur mig om den ikke ville have gjort det selvom dit maveskind havde været stramt og ugravid under en ikke omsyet kjole… Sådan er det jo med forestillinger – de ser anderledes ud i virkeligheden…
    God vind og giv dig selv lov til at tude hormonerne ud hvis det er det du trænger til!
    Hilsen Dorte

    #2165268
    Anonym
    Gæst

    tænkte over det en dag vi havde besøg af vennepar med jævnaldrende-til-Rumæe-datter. Men de splittede det hele ad, vi løste konflikter og hvad der nu måtte opstå .. der tullede Mila bare rundt og rodede i alt det her de store unger havde splittet ad. Og hun hyggede sig for hårdt. Sådan har Rumle aldrig hygget sig. Dels fordi der ikke var nogen børn til at splitte det ad for ham og dels fordi han aldrig fik lov til at være så ‘alene’ .. man glor jo på førstfødte konstant. Ikke at det er forkert – jeg glor stadig meget på førstfødte og forandres over hans udvikling og påhit. Men det skaber også en del forventninger og det er jo derfor at nummer 1 bliver den der lidt fornuftige leve-op-til-idealer-type hvor nummer 2 er langt mere fri, anarkistisk, kreativ og løssluppen. Se lige på jeres egen placering søskendeflokken om det ikke passer ;o)

    Og tud så igennem, det er helt lovligt. Det skal nok blive en dejlig dag og fantastisk fest alligevel selvom det ikke bliver som først planlagt.

    Kh Ulla

    #2165263

    Jeg syntes at hvis det bryllup betyder SÅ meget for dig at holde uden mave på så du kan få den lille fjer med til både polterabend og selve bryllups festen – så skub da det bryllup et år ! :o)
    Ville det have den største betydning ?

    Omvendt så tror jeg ikke at det er der skoen trykker….tror ganske simpelt bare at du er blevet overrumplet !

    Og det er jo lykken……du har bare en masse planer i dit hoved – planer der ikke lige involverede denne lille bebs lige præcis nu ;o)

    Prøv at sætte det i perspektiv, det kan være svært imellem tude turene – men prøv at holde billedet lidt ud fra dig selv og se på det objektivt som om det var din gode veninde som sad ved siden af dig …hvad ville du så sige til hende ?

    Husk at din mand elsker dig – at i er blevet begavet med endnu en lille gnøf der vokser inden i dig og som har brug for at du finder ro og balance med dig selv.

    Mange kærlige tanker fra Pia

    #2165269
    musenbbmusenbb
    Medlem

    Hej med jer
    Hold da op nogle kloger “damer” jeg kender herinde – Pia, du ramte vist lige hovedet på sømmet. Vi har ikke brugt noget overhovedet siden Lea blev født, så vi har jo hele tiden vidst at chancen var der , men jo jeg blev overrumplet i den grad. Især da det tog over 1½ år inden der var gevinst med Lea.
    Vi har bestemt os for at gennemføre brylluppet, få kjolen syet ud og så bare tage tingene, som de kommer – men hold da op hvor det lige slog mig ud af kurs. Meget af det bunder nok i en meget usikker arbejdssituation og HORMONER. Lad os bare give dem skylden.
    Tak for sparket, piger…
    Knus Tine

    #2165271

    Hej Tine,

    Uhh jeg er glad for at du ikke blev stødt over mit indlæg, for det var med omtanke at jeg skrev til dig så direkte…jeg håbede at du ville opfatte det positivt og bruge det fornuftigt som du har gjort ;o)

    Godt at høre at du er “på banen” igen og så til hest med arbejdet….ikke ?…Du er gravid, har vel fået det sagt på jobbet og så er du “fredet” i et par år ;o)

    …Ja hormoner er noget skrald, de kan gøre store udsving i ens humør :o)

    Glæder mig til at følge dig og graviditeten.

    KH Pia

    #2165270
    Anonym
    Gæst

    Vi havde det mest fantastiske bryllup i 8. mdr og ja jeg drak 3 glas i løbet af dagen og med god samvittighed.
    Jeg var dronning for en dag og det kommer du også til.

    Varmeste hilsner Johanne

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.