Vuggestuevalg?

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #485112
    Anonym
    Gæst

    Vi er begyndt at kigge på vuggestueplads til Birk (i Kbh får man accenitet fra fødslen, hvis man skrives op inden man er 4 mdr), men vi ved faktisk ikke rigtig, hvad vi skal kigge efter.

    Selvfølgelig er der visse formelle ting, der er nemme at forholde sig til (åbningstider, afstand, antal børn pr. voksen etc), men hvilke andre ting, har I erfaring med, er godt at kigge efter?

    #2156170
    Anonym
    Gæst

    Snak med pædagogerne og find ud af om i kan stå inde for deres måde at uddøve pædagogik på! Jeg har selv arbejdet under to forskellige pædagoger med hver deres MEGET forskellige holdninger til børn, opdragelse og kompetencer og ved i hvert fald hvad jeg ikke vil have!

    Du kan vist bestille årsplaner fra daginstitutionerne og så udfra det, se hvad de lægger vægt på (rytmik, åbne rum, aldersintegrerede grupper, familiestuer, udflugter etc.) Er det en integreret institution eller kun vugger..

    Cristina og Sebastian 4 uger

    #2156168
    Anonym
    Gæst

    men et godt råd, synes jeg er at besøge institutionerne og ud over den egentlige rundvisning (der visse steder er skemalagt a la første mandag i hver måned kl.10 – mens andre steder har en mere åben politik) at prøve at ‘hænge lidt ud’. Sidder pædagogerne og hænger med kaffekoppen og interesserer sig for hinanden mere end for ungerne? Eller smækker de røven i gulvet og virker nærværende ift de unger der nu måtte være til stede? hvordan ser tavler og vægge ud? er der ‘gang i tanker og projekter’ eller er det perleplader og tush tegninger det hele?
    Hvordan er tonen både blandt børn og voksne? En småkedelig legeplads kan godt opvejes af traditioner for skovture og rollespil i den nærmeste park… ja, sådan nogle ting mener jeg kan give et rimeligt indtryk af institutionen
    God jagt! og husk robuste børn fra kærlige hjem kan få noget godt ud af det meste…
    Kærlig hilsen Dorte

    #2156167
    Anonym
    Gæst

    prøv at lad være med at fokusere på små rum og kedelige legepladser …. sådan en vuggestue har vi og vi havde den egentligt kun som 2 prior af samme grund. MEN det er en så fantastisk vuggestue – de er vildt gode til at arbejde på tværs af stuerne, tage dem med på ture og skabe rum til alle. Så det føles aldrig kaotisk eller overcrowded og børnene trives super der.

    Besøg institutionerne og mærk efter jeres mavefornemmelse. Er pædagogerne søde, stride, flinke eller strikse? Hvordan taler de til børnene? Hvordan irettesætter de børnene og håndterer konfikter? Gå efter det sted som I føler mest for …

    I kbh kan man læse om mange af inst på nettet .. læs de pædagoiske handlingsplaner, find ud af hvad I vægter højt (skal de have fokus på det rytmiske, naturen, bevægelse? Skal de være økologiske, hvor strikse er I med slikpolitik osv osv)
    Og så besøg dem bagefter og føl efter om de lever op til det skrevne

    God jagt :o)

    Ulla

    #2156169
    Anonym
    Gæst

    Mange institutioner har en hjemmeside under kommunens og der vil ligge handleplaner, virksomhedsplaner og læreplaner.
    Så kan du meget nemt danne dig et overblik teoretisk og hvis der så er nogen foretrukne, er det dem du/i skal besøge og få en snak med.

    Mit forslag….
    Held og lykke
    Christina

    #2156166
    lil_70lil_70
    Medlem

    Ved en integreret institution, slipper I for at skulle lave genindkøring om 2 år i børnehaven.

    Læs evt. bogen ‘Rød stue kalder’

    Få en standart rundvisning og check mavefornemmelsen.

    Gå jævnligt forbi og læg mærke til stemningen på legepladsen, ikke så meget om pædagogerne er der hele tiden men:
    – Har unger travlt med noget.
    – Har børne kontakt/interesse for hinanden.
    – Er der mange ensomme børn.
    – Er de meget ude.
    – Forgår udskældning, som plenum skrig over alle eller er det den enkelte der får forlæsning på tomands hånd.

    Rådene er brugt til vores nylige børnehave start, men kan måske give noget inspiration.

    Mvh Lærke (nov2003)

    #2156171
    dogs05dogs05
    Medlem

    Held og lykke.
    Vi snakkede om det i vores mødregruppe i tirsdags, og er lidt mugne; i Odense har man nemlig ikke et reelt valg. Man kan prioritere 3, men i virkeligheden får man en dagplejemor uden man selv har nogen som helst indflydelse; tag hvad du bliver tilbudt, ellers ryger du bag i køen. Der er faktisk ingen vuggestuepladser, for de få der er, er forbeholdt søskende til dem i børnehaven. Så det bliver oftest en dagplejemor, og du har ingen mulighed for at vælge en bestemt, kun et område.
    Pfh!! Lige noget jeg måtte af med… :-/

    /Ditte

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.