Status ca tre måneder

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2006 Status ca tre måneder

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #485086
    Anonym
    Gæst

    Jeg tænkte, om vi (lidt for sjov om sammenlignings skyld) skulle lave en lille status på ungerne herinde. Jeg har nemlig lige fået målt og vejet lillepigen i dag, så jeg kan lægge ud.

    Alder: 3 måneder og en uge
    Længde: 64 cm
    Vægt: 8100 g
    Beskrivelse: Pludrer lystigt, smiler hele tiden og græder sjældent. Ligner nok mest sin far, men det gør heller ikke noget, for han er dejlig. Sover ikke igennem, men skal have mad 1-2 gange om natten. Kan holde hovedet selv, når hun sidder, og kan trække sig op til siddende stilling, hvis vi holder hendes fingre (hun tager fat om vores fingre og trækker sig op). Leger på lægetæppet alene i op til ½ time ad gangen. Er ved at vokse ud af liften…suk…

    Maria C og Lærke

    #2156014
    Anonym
    Gæst

    Alder: ca. 11 uger
    Længde: 63
    Vægt: 7,1
    Beskrivelse: Pludrer også rigtig meget, elsker at sidde og snakke med mor og far. Har meget let til smil, og græder kun når han er overtræt eller sulten. Tobias har et rigtig godt sovehjerte, men det stammer absolut ikke fra fremmede:o)
    Elsker at ligge og daske til tingene på aktivitetstæppet, og skælde dem ud;o)
    Elsker at ligge på mavsen, og kan ligge der ret længe inden at han bliver træt. Holder hovedet flot, og kigger meget på sine hænder, så meget at han bliver helt skeløjet;o) Hænder bliver der også rigtig gnasket på, og så er det bare et hit at komme i bad.
    Det var lidt her fra.
    Hansen24 og Tobias 240806

    #2156004

    Den er vi med på.

    Alder: 3 måneder og 2 dage
    Længde: 61 cm (F. 49 cm)
    Vægt: 6700 g (F. 3140 g)
    Beskrivelse: Pludre i stor stil og har fundet ud af at lyden kan komme ud i mange forskellige toner. Han er en nem dreng, har dog sin ulvetime(r) mellem 17 og til senge tid, hvor han ikke rigtig vil sove og ikke rigtig ved hvad han vil, så der kræver han den fulde opmærksomhed. Han holder hovedet selv, har faktisk gjort det helt fra fødslen af. Han har endelig fundet glæde ved sit legetæppe og sin skråstol (så nu kan mine arme endelig få lidt fred) og kan lege alene omkring en lille ½ time. Det bedste han ved er at stille sig op og sætte sig ned i en uendelighed (kun ved hjælp af at vi holder i hånd/hænder) mon han er ved at træne sine små sumostænger.

    Knus Mie og Casper 160806

    #2156012
    duddimusenduddimusen
    Medlem

    Hejsa!!
    Jamen den er vi da med på.

    Alder: 3 mdr minus 2 dage
    Længde: 66 cm (blev ikke målt ved fodslen)
    Vægt: 6300 (F.3945)
    Færdigheder: Kan holde sit hoved når han sidder hos os, lofter hoved når han ligger på maven, men er endnu for doven til at ligge oprejst ret længe. forsoger at vende sig(skal jo se hvad storebror laver) Kan holde sin rangle og putte den i munden.

    Ellers er Johannes en nem dreng, som dog ikke helt har fundet ud af at man godt kan sove mere end fire timer om natten!

    Knus Dorte

    #2156010
    tilgaardtilgaard
    Medlem

    Alder: 3 måneder og 10 dage
    Længde: 67 cm ( 66 cm den 1/11 og 53 cm ved fødslen)
    Vægt: 7100 g (6600 g den 1/11 og 3756 g ved fødslen)

    Beskrivelse: Lang, slank dreng, der smiler, snakker og griner – græder kun sjældent. Er ved at opdage, at klumperne for enden af armene måske kan bruges til andet end at stikke i munden. Kan ligge selv i ca. ½ time og lege i kravlegården. Kan for det meste holde hovedet selv, når han sidder op, og er rigtig god til at ligge på maven. Får stadig mad en gang om natten (ca. 200 mL erstatning – han er flaskebarn) – typisk mellem klokken 3 og 5, men sover ellers fint i sin egen seng. Og også her er liften ved at være for lille – når han ligger i den, ligner han en indeklemt husmand, så den bliver snart pakket væk!!! Hvor er han blevet stor, min lille dreng.

    Tilgaard og Ming.

    #2156011
    Anonym
    Gæst

    Kender hverken vægt eller længde, men over 65 cm og over 6 kg.
    Smiler og griner højlydt. Er monster-kilden til stor morskab for… nå ja forældrene. Hilser hver morgen på sig selv i spejlet med et stort grin. Han synes vist, han er ret lækker (det er han også:-))
    Pludrer meget og taler med ting. Sover igennem og har efterhånden fattet det smarte i også at sove i løbet af dagen.
    Triller fra mave til ryg, men har dog ikke helt styr på hovedet, som når han lander på ryggen, slås i gulvet med et gonk og vræl til følge.
    Signe og Asger, for gammel til at være augustbarn, men vi kan så godt lide at være her på siden, og gad da ikke skifte, bare fordi knægten valgte at komme lidt før tid.

    #2156006
    Anonym
    Gæst

    Hej.

    Alder: 3mdr -3 dage
    Længde: 60 cm.
    Vægt: 5500 g.
    Beskrivlese: Her er der også godt gang i snakken. En meget glad og smilende og dejlig pige. Er ikke vild med at ligge på maven, har fået en henvisning til børne-fys., da hun konsekvent drejer hovedet og kigger til venstre, og så er det jo ikke nemt at løfte det. Hun er vild optaget af at se og høre på sin storebror.

    KH Hanne.

    #2156009
    carina1807carina1807
    Medlem

    Lucca bliver 12 uger på tirsdag…

    Er 65 cm og vejer 5,4 kg.

    Længdemæssigt ligger hun over gennemsnittet, men vægten skulle (iflg. Barnets bog) passe meget godt med alderen. Men når jeg sammenligner med jeres babyer, så er hun et lille fnug.

    Er der ikke andre i nogenlunde samme vægtklasse som Lucca!?

    Hun var 53 cm og 3.360 ved fødslen.

    #2156008

    Alder: 4 md -5 dg
    Længde: 68 cm
    Vægt 7300 g (for en uge siden)
    Beskrivelse: Er som regel meget glad skal helst lige “snakke” med alle der er i nærheden. Snakker meget højlydt m sin far (eller de nærmest råber med hinanden). Kan blive sur lynhurtigt hvis hun ikke får sin vilje og bliver helt blå-rød i hovedet.
    Går i seng hver aften kl. 19.00 er mest aktiv om morgenen ved 6-tiden og kan på det tidspunt møve sig 360grader rundt om sig selv mens hun ligger på maven.

    /Marianne og Annika

    #2156005
    monpetmonpet
    Medlem

    Jeg har også et lille fnug… Oscar er knap 16 uger, 62 cm. lang og 5,6 kg. Vejede også kun 2610 g. ved fødslen, men har den sidste måneds tid ikke taget meget på.

    Monica

    #2156007
    Eva4everEva4ever
    Medlem

    Sofie er meget snart 4 måneder (den 28.november).

    Hun vejer idag over 5,5 kg. (fødsel 2165g) og er vist pænt lang (over 60 cm).

    Hun er en meget glad lille pige, som sover igennem om natten og også gerne napper en god lur på et par timer om dagen. Hun elsker at ligge på maven og kan nærmest komme op i strakte arme. Har længe grebet om ting og krammet dem og har idag også opdaget sine fødder og skælder ud fordi de ikke vil komme op til hendes hænder ;-). Hun er en vaks lille pige.

    Kh Eva

    #2156003
    olbeankaolbeanka
    Medlem

    Anna er 9 uger ( eller er det 10) hun vejer 4900, jeg ved ikke hvor lang hun er. Ellers er hun sød og nem. Hilsen Bettina

    #2156013
    dogs05dogs05
    Medlem

    Jeg har bestemt ikke fået et lille fnug…

    Alder: 12 uger
    Længde: 64 cm
    Vægt: 7200 g
    Beskrivelse: Anton er en glad dreng, meget veltilpas, synes jeg. Han snakker rigtig meget, især når han skal spise, så ligger han der og fortæller en hulens masse istedet for at spise…. Han holder hovedet rigtig godt, og har faktisk gjort det fra fødslen. Han er meget glad for sine hænder; ligger ofte og betragter dem når han skal sove (istedet for at lægge sig til at sove..) og de ryger også lystigt ind i munden; også når han skal spise, så det er ikke altid helt nemt.
    Han har desvære en tendens til altid at kigge til venstre, så han er blevet en smule skæv i baghovedet.
    Han sover også godt; som regel en formiddagslur og en eftemiddagslur på hver 3 timer, og om natten 6 timer plus det løse.

    Ditte og Anton 260806

    #2156015
    odensemodensem
    Medlem

    Ingrid er 12 uger +1 dag og er 63 cm og 5,6 kg (v. føds 49 cm og 2,8 kg) Så hun er også et lille fnug. En glad og tilfreds pige der ammes fuldt, sover igennem om natten og gode lure i dagtiden. Kan holde hovedet. Hader at ligge på maven og har nu lært at rulle om på ryggen og så kan mor jo ikke tvinge hende til at ligge der. Smiler og pludrer. Elsker at sidde op og kan næsten sætte sig op i skråstolen desværre. Er lige begyndt at tage fat i ting, men ellers er det mest hænderne der kommer i munden.
    Vi har droppet liften efter at jeg introducerede voksi posen – for den elsker hun højt. Har nu i en lille uge været til at lægge i seng vågen og smilende ved 21-22 tiden og sove efter en sang og en hånd på dynen. Dejligt.
    Anne

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.