meget forskellige børn og familien (langt)

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2006 meget forskellige børn og familien (langt)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #484903
    Anonym
    Gæst

    Nu har jeg bare brug for at læsse lidt af, da jeg er lidt irriteret på min familie.
    Magnus 3 år er et MEGET socialt barn, han elskede kontakt med alle og kunne vandre fra arm til arm fra starten og nød det. Selvfølgelig er han glad for sin forældre, men alle der gider lege/underholde er et hit. Det gør at han var meget nem at have med ude, og et stort hit hos bedsteforældre og alle andre. Tilgengæld var det til tider hårdt når jeg gik hjemme med ham alene, for der var ligeså store krav til underholdning, og han ville ihvertfald ikke sove om dagen, for han kunne jo gå glip af noget.
    Emil derimod er næsten modsat, han bliver hurtigt (ihvertfald i forhold til storebror) overstimuleret og orker ihvertfald ikke at vi er alt for meget ude, og slet ikke at vandre rundt fra arm til arm. Tilgengæld er han nemmere når vi bare er hjemme. Jeg har selvfølgelig skulle vænne mig til forskellene, men ser ikke det ene som bedre end det andet.
    Problemet er bare, at det gør vores familie (læs bedsteforældre), og de har stemplet Emil som sart, fordi han ikke kan klare det hele – og jeg tror altså bare han er normal. Specielt svigermor synes jeg pylrer, når han ikke bare bliver rakt rundt, men jeg orker bare ikke et overstimuleret barn. Det er ikke sådan at de slet ikke får lov, men bare ikke på det plan de gjorde med Magnus, for børn er forskellige.
    Jeg ved godt der sikkert ikke er nogle gode råd, jeg havde bare mest lyst til at komme lidt af med nogle frustrationer over at skulle forsvare barn nr. 2, og lidt bekymring over, hvad det kommer til at betyde for ham.

    MVH
    Bente

    #2154485
    svea2004svea2004
    Medlem

    Jeg har samme problematik med Ville, fordi Svea var så pisse nem. Jeg siger det bare, som det er, at det er mig, der står med bananen, når han er kørt godt og grundigt overtræt, og det gider jeg ikke, så de må pænt beundre på afstand.
    Men den der med, hvad det betyder for ham på langt sigt, den spekulerer jeg også på. Træls, hvis man kommer ind i noget med en selvopfyldende profeti, så der ALTID ska tas hensyn til den mindste…
    Kh, Katrine

    #2154486
    Anonym
    Gæst

    uha hvor jeg forstår dig. Sådan er og var Rumle … nej han var ikke nem at overstimulere … der tror jeg faktisk Mila er “værre” men han var bare ikke glad for at være i armene på allemulige mennesker – heller ikke familie … han havde det bedst hos far og mor. Han gad ikke det der på arm af hvemsomhelst …. hvilket jeg respekterede for jeg synes ikke at bedsteforældre (eller andre) har et KRAV på dikke-dikke hvis ikke det er på barnets præmisser. Og åååh hvor er jeg blevet beskyldt for meget – at det var min skyld, at det var samsovningens skyld, at det var fordi han er født 3 uger for tidligt, at det var langtidsamningens skyld … gu var det ej. Sådan ER han bare. Han har bare en privatsfære og han vil godt se folk lidt an før han kaster sig i armene på hvemsomhelst. Han f… jeg har måtte forsvare ham mange gange. Især min far og farmor har meget svært ved at tackle ham rigtigt hvorfor han næsten er bange for dem. Det gør det bare ikke nemmere at alle andre børn i familien er sådan nogle super evig glade nogen der kaster sig fra skød til skød og krammer med alle der gider glo på dem. Det gør Rumle endnu mere sart-sær-underlig i deres øjne når de sammenligner for børn er da sådan nogle evig livsglade små væsener ikke??

    Hvorfor er det så pissesvært for især vores forældres generation at forstå at små børn også er mennesker med hver deres (medfødte) personlighed? Hvor mange af os kaster os i armene på hvemsomhelst? Hvorfor er der noget galt i at man godt vil se ting lidt an først? Måske er det endda et meget sundt tegn?

    Suk, det har irriteret mig i 2½ år nu …. men de fleste har efterhånden fattet det.
    Rumle er overhovedet ikke sart (og det er Emil eller andre sikkert heller ikke) – han er benhård hvad angår stimulation…. han var med på Roskilde Festival som 1 årig og boede i telt i 7 dage uden at knibe en ekstra tåre … han er super nem og super dejlig og man kan lave ALT med ham uden problemer .. han vil bare ikke kramme med alle og enhver … sådan er det bare … og det skal respekteres.

    Nej, du har ret der er ingen gode råd. Udover at respektere ens børns medfødte grænser og så ellers bare bide tænderne sammen hvad angår irriterende bedsteforældre og stole på at man selv ved hvad der bedst … og vid at de er helt normale børn og sagtens kan klare sig i den store barske verden (vi har fks aldrig haft så meget som et sekund bøvl med indkøring i vuggestue – fordi pædagogerne godt ved hvordan de skal tackle den slags)

    Kh Ulla

    #2154489
    Anonym
    Gæst

    Siri og Rumle brugte ½ sammen i sommers med at hoppe i den samme vandpyt … eller ææh vejarbejdeshul fyldt med grus og vand …. og de så da ud som om de hyggede sig – sammen :o) Selvom de begge er lidt reserverede og aldrig havde mødt hinanden før!

    #2154488
    MatmagMatmag
    Medlem

    Blander mig lige fra Ullas anden terminsgruppe: Min datter Siri var på mange måder som I beskriver og jeg vil altså godt lige sige, at børnene bare skal have ro, for i dag er der ikke specielt meget pis. Hun kaster sig dog ikke i armene på alle mulige folk, men hun finder sig i at blive passet af mange forskellige af vores venner og familie – og hun er altså hverken blevet langtidsammet, har sovet sammen med os eller er født for tidligt 😉 Børnene skal bare have ro og de har kun forældrene til at oversætte deres behov for andre mennesker.
    K.h. Matilde, juni 2004

    #2154484
    MatmagMatmag
    Medlem

    Ja, altså en halv time, ikke 😉 Jeg kunne ikke være mere enig over, at selskabet så ud til at passe dem fint.
    K.h. Matilde

    #2154487
    Anonym
    Gæst

    Tak for svarene til jer alle, rart at man ikke er den eneste.
    Jeg er også helt sikker på at Emil er helt normal, når jeg skriver at jeg er bekymret er det kun for, hvordan han vil føle det, hvis folk bliver ved med at sammenligne ham med en storebror, der har en unik evne til at charmere – specielt ældre mennesker. F.eks. min gamle sure farfar, der egentligt ikke kan lide børn og mener at de skulle komme til verden 10 år gamle og velopdragne. Som barn var jeg nærmest bange for ham, men Magnus snor ham om en lillefinger og kan få ham til at læse højt og pjatte.
    Jeg håber bare, at også Emil vil opleve en masse positiv opmærksomhed, selvom det skal være på hans præmisser.

    MVH
    Bente

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.