Jeg kan snart ikke mere!!

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Maj 2006 Jeg kan snart ikke mere!!

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #481379
    Anonym
    Gæst

    Hejsa!!

    Jeg er bare snart helt fuldstændigt kokset ud, i min sjæl, og i min krop.

    Jeg fik verdens dejligste pige den 25/5-06. Hun er så mild og god. Sød og kvik, og altid smilende. Men hun vil ikke spise.

    Jeg har prøvet alt snart. Nu er amningen også snart gået istykker fordi jeg giver en del flaske, de jeg var bange for at det var min mælk den var galt med. Men ligegyldigt hvad, så tager hun kun ca. 100 g. på om ugen. Mad intersserer hende overhovedet ikke.

    Vi har gået ved børnelægen i snart 3 mdr. De har taget blodprøver, som heldigvis var fine, og vejet hende. Men det hjælper hverken hende eller mig.

    Jeg selv har det heller ikke godt. Jeg døjer med smerter i munden/tørhed og en brændende fornemmelse, samt en klump i halsen. Der er der heller ingen hjælp at finde. De siger at der ikke er noget galt. Men hvorfor pokker har jeg det så så dårligt.

    Jeg kan snart ikke fungerer i min hverdag. Alt kræver store kræfter at tage sig sammen til. Jeg er bare bange og ked af det. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre.

    Knus Lene.

    #2135722
    Anonym
    Gæst

    Hej Lene

    Skal hun tage mere end 100 gram på om ugen nu? Min læge sagde, at det kun er i starten.

    Har hun hård mave?

    Hvor meget spiser hun?

    Min datter spiser også mindre i perioder, og det har bekymret mig meget, men hun trives, så det har jeg valgt at fokusere på.

    Kh
    Rikke

    #2135723
    StapelfeldStapelfeld
    Medlem

    Kære Lene… Starter lige med at give dig et ordentligt knus – dét trænger du vist til… Og så vil jeg dernæst sige dig, at det ALDRIG er DIN skyld, at Lillepigen ikke er speciel interesseret i mad… Børn er jo vidt forskellige – nogle grovæder til de brækker sig, og andre skal fristes, lokkes og leges til bare at tage en enkelt skefuld… Du gør hvad du kan og skal gøre som en supermor, og du har heldigvis lægens ord for, at Lillepigen er helt perfekt… Hun tager på i sit EGET tempo, og dét er det aller vigtigste… Og hun trives, er kvik og glad – så hun er jo helt helt vidunderlig perfekt…*S* Og angående dig… Kære du… Du stresser jo dig selv, med de bekymringer… Hold dig til facts : HUN TRIVES… Hun vokser i sit eget tempo… Hun udvikler sig… Og prøv så at glem alt andet..*S* Du er bange, ked af det, har fysiske symptomer på stress og overbelastning, og alt for mange sorte tanker… Hvem har du i dit liv, der kan støtte dig, hjælpe dig og lytte til din angst ? Tænk på dit netværk, og BRUG dem – det kan ikke betale sig at du kører ned – tro mig – der er koldt på bunden af helvede… Og ensomt… Du kan osse kontakte din SP og egen læge – fortæl ærligt hvordan du har det – og få noget hjælp NU… Jeg synes du lyder som den dejligste mor – du har bare lige brug for lidt opbakning… Skriv igen, du… Kæmpe trøstende knus – Camilla…

    #2135724
    cluclu
    Medlem

    Øv du! Du lyder bestemt til at have brug for et kæmpe kram, og lidt tid/luft til dig selv!

    Jeg synes da umiddelbart at det lyder ok med 100g om ugen nu. Tror da ikke Simon tager mere på end det!?. Men det kommer måske også lidt an på hvad hun vejer – er hun en lille spirrevip?

    Simon vil heller ikke meget andet end min mælk. Flaske kan vi overhoved ikke få ham til. Grød gider han meget lidt nogle gange = op mod 5-8 skefulde. Andre gange vil han bare slet ikke! Er også ved at være noget fustreret over det, for det betyder jo, at jeg ikke kan være væk fra ham i særlig lang tid af gangen!!

    Men ellers er han også – som din pige – mild, sød, god, kvik og meget smilende – ja, verdens dejligeste dreng 🙂

    Knus Camilla, mor til Sofie 28.10.03 og Simon 19.05.06

    #2135725
    Anonym
    Gæst

    Hejsa!!

    1000 tak for alle jeres søde og opmundrende svar.

    Jeg er bare så brugt, at man skullle tro det var løgn. Jeg havde sådan glædet mig til denne graviditet/barsel og så har det hele være fuld af bekymringer, og frygt.

    Min førstefødte havde pylleresdenose(Det med explosive opkastninger) og blev opereret da han var 10 uger gammel. Desuden skreg han mere eller mindre konstant til han var 5 mdr. gammel. Derfor havde jeg sådan glædet mig til at alt bare skulle køre på skinner denne gang.

    Men min lille prinsesse vil ikke spise, og tage på. Hun vejer kun 6400 g, nu hvor hun er 5,5 mdr. gammel. Da hun blev født vejede hun 3700 g, så i kan godt se det ikke er meget hun har taget på.

    Jeg syntes bare at jeg render til læge konstant. Hvis det ikke er med Naja, så er det med mig selv.

    Jeg har også så dårlig samvittighed overfor min søn Lukas, fordi jeg ikke rigtigt har overkud til noget som helst med ham.

    Jeg vil bare gerne have det godt igen, så jeg har mere overskud til dem begge. Og så vil jeg selvfølgeligt gerne have at Naja skulle tage noget mere på.

    Jeg føler bare jeg er en vildt dårlig mor. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Min læge vil have mig på antidepresiv medicin, men jeg har altså prøvet at have en depression, og jeg føler ikke jeg har det dårligt fordi jeg er deprimeret. Men jeg kan risikerer at jeg bliver deprimeret fordi jeg har det dårligt. Hvis i forstår hvad jeg mener?

    Endnu engang tak for jeres svar, og fordi i gad at tage jer af mine bekymringer.

    Knus Lene.

    #2135726
    Cunda26Cunda26
    Medlem

    Hej Lene!
    Jeg tror bare, at börn vokser forskelligt. Jeg selv vejede 4200g, da jeg blev födt og “kun” 7200g, da jeg vat et halvt aar. Det er ogsaa kun tre kilo paa seks maaneder. Saa har jeg vaeret en af de mindste, da jeg kom i skole, og i dag er jeg 1,76m. Jeg ved ikke om det jeg hjaelper en lille smule…?
    Kh
    Anja

    #2135727
    nikoline06nikoline06
    Medlem

    hej Lene,
    hvis du vil have et råd, så vent med medicinen- tror at du stresser dig selv- som så mange andre har skrevet. -læger er måske lidt for hurtige til at give medicin-så tag en dyb indåndning og følg dit hjerte- du virker som en fornuftig og smadder dejlig mor!! kan nu godt forstå dine bekymringer-men jeg tror også vi mødre er gode til at stresse os selv fordi vi vil være supermødre.*S* (det var ihvertfald min hensigt, men det har jeg måtte revurdere-*S*)- hun er jo tilfreds og glad -fokuser på det. Det er lige gået op for mig, at jeg selv skal gøre det samme- Nikoline vil ikke tage skemad for tiden-og det stresser mig!!- hvor tosset kan man være- typisk mødre ik´!!-
    håber du har nogen at snakke med ellers er du velkommen til at skrive
    knus manja og nikoline (210506)

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.