TØJ….

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #472549

    Hej

    Freya kan gå helt amok over at få sko eller støvler på for tiden. Af af skriger hun, sand i! Og så skal vi tømme for sand, nogle gange er det minimalt hvad der er af sandkorn i skoen!! Det samme gælder tøj. “Irriterende” siger hun (råber), og hiver og flår i bluser og jakker. Strømpebukser kan jeg slet ikke få hende i (startede derfor i bukser til min søsters bryllup, men accepterede kjolen, da kusinen var i kjole), og har hun st.bukser på i bilen, går hun helt amok, for hun kan jo ikke bare lige hive dem af…. Hun har virkelig temperament, og så tror jeg også hun er meget sensitiv (det er faren). Har nogen oplevet noget lignende? Jeg forholder mig roligt til hendes voldsomme udmeldinger, men det kan da godt blive lidt belastende!!!!

    Knus Lise

    #2094025
    flissiflissi
    Medlem

    Ditte havde en periode, hvor hun flejnede fuldstændig bananas over sit tøj. Vi spurgte i vuggestuen og fik at vide, at det var typisk for selvstændighedsfasen. Hun gjorde simpelthen oprør mod, hvad hun lige kunne finde på og i Ditte´s tilfælde var det tøjet.

    Heidi kan blive tosset på sikkerhedsselen i bilen, skoene, tøj hun ikke selv har valgt, sovs det forkerte sted på tallerkenen, osv. Hun er bredt funderet, når det kommer til sætte sig på tværs. Til gengæld er der dage, hvor alt er okay.

    Vi fik i sin tid det råd, at bevare roen og lade ungen rase af. Nogle gange går vi vores vej, hvis larmen bliver lidt for træls. Er det ikke lige muligt, bærer vi skrigeballonen ind på værelset og trækker døren på klem. I det sidste tilfælde kommer Heidi altid farende ud 2 minutter senere i højt humør, og så står vi klar med åbne arme, overskud og støtte.

    Nogle gange gennemtrumfer vi, at det er os, der bestemmer. Er vi fx på vej ud af døren og oprøret er rettet mod skoene, sætter vi os ned og er venlige, men bestemte. Vi viser hende forståelse ved at sige: “Ja, jeg ved godt, du synes, det er træls, men det kan altså ikke nytte noget. Jeg vil have, at du SKAL have dine sko på, for nu skal vi ud!!”. Derefter får hun dem på – måske hylende – hvorefter vi muntert siger: “Så, det var det, nu skal vi afsted.” og ignorerer yderligere protester.

    Det kan være slemt ind imellem, men man bliver bedre og bedre til at tackle situationerne, så man både bestemmer og lader barnet bestemme. I stedet for at finde de røde sko frem, kan man lade barnet vælge mellem de røde sko og gummistøvlerne. Det har vi god succes med. Er Heidi alligevel vred på skoene, spørger vi hende, om hun SELV vil åbne døren? Den type afledning plejer også at virke godt.

    Nogle gange bliver det bare for meget af det gode og jeg er tæt på at eksplodere over ungen. I bilen skruer jeg op for radioen, så larmen fra bagsædet ikke er så øredøvende og herhjemme går jeg min vej. Jeg har lagt meget vasketøj sammen i arrigskab, mens jeg talte til en 2-300. Husk at sige undskyld bagefter, hvis du bliver vred og hæver stemmen. Det er menneskeligt at få nok. 🙂

    Knus Lisbeth 25+4 og Heidi 261105

    #2094026

    Hej Lisbeth

    PYH det er altså noget af en opgave at have fået sin egen “drama queen”! Jeg tror, du har helt ret med hensyn til dine iagtagelser, overvejelser og reaktioner! Og det lyder, som det vi gør. Men PYH det er sgi hårdt hele tiden at bevare roen og have overskudet. Freya tænder af overfor det mindste i disse dage. Det er hårdt at starte i vs, og hun føler, at alle overskrider hendes grænser hele tiden. Det er MIN, det er DIN! RÅBER hun hele tiden, og så er hun samtidig med sit heftige temperament blevet meget aggressiv, og hun smider meget med tingene, så ih hvor skal man være rummende og støttende hele tiden…….. Jeg går total kold om aftenen for i mit arb. med special børn, så er min dag egentlig ret hård med hensyn til at bevare roen, være tålmodig, være rummende og støttende…. Det TRÆTTER (har lige sovet fra 20 – 23 – og nu kan jeg så gå i seng – ØV;0)).

    Dejligt, du lige gider vende tingene rigtigt i mit hoved. Det giver overskud!

    God weekend
    Lise

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.