Den dér aftenputning…

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe Oktober 2005 Den dér aftenputning…

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #469021

    Vi har herhjemme besluttet, at vi ikke længere vil vugge vores datter (8 mdr.) i søvn. Hidtil har det været helt på hendes præmisser ved sengetid. Vi har forsøgt at indføre en fast rutine om aftenen: mad, hygge, nattøj, læsning og sang. Når så lyset bliver slukket og vi forlader rummet starter showet. Ikke bare brok, men gråd. Det varer ikke længe, inden hun kommer op i det røde felt og græde sig i søvn skal hun bestemt ikke. Så plejer vi at tage hende op, for det hjælper ikke at nusse eller synge her. Sidder lidt med hende i sofaen eller går rundt med hende. Bliver vi på værelset kan det tage 2 timer med en ikke helt tilfreds pige + et ekstremt varmt rum. Bruger vi sofa-/vuggemetoden kan det tage lige så lang tid, hvis først hun har været oppe i det røde felt. Har I nogle forslag til nogle konkrete redskaber – altså fra det tidspunkt, hvor ritualerne er sluttet og hun skal sove, men hvor hun begynder at blive ulykkelig. Er godt klar over, at der selvfølgelig vil være en overgangsperiode, der måske er lidt hård. Det er vi indstillet på. Men hun skal ikke græde sig i søvn. Vi kan bare ikke rigtig komme videre og ved ikke helt, hvordan vi skal tackle det.

    Skal måske lige nævne, at det går bedre med at lægge hende om dagen. Men der plejer jeg at lægge hende, når jeg kan se, at nu er det nu. Nogle gange må jeg prøve et par gange, men her oplever jeg aldrig, at hun bliver så ulykkelig.

    Hvornår lægges jeres børn til at sove om aftenen?

    Gode råd modtages gerne.

    God nat og sov godt – men uden gråd 🙂

    #2076039

    Allerførst: jeg kender det så godt:-)
    dernæst, prøv at åbne vinduet, det hjælper på vores dreng. Vi har haft rigtig mange aftener hvor han bare ikke vil sove, men nu går det faktisk lidt bedre. Han bliver ikke længere danset “til ro” og får ikke længere 100 godnat sange. Men én sang, den samme som om dagen også. Det er helt faste ritualer som hos jer, men jeg har bare besluttet at han ikke kommer op igen når han er blevet lagt. Får hun en flaske?, det gør Oskar nemlig og bryst og han falder som regeol i søvn hvis han ligger v siden af mig, nogle gange skal jeg ligge der LÆNGE…:-)

    Ellers er der vist noget der hedder The no cry solution som skulle være mindre barsk end Godnat og sov godt, derudover sagde min S.p at Pskar skulle have et mere mættende eftermiddagsmåltid, fx noget grød og det gør vi så nu. (vores problem var at han havde så svært ved at falde i dyb søvn, som om han hele tiden ville ammes…)

    God fornøjelse

    #2076036
    LulubellLulubell
    Medlem

    Emil har også været vant til at falde i søvn i mine arme. Det var lidt af et sidespor, så vi begyndte at putte ham i hans egen seng. De fleste dage går det fint, men hvis han er bare den mindste smule overtræt…ryger han også i det røde felt. Så kan vi ligeså godt lulle ham i søvn med det samme. Lige for tiden er han faktisk ret svær at få til at sove om dagen. Han vender sig om på maven og prøver at rive barnevognen fra hinanden (hvorfor skal inderstoffet lige sidde fast med velcro). Jeg tror at han er i en fase hvor der bare sker så meget for ham…han kravler, rejser sig op ad alt, sidder op…han er i en rivende udvikling.
    Ved ikke om jeg lige kan give så mange råd….men måske skal putteritualet være meget kort, så hun ikke bliver for træt. Emil har en musikklovn, den spiller lidt inden han sover. Hvis Emil er meget hys kan kamillete hjælpe…

    Lene og Emil 220905…som heller ikke skal græde sig i søvn.

    #2076033
    Anonym
    Gæst

    Jeg vil anbefale dig at læse ‘no cry solution’ der findes nu en dansk udgave, men den ligger også her på nettet i en kort udgave, skal gerne finde den hvis du er interesseret, kort fortalt går det ud på som jo skrevet står, at barnet IKKE skal græde, jeg bruger den ud fra afsnittet hvor mor ammer og det er gået rigtigt godt, vi er gået fra at Ludvig vågnede hver time til 1-2 gange på en nat, ligesom jeg nu ammer ham døsig og lægger ham og han falder i søvn (mens mor sidder på en stol og holder øje*G*) og der er også et afsnit til dem der ikke ammer i søvn, nemlig det samme med at vugge, ligge barnet, klynker det op igen og forfra, nåh det er nok bedre du selv læser det *G*, når jeg starter den stationære op om lidt for at betale regninger, så skal jeg finde artiklen i mine fortrukne.

    Og jeg er bestemt heller ikke til de skal græde, og selv om flere siger skal I ikke af med det ammeri eller vuggeri, jamen hvor mange 14 årige bliver da vugget eller ammet i søvn, hos nogle tager det altså længere tid – og fred med det

    Hilsen Heidi med en Gustav der bare var laaaaang tid om at lære at falde i søvn selv, Frederik der altid bare har ville lægges og sov 2 sek efter, og så lille Ludvig der vil ammes ammes ammens…

    #2076031
    piasotpiasot
    Medlem

    Vi havde samme problem med vores to store børn. Efternøleren på 8½ mdr. er, som i alle andre forhold heldigvis meget nemmere.
    Vi er også modtandere af at de skal skrige/græde sig i søvn. efter aften putning med bog/sang og godnatkys, gjorde vi det at vi blev i rummet og sad ved siden af sengen hvis der var gråd. Så kunne man sidde der i dæmpet belysning og læse lidt og måske nynne helt stille.Når der blev ro gik vi ud men kom tilbage hvis der kom mere gråd. På den måde finder de hurtigt ud af at nu er dagen forbi og der sker ikke mere. De er ikke forladt men underholdningen er slut og det er sovetid. For os har det taget under en uge begge gange hvor tiden det er nødvendigt at sidde derinde bliver mindre dag for dag. Måske skal vi på et tidspunkt også gennem turen med Marius men det må tiden vise.Held og lykke
    pia

    #2076032
    piasotpiasot
    Medlem

    Vi havde samme problem med vores to store børn. Efternøleren på 8½ mdr. er, som i alle andre forhold heldigvis meget nemmere.
    Vi er også modtandere af at de skal skrige/græde sig i søvn. efter aften putning med bog/sang og godnatkys, gjorde vi det at vi blev i rummet og sad ved siden af sengen hvis der var gråd. Så kunne man sidde der i dæmpet belysning og læse lidt og måske nynne helt stille.Når der blev ro gik vi ud men kom tilbage hvis der kom mere gråd. På den måde finder de hurtigt ud af at nu er dagen forbi og der sker ikke mere. De er ikke forladt men underholdningen er slut og det er sovetid. For os har det taget under en uge begge gange hvor tiden det er nødvendigt at sidde derinde bliver mindre dag for dag. Måske skal vi på et tidspunkt også gennem turen med Marius men det må tiden vise.Held og lykke
    pia

    #2076037
    XmarenXXmarenX
    Medlem

    Jo tak, samme her.

    Vi var ellers nået dertil, hvor jeg kunne amme godnat, gi ren ble på og lægge hende vågen ned i sengen og så gå. Men efter hun har været lidt syg og seperationsangsten/morsyge begyndte for et par uger siden går den bare ikke mere. Så vi er gået et skridt tilbage og hun bliver ammet i søvn inde på sit værelse og så lagt ned i sin seng. Det går heldigvis fint 9 ud af 10 gange, men gør jo mig til eksklusiv putter, far duer bare ikke.

    For os handler det også i høj grad om at undgå at hun når at græde igennem, for så vil putningen ingen ende tage. Jeg er som de andre stor og indædt modstander af “controlled crying” metoder, som den i Godnat og Sov Godt, så vi forsøger at luge ud i uvanerne på mere nænsom måde, a la “sov igennem uden gråd” som “the nocry sleep solution” hedder på dansk, da det har virket for os før.

    Så nu begynder vi igen lige så stille at lægge hende liiige før hun er ved at falde i søvn ved brystet, evt med en hånd på hende, indtil hun er fladet helt i søvn og tanken er så at jeg gradvis kan trække mig mere og mere tilbage, uden at hun skal brokke.

    Godnat, godnat 🙂

    #2076034
    Anonym
    Gæst

    Her ammes Richard døsig, puttes i seng med en sang (den samme hver dag og aften) og et kys på panden og jeg lister ud. Nogle gange sover han uden problemer og andre gange grynter og smågræder han, men falder oftest i søvn i løbet af fem minutter. Jeg har aldrig i hans otte måneder lange liv oplevet at han græder vildt og hysterisk (er begavet med den gladeste, mest godmodige og gode lille dreng man kan forestille sig). Jeg er i princippet også imod at de kære små skal græde sig i søvn, men her tvinger omstændighederne mig til at få putningen overstået i en fart, da Agnes på 4 og Edvard på 2 venter mig. Jeg er 3 – 4 gange på en uge alene om putningen, da min mand arbejder til sent.
    Min erfaring er altså en kærlig, men fast, bestemt, húrtig og meget rituel putning.

    Held med det.

    Rikke

    #2076038
    gladbabygladbaby
    Medlem

    VI har siden Emil var fire måneder brugt følgende og ret efffektive metode.
    Efter aftensmad leger vi lidt. Så får han nattøj på (får et bad) får børstet tænder osv. Så får han lov at lege lidt selv på sit tæppe i stuen eller vi læser i en bog (stille leg) Herefter ammes han i sofaen (det bliver jeg nok ikke ved med ret længe endnu, da han nu er ni mrd. men foreløbigt fortsætter det)
    Herefter får han lige lov at “sluge” maden… vi sidder og hygger os lidt i sofaen, og så er det i seng
    (det er som regel kl. 19.15-19.30) Enten mor eller far tager ham – siger godnat og så går vi op med ham. Det er vigtigt at understrege, at han på dette tidspunkt ikke har vist voldsomme træthedstegn. Har højst gnedet sig lidt i øjnene men er slet ikke nået til at pyldre. Er faktisk ofte glad.
    For det meste bliver han LYKKELIG over at komme i sin seng (Der står på hans eget værelse med mørklægningsgardin) Nogle gange klukler han ligefrem.
    Far snakker lidt med ham – putter dynen om ham – giver sutten og går så ud af rummet og siger godnat.
    Jeg synger en sang men gør ellers det samme – ERGO putteritualet er KORT – tager fem minutter.
    Herefter går vi, og han får selv lov at falde i søvn.
    Bortset fra et par uger for nogle uger siden, så græder han ALDRIG og vi er ikke inde og give sut før ved 5-tiden om morgenen, hvor sutten så til gengæld sjældent hjælper. Der vil han ind til mor og have bryst…
    De par uger jeg taler om var formentlig da han fik seperationsangst. Han græd sipelthen, når vi gik ud af rummet. Så gik vi tilbage – puttede dynen om ham igen og gik ud igen og sagde godnat. Enkelte aftner tog det op til en halv time. Rørte ikke så meget ved ham men sagde shhy og godnat og stod ellers blot så han kunne se os – men gik ud af rummet lige før han faldt helt i søvn.

    Det virkede og er forlængst overstået.
    Hovedreglen herhjemme er, at når først han er kommet op i sin seng, så kommer han ikke ud af soveværelset. Vi har bestemt han skal sove. ERgo er underholdningen slut for den dag, og han kommer ikke ned i stuen igen. De få gange han har været virkelig ked af det – mest da han var ca. 5 mrd. har vi taget ham op i vores arme men er blevet i det mørke soveværelse og har snakket så lidt som muligt med ham. Blot vugget ham lidt – gået lidt rundt og har prøvet at ligge ham igen. Så finder han ud af, at der ligesom ikke sker mere spændende i dag.
    Men som du selv skriver skal I nok indstille jer på, at det tager nogle dage, hvor i skal bruge lang tid. I har jo fået vænnet hende til vuggeriet og til at det hjælper at græde…
    God arbejdslyst – håber I finder en vej
    Rikke og Emil 20.09.05

    #2076035
    mieandreasmieandreas
    Medlem

    Jeg har et forholdsvis nemt barn hvad angår putning, men vi har da også haft små problemer. Som mange andre skriver er principperne bag No cry sleep solution god synes jeg. I starten fik Andreas nattøj på, og så ammede vi. Vi ammede lige indtil han næsten var faldet i søvn, tog ham fra og lagde ham i seng. Princippet er at de aldrig må nå at falde i søvn inden de bliver lagt. Det gælder også hvis han faldt i søvn i vores arme, han kunne simpelthen ikke bære at vågne et andet sted end han var faldet i søvn. I starten havde vi en varmepude til at ligge i sengen så den var lun og tryg når han kom derned ( han blev lysvågen hvis sengen var kold). Vi lavede en lille hule ( det har han endnu) med bamse ( den samme bamse, som skal være i sengen og KUN i sengen) og så en stofble (som lugter af mig – det er den ble vi har brugt til at amme med)Det virker fint nu. Han bliver skiftet- ammes eller får mælk på kop- kommer i sin seng- får sin sut- vi synger godnat sang- han bliver kysset godnat og vi forlader rummet. 9 ud af 10 gange lægegr han sig til at sove med det samme. Han ligger natten igennem med sin sutteklud helt tæt ved næsen. Som en anden skriver må han bestemt ikke være for træt når han puttes.
    Held og lykke med det, glæder mig til at høre opfølgning på det hele.
    Mie

    #2076040
    lykke78lykke78
    Medlem

    Mange tak for jeres svar. Tænkte nok, at vi ikke var ene om “problemet”…men også dejligt at høre, at det kan lade sig gøre.

    Der er jo ikke ikke andet for end at blive ved med at prøve. Vi undlader nu, at gå ud af værelset ved putning. Ellers er strategien uændret. Jeg tror nu alligevel, at jeg vil investere i ‘No cry sleep solution’ og se, hvad der gemmer sig i den.

    Jeg lader høre fra mig, når der (forhåbentlig) er fremskridt at spore 🙂

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.