Hvor meget spiser de…..

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2005 Hvor meget spiser de…..

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #467617
    LulubellLulubell
    Medlem

    Nu må jeg spørge…. Har ellers behersket mig længe, men nu vil jeg vide det. Gider ellers ikke gi efter for bekymringerne, men måske bliver jeg beroliget lidt.

    Så hvor meget spiser jeres børn i løbet af dagen?

    Emil spiser følgende:

    En stor skål havregrød til morgen…der er smørklat og sødmælk i

    Vuggestuens formiddagsmad… lidt frugt eller brød

    Frokost….og det er her problemet er. I dag spiste han en kvart rundenom, ½ frikadelle, ½ bolle og en yoghurt.

    Kl 14. En rundenom rugbrød, lidt nektarin og meget lidt kiwi

    Kl !5.30 En kvart bolle

    Aftensmad 1 fiskefilet og 1 alm kartoffel, gulerod og 3-4 jordbær.

    Emil er jo stadig en lille fis. Han vejer ca 11 kg og er vist 84 cm…mine egne målinger.
    Jeg er bare overfokuseret på at han er så lille og det bekymrer mig at han ikke spiser ordentligt i vuggestuen.

    Han er ikke så god til at spise rugbrød selv….han har “frøken-fingre” og hader at få snask på. Han vil helst fodres med gaffel, men kan også selv spise med den. Han er faktisk god til at spise både med ske og gaffel, men han mister hurtigt lysten.

    Fortæl…fortæl…

    Lene, Marcus og Emil

    #2069749

    Hej Lene, Aaltsaa, jeg ved ikke, om det er fordi, min datter er specielt smaatspisende, men jeg synes da Emils madindtag lyder absolut fornuftigt. Han faar mange maaltider i loebet af dagen og kosten lyder varieret. Jeg ville overhovedet ikke vaere bekymret. Vores datter faar 4-5 maaltider i loebet af dagen (vi bor i udlandet, saa maaske er vores madvaner lidt anderledes):

    Morgenmad: youghurt med musli eller ca 1/2 bolle og lun maelk

    Formiddag: lidt frisk frugt eller rosiner – nogle gange vil hun ogsaa gerne bare have et glas juice

    Frokost: groentsager, (meget lidt) koed (som er SVAERT at faa hende til at spise), ris eller pasta samt en lille youghurt + frugt til dessert. Hertil vand.

    Eftermiddag: frisk frugt, lun maelk og evt en grovkiks el. lign.

    Aften: groentsager med ris eller pasta. Youghurt og frugt til dessert. Hertil vand

    Jeg synes tit, at hun spiser meget lidt til de to hovedmaaltider, og har overvejet om jeg maaske giver hende for store mellemmaaltider….. Har dog besluttet mig for at proeve paa ikke at bekymre mig, for hun er glad og frisk, naesten aldrig syg og utrolig aktiv. Jeg tror hun vejer ca 12- 12.5 kg. Hun er slank men bestemt ikke mager. Hun er ret god til at spise selv, men mister ogsaa hurtigt lysten og koncentrationen og har generelt lidt svaert ved at sidde stille for lang tid ad gangen. Har ogsaa paa fornemmelsen, at det er derfor, hun ikke altid “gider” de store maaltider…… Jeg tror simpelthen, at de nok skal tage hvad de har brug for, og med den alder de har lige nu er der saa meget der spiller ind og paavirker selve spisesituationen (“vil selv men kan ikke altid finde ud af det” – smaa magtkampe med mor/far – ting eller legetoej inde paa vaerelset, som er saaaa meget mere interessant – pyha, jeg naevner blot i flaeng!). Haaber dette har givet dig lidt ro i sindet, og er egentlig lidt nysgerrig efter at se, hvad der ellers kommer af kommentarer 😉 Kh. Benedicte

    #2069748
    kaninakanina
    Medlem

    Hej Lene.

    Jeg synes nu også det lyder til at han får rigeligt med mad:-)

    Herhjemme spiser Julie således:

    Morgenmad – Havregrød med smørklat i. Drikker mælk ved siden af.

    Mellemmåltid – Frugt og lidt brød eller en kiks.

    Frokost – Et halvt stykke rugbrød med pålæg og som regel et stykke agurk eller syltede agurk (tidligere spiste hun et helt stykke rugbrød, men det har ændret sig de sidste par måneder)

    Mellemmåltid – Her skifter det meget mellem frugt, koldskål og brød. Har hun ikke spist så meget brød til frokost, kan jeg godt finde på at give hende et lille stykke med pålæg her.

    Aftensmad – Hun spiser det samme som os. Er der pasta på bordet er min oplevelse at hun ikke vil spise andet end det. Hun er åbenbart vild med pasta. Men ellers spiser hun alt.

    Det eneste Julie ikke spiser er vist yoghurt.
    Generelt er hun meget glad for frugt og for fiskepålæg.

    Jeg har tænkt på at hun slet ikke spiser de mængder hun har gjort. Men slapper lidt af ved tanken om at hun jo ikke skal vokse så hurtigt som tidligere.

    Karina og Kasper 291106 og Julie 071005 og Nicklas 080302

    #2069751
    lykke78lykke78
    Medlem

    Jeg synes også, at din søn spiser rigtig pænt ? også det frokostmåltid, du har beskrevet, for der glider alligevel noget forskelligt mad ned. Min datters (som er ret lille, måler ca. 75 cm og vejer vel 9 ? 9,5 kg vil jeg tro) måltider kan eksempelvis se således ud:

    Morgenmad: En lille portion havregryn med mælk eller en halv bolle med f.eks. smøreost. Lidt mælk.

    Formiddag: I dagplejen får de vist en bolle/brød og frugt. Vand – eller i weekenderne lidt fortyndet juice sammen med os.

    Middagsmad: 1 stk. rugbrød (i dagplejen nogle gange 2 stk., men jeg har aldrig oplevet det hjemme) samt grøntsager. Herhjemme frugt til dessert. Mælk.

    Tidlig eftermiddag: Frugt i dagplejen. Vand.

    Sen eftermiddag: Er herhjemme, hvor hun får en riskiks, knækbrød eller en portion yoghurt, lidt frugt eller lign. Lidt forskelligt.

    Aftensmad. Mange gange går hun og gnaver grøntsager, mens jeg laver mad. Risretter eller pastaretter spiser hun gerne en pæn portion af. Her i grillvejret spiste hun f.eks. 1 ½ grillpølse, 1 kartoffel med bearnaise sovs samt forskellige grøntsager. Vand.

    Der er selvfølgelig dage, hvor hun ikke spiser ret meget ved et eller flere af måltiderne. Det svinger lidt. Har også gået i lang tid og været bekymret over den lille størrelse, men synes faktisk hun nu spiser pænt ? hvilket også er dagplejens holdning. Sjovt hvor forskellige børn er – min datter spiser mere, når hun sidder med det selv. Hvis vi vil hjælpe hende, er der lukket. Jeg kender godt det der med de snaskede fingrer, der skal tørres hele tiden?

    Jeg mener bestemt ikke, at du har grund til bekymring ? men jeg ved godt, hvordan det er, da jeg selv har været der og det kan fylde ret meget.

    Go? appetit

    #2069750
    gladbabygladbaby
    Medlem

    Hej Lene
    Jeg tilslutter mig de to andre og vil konkludere, at jeg også synes det ser ud til, at Emil spiser meget “normalt”
    Jeg er udstyret med en dreng, der altid har spist godt – meget og stort set alt, men jeg oplever ligesom Karina, at Emil i øjeblikket spiser mindre end han har gjort.
    Han er en stor dreng. 14 kilo og over 90 cm.

    Hans appetit er MEGET svingende.

    Morgenmad: Yoghurt med havregryn – evt. en halv bolle og juice til. (nogle gange spiser han to portioner – andre gange – som de sidste dage stort set kun et par mundfulde)

    formiddag: Frugt i børnehaven + skorper eller knækbrød – hjemme når vi ikke altid formiddagsmaden i weekenderne, men hvis vi gør er det ofte en banan eller en halv bolle el. lign)

    Middag: ½ til 1 stk rugbrød m div. pålæg (meget glad for æg, figenpålæg + smøreost, men spiser også leverpostej, kødpålæg og makrel)
    For ikke ret længe siden kunne han spise to hele rundnommer bondebrød – nu bliver det kun til ½-1.
    Drikker vand eller mælk til – vil kun drikke mælk i institutionen.

    eftermiddag – emil spiser løbende i løbet af eftermiddagen. Får som regel lidt i børnehaven kl. 14 – brød, øllebrød, pølsehorn eller lign. men vil ikke altid spise så meget lige når han er stået op.
    Ellers får han frugt – jordbær, vindruer, banan, ananas mm.
    agurkestænger, kiks, ½ bolle, knækbrød, kold pasta mm i løbet af eftermiddagen. (her hvor det har været varmt har han også fået lov at få en is)

    Aftensmad: det vi andre spiser.
    Han er flink til at spise kød og ligesom Karinas Julie helt vild med pasta. Også her kan man opleve, at han kun vil spise pasta, når vi får det. Men han spiser også både ris, kartofler, pommes friste og lign. Er meget flink til at spise grønsager (kogt gulerod, majs, kogt broccoli, agurkestave, ærter mm.)
    men hans appetit er meget svingende. Nogle dage spiser han flere portioner. Andre dage stort set ingenting.

    Jeg er ikke så bekymret. Dels er han stort. Dels har jeg oplevet før, at hans appetit kan svinge meget. Han er heldigvis rigtig god til at drikke meget, og så længe han ser ud til at trives gør jeg altså ikke det store nummer ud af det.

    Så jeg tror du kan tage det helt roligt Lene.

    Rikke og Emil 20.09.05

    #2069752
    Anonym
    Gæst

    Jeg synes han spiser meget. Altså sammenlignet med Olivia, som faktisk ikke rigtig spiser. Hun vejer 11,5 kg, men jeg ved egentlig ikke hvor høj hun er. Ved bare at hun ikke er undervægtig.

    Om morgenen: Hun spiser et par skefulde havregryn med mælk på.

    Til frokost: I vuggestuen spiser hun godt, og hvis hun ikke gør, spiser hun mere frugt om eftermiddagen end hun plejer. Har hun spist godt til frokost, spiser hun ikke frugt om eftermiddagen, måske lidt brød.
    Vi har meget svært ved at få andet frugt i hende end banan. Hun nægter at smage.
    Er det weekend spiser hun to kvarte stykker rugbrød med pålæg til frokost herhjemme.

    Til aften: Det er meget begrænset hvad hun nedværdiger sig til at smage på. Får vi ris eller pasta vil hun gerne have mad. Hun spiser også gerne fisk. Kartofler, nej tak og sammenblandinger af enhver art, nej tak! Grøntsager nægter hun så meget som at smage på. Hvis hun endelig slikker på et stykke, griner hun og rynker på næsen og siger aaaaad! (ellers et forbudt ord herhjemme når det gælder mad).
    Vi har aldrig prøvet at presse hende til noget. Vi regner med, at hun nok skal spise, hvis hun er sulten og hun får ikke mad “uden for måltiderne”.
    Nogle gange, hvis vi ved hun er rigtig sulten og nægter at spise det vi andre får, får hun dog lov at spise havregryn/grød til aften.
    Jeg vil helst ikke sende hende sulten i seng når hun ikke er ældre.

    Hun får så også en flaske vælling til natten, så hun vågner ikke og er sulten i det mindste.

    Jeg er spændt på om det vender en dag. Men så længe hun ikke bliver spist af med usundheder er jeg ikke bekymret for hende.

    Kh. Suzan

    #2069753
    LulubellLulubell
    Medlem

    1000 tak for jeres svar, de gav lidt ro i sindet….lige indtil jeg finder noget andet at bekymre mig om.

    Nå, men jeg har jo kigget lidt i Marcus “Barnets bog” og han tog kun 2 kg på fra 1-2 års alderen. Emil mangler kun 400g for at nå det mål….hvis han da skal det:-) Marcus er en høj og slank dreng, så det ligger nok bare i generne. Faktisk tror jeg…efter en samtale med manden…at Marcus spiste meget mindre end Emil gør. Det er også lidt sjovt at manden syntes at Emil er vokset så meget, men jeg kan slet ikke se det. Tror det sidder lidt fast i mig at Emil var så lille ved fødslen.

    Men tak for jeres respons

    Lene, Marcus og Emil

    #2069754
    Anonym
    Gæst

    Hej Lene
    Det du skrev med at han ikke kan lide at få beskidte fingre. Det kunne Bastian heller ikke, og da jeg gerne vil have at han godt kan lide at røre ved alt muligt forskelligt (man er jo fysio og synes det er vigtigt med en masse følesans) gjorde jeg en indsats for at få ham til at lege meget med sand, jord osv. så han rigtig kunne få beskidte fingre. Han oplevede så at det var helt ok og at jeg også gjorde det + at vi kunne have det sjovt med det. Jeg synes det hjalp, for nu undersøger han maden meget mere og sidder ikke og stritter og siger “papir, papir!” når der kommer makrel mellem fingrene.

    Det er selvfølgelig ikke noget problem at din søn gør som han gør, men hvis du også gerne (ligesom mig) vil ændre det lidt kan du jo prøve. Altså bare en ide, og slet ikke noget jeg mener tyder på noget forkert ved din dreng ! 🙂

    #2069747
    LulubellLulubell
    Medlem

    Jeg tror “frøkenfingre” perioden er overstået. Emil spiser spaghetti med kødsovs…med fingrene. Han stopper fingrene ned i havregrøden osv.
    Nu mangler vi bare at han spiser rugbrødet uden at pille pålægget af…
    Men mange tak for dine ideer.

    Lene, Marcus og Emil

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.