Så er det slut med vælling

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2005 Så er det slut med vælling

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #467507
    kaninakanina
    Medlem

    Julie har jo i godt et halvt års tid fået en flaske vælling til natten = 250 ml. Hun har virkeligt elsket sin vælling og hygge med sutteflaske. Dog har vi nogle gange lagt mærke til at hun ikke drak det hele. Så for en uge siden sad vi og snakkede om, vi mon skulle trappe ned eller bare prøve at droppe den. Manden (som er den der tager hende om natten) var frisk på at prøve at droppe den helt. Så det gjorde vi. Fra den ene dag til den anden.

    Istedet har vi så lavet et aftenritual hvor vi kl. 19.15-19.30 sidder og hygger med ungerne og de får hver en bolle eller en banan og et glas mælk. Det er faktisk rigtig dejligt sådan lige at få lidt ro på inden sengetid. Det super dejlige er at vi overhovedet ingen problemer har haft med at få Julie til at undvære sin vælling.

    Har tit hørt om alle de afvænings problemer som andre har stået i. Dem er vi sluppet for og det er bare så lækkert. Faktisk husker jeg at det gik lige så nemt med Nicklas i sin tid.

    Det eneste jeg sidder og tænker er at der røg den allersidste rest af babylivet med Julie:-) Nu er hun virkeligt ved at blive en stor pige.

    Karina uge 40+4 og Julie 071005 og Nicklas 080302

    #2069137
    gladbabygladbaby
    Medlem

    Hej Karina
    Ja, de bliver så store. Jeg havde også frygtet at vænne Emil fra godnatflasken, men da han var ti måneder gad han den pludselig bare ikke mere. (han havde ellers også nydt – først amning og sidst flaske) Men han lå bare og legede med den. Efter fire aftner på den måde, så besluttede vi os for bare at prøve at droppe den, og der var INGEN reaktion. Han var ikke sværere at putte. Vågnede ikke tidligere om morgenen eller midt om natten, så det var bare MEGET lettere, end vi havde frygtet.
    Måske er vi bare heldige, eller også er det bare overdrevent alt det man hører om, hvor svært det er. Kender faktisk ikke nogen, der har haft erfaring med, at det har været meget svært.

    Rikke og Emil 20.09.05

    #2069138
    Anonym
    Gæst

    Hej Karina,

    Ja, den ene bliver stor og inden længe starter du forfra ;o)

    Vi havde slet ingen problemer med Karoline, da vi droppede aftenflasken, da hun var 10-11 måneder. Hun virkede superglad for den, men savnede den åbenbart ikke, da den ikke var der. Det er jo skønt!! Har også hørt en masse om, hvor svært det skulle være ( også med ammestop), men vi har altså ikke haft nogle problemer i den retning.

    Så tillykke med det ;o)

    KH
    Marie og Karoline 051005

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.