Til Suzzer!!!

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #467506
    Anonym
    Gæst

    Hej…
    Jeg har efter en søgning på spincther ruptur, set et af dine gamle indlæg, hvor du skriver om din svigerinde der er jordemoder og har skrevet speciale i hvordan man undgår en spincther ruptur.
    Ville lige høre om du har nogle fif til hvordan man undgår en ny ruptur???
    Jeg har termin den 20. dec. og har valgt at jeg vil føde selv, på trods af fødselslægernes anbefalinger om kejsersnit.
    Har snakket med et par jordemødre, der har haft gode erfaringer med at føde efter ruptur – men der er jo ingen garantier.
    Jeg fik en total spincther ruptur, ved min datters fødsel for 4½ år siden.
    Håber du kan hjælpe med et par fif.
    Knus Karina 35+6

    #2069133
    SuzzerSuzzer
    Medlem

    Hej Karina.

    Kan høre, at du er i nøjagtig samme båd, som jeg var. Jeg fik også en total spinchter ruptur ved min første fødsel for 4½ år siden, hvorfor jeg på det kraftigste blev anbefalet kejsersnit ved min anden fødsel, hvilket jeg efter lange overvejelser fravalgte (se mine gamle dagbogsindlæg).

    Min konsultationsjordemoder (ikke min svigerinde) rådede mig til at smøre mellemkødet med lidt e-vitaminrig olie, som kan fås i Matas. Det blødgør og smidiggør mellemkødet, men er noget forfærdeligt fedtet snask. Men jeg brugte det og tror egentlig, at de penge var givet godt ud. Jeg brugte det dagligt i de sidste måneder op til forventet termin (husk trusseindlæg).

    Når man har tendens til at springe, skal man helst ligge på siden under selve fødslen, så jordemoderen kan se det hele og holde igen på mellemkødet. Man må heller ikke stå op, da fødslen så kan gå for hurtigt igen. Jeg lå på højre side, og i pressefasen hjalp min mand mig med at holde mit venstre ben, så der var god plads til, at sønnike kunne komme ud og det endda til trods for, at han havde sin højre arm med ud oppe langs hovedet! Jeg fødte uden nogen form for smertestillende eller bedøvelse, fik et lille klip, og det var det hele.

    I starten af pressefasen måtte jeg gispe mig gennem de første presseveer, så vi var sikre på, at den sidste kant var væk. Det var egentlig ganske nemt, da jeg var forberedt på dette. Han blev lige så stille “lirket” ud – presse lidt – holde lidt igen – presse igen etc. Det kræver, at jordemoderen er klar over, at hun skal være særligt opmærksom på risikoen for spinchter ruptur, og at hun er indstillet på, at fødslen kan tage lidt længere tid end normalt. Min pressefase varede ca. 20 minutter, så det var egentlig ikke så længe. Samarbejdet med jordemoderen er ekstremt vigtigt! Min svigerinde fortæller, at nogle jordemødre laver flere spinchter ruptur’er end andre, så der er selvfølgelig gode og dårlige håndværkere blandt jordemødrene også.

    Under fødslen kan man lindre/blødgøre mellemkødet med varme opvredne klude men undgå karbad, da huden kan blive for porøs og skrøbelig af det.

    Ja, du har ret i, at der ikke er nogen garantier, men jeg kan huske, at jeg læste, at risikoen for at få en ny spinchter ruptur var under 10 %, når man ikke har haft mén af den første, og derudover er der jo ingen der siger, at fordi man får en ny, at man så får mén af det i lang tid efter. Der findes jo flere grader. Men det er en svær beslutning, for det kan jo gå helt galt.

    Jeg var enormt glad for, at jeg fravalgte kejsersnittet, som jeg var så bange for, men selvfølgelig også lettet over, at det gik så godt.

    Du er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for flere oplysninger.

    Knus og held og lykke fra Suz og Christian 180905 og Andreas 130202

    #2069136
    Anonym
    Gæst

    Hej igen Suz!

    1000 tak for dit svar… dejligt med nogle gode råd.

    Har lige et lille spørgsmål mere… du skriver at du fik et lille klip. Hvordan kan det egentlig være? Jeg har spurgt både min jordemoder og fødselslæge om de evt. kunne styre retningen af brist og derved begrænse skaden ved at give et klip i stedet for. MEN har fået til svar, at idag undgår man helst at klippe, med mindre at barnet er i livsfare og skal hurtigt ud… årsagen til dette skulle være, at det er bedre at briste naturligt af sig selv end at blive klippet, da ophealingen ved et naturligt brist er bedre og giver færre gener.

    Vil købe e-vitaminrig olie og huske på det med at føde på siden og de varme klude. Har sagt til min mand at han godt kan begynde at træne overarmsmusklerne, så han er klar til at holde benet 😉

    Knus Karina 36+1 (Har lige afmeldt datoen for kejsersnit idag – føles godt.)

    #2069135
    SuzzerSuzzer
    Medlem

    Hej Karina.

    Jeg fik det lille klip i modsatte side af, hvor jeg bristede bagtil sidst, fordi han kom ud med en hånd op langs hovedet, så min svigerinde vurderede, at jeg kunne undgå bristning, hvis hun klippede.

    Jeg har overhovedet ikke haft gener af det. Jeg skal prøve at spørge hende om en dybere forklaring, når jeg snakker med hende næste gang, hvis du vil have det uddybet.

    Uha, kunne selv huske den ro, det gav at tage beslutningen om at føde normalt. Lige under de første veer fik jeg dog et strejf af tvivl, om det nu var det rigtige jeg gjorde (ville jo nødig ende med at skide i bukserne resten af mit liv), men opbakningen fra min mand og svigerinde var suveræn, så jeg sagde til mig selv, at det selvfølgelig ville gå godt, hvis bare jeg selv tog det afslappet og roligt og huskede at gispe gennem presseveerne. Jeg kom ud på fødegangen kl. 18 og Christian blev født kl. 19.

    Held og lykke – kan se, at der er ca. 4 uger til. Glæder mig til at høre, hvordan det går dig.

    Knus fra Suz og Christian 180905 og Andreas 130202

    Knus fra Suz

    #2069134
    Anonym
    Gæst

    Endnu engang tak for dit hurtige svar 🙂

    Chattede lige lidt med en jordemoder igår på netjordemoderen og fik også et råd om at ligge på siden under fødslen… så nu føler jeg mig efterhånden godt forberedt til fødslen. Dejligt.

    Ja, spændende hvornår det går igang knap 4 uger til termin, men går sikkert over tid – smiler. Gik 13 dage over sidste gang, så svært at forestille sig, at man kan føde før termin. Men nu må vi jo se.

    Knus Karina

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.