Vores problemer er småting ved siden af

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe September 2005 Vores problemer er småting ved siden af

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #467503
    gladbabygladbaby
    Medlem

    Hej allesammen
    Vil blot lige dele en lidt hård oplevelse med jer. Jeg er jo journalist, og er i øjeblikket ved at skrive en historie om en familie, der er hårdt ramt. De har tre børn og deres mindste fik da han var bare 1½ år gammel konstateret leukæmi. Han har nu været i kemobehandling i et år, men har stadig et helt år tilbage, og de lever bare et hårdt liv. Hver tredje uge er han indlagt med sin mor til kemokure. Kemoen har ødelagt hans immunforsvar, så han lever isoleret og må ikke komme i kontakt med nogen, der bare er forkølede… (en lungebetændelse kan slå ham ihjel, og han får meget let lungebetændelse) Hans brødre kan kun have nogen med hjem og lege, hvis de ingenting fejler, og den lille gut må hverken komme med ud og handle, med i svømmehallen, med til fodbold eller familiefester, hvor han kan risikere at blive smittet med noget.

    Sikke en liv. Heldigvis er der trods alt 75 procents chance for, at han overlever, men alligevel. Og heldigvis så han ikke så syg ud. Han havde for eksempel hår trods kemoen. Havde virkelig frygtet min egen reaktion på at se ham.

    Jeg synes, det er hårdt at blive konfronteret med sådan noget, når jeg selv har lille Emil herhjemme. Kan slet ikke forestille mig, hvordan det ville være at få at vide, at han var så syg.

    Var på Odense Universitetshospital og besøge ham og moren. Han lå bare der i sengen og havde det skidt – koblet til det dropstativ, der langsomt dryppede kemogiften ind i hans krop. Puha det er barskt.
    Men jeg blev glad for, at jeg nogle dage før havde set ham derhjemme, hvor han havde det godt, og gik rundt og legede som ethvert andet barn.

    Man bliver i hvert fald lige mindet om, at de problemer vi synes vi har er småting ved siden af sådan en familie.
    De var heldigvis meget afklarede og ville gerne fortælle deres historie, men den er hård for mig at skrive.

    Rikke og Emil 20.09.05

    #2069122
    AbbichumAbbichum
    Medlem

    Puha, sikken en historie. Hvor er det forfærdeligt at nogen må gå så meget grumt igennem.
    Dejligt at høre dog, at han har gode chancer, den lille mand:)
    Åhh suk, gid man kunne trylle!
    Knus fa Randi.

    #2069121
    Anonym
    Gæst

    Hej Rikke

    Jeg er imponeret over du kan klarer de.

    Jeg sidder her med tåre i øjenene og jeg har “kun” læst dit indlæg.

    Og Gud hvor har du ret. Pyt med at ungerne ikke lige vil spise, eller at man er oppe 15 gange i løbet af natten fordi de snotter lidt og hoster.

    Jeg håber du har mod på, på et senere tidspunkt at fortælle hvordan det går den lille familie.

    Knus
    Camilla

    #2069123
    Anonym
    Gæst

    Ja, jeg tænker også tit at nu skal jeg lige huske at være glad for mit eget raske barn! Skidt med om han ikke går endnu og vi ikke har lavet en pakkekalender til ham…. Han har det jo godt og er super sød og glad, dejligt!

    #2069124
    kaninakanina
    Medlem

    Puha – det er da slet ikke til at bære:-(

    Jeg har lige siddet og læst to indlæg på november terminen, hvor begge har mistet deres nyfødte. Al den venten og forventninger til at se sit lille pus også ender det ud i at begge familler skal slukke en respirator efter et par døgn. Det er slet ikke til at bære…..

    Livet føles bare så uretfærdigt, når man læser om den slags.
    Så helt korrekt – sæt pris på livet og de små ting der sker – også selvom det er hårdt.

    Karina uge 40+2 og Julie 071005 og Nicklas 080302

Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.