Gulsol???

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #467015
    kaninakanina
    Medlem

    I sidste uge startede jeg i mødregruppe og fordi det var første gang, deltog SP. Hun benyttede samtidigt denne dag til at få vejet vores børn og se om de var ok.

    Da hun så Julie, nævnte hun at hun syntes hun var gul. Jeg pointerede at hun er lidt mørk i sin kulør og at jeg ugen forinden havde været til 5 ugers undersøgelse og lægen syntes hun var fin. Dog fik han lige først nævnt at hun var lidt mørk og vi snakkede om muligheden for at det stadig var gulsol (det havde hun ved fødslen). Men hurtigt blev vi enige om at hun bare er en fin pige, med en god kulør. SP og jeg snakkede lidt frem og tilbage og hun endte med at sige at hun syntes jeg skulle få det tjekket endnu engang hos lægen.

    Da vi sluttede, snakkede jeg med nogle af de andre mødrer. De synes ligesom jeg heller ikke at hun virker gul. Men at hun har en god kulør. Og hun spiser jo fint og virker ikke sløv.

    Nå men, nu er der gået en uge og Julie sover 6 timer om natten og fra sen formiddag til eftermiddag tager hun 3-4 timer i rap. Også er der lidt det løse i løbet af dagen/aften. Når hun er vågen har jeg en fin kontakt med hende. Men nogle gange – alt efter hvilket lys jeg ser hende i, spekulerer jeg på om hun mon alligevel er gul. Jeg fravalgte at søge læge da SP foreslog det, da jeg ikke syntes det var et problem. Men nu kan jeg mærke at jeg indmellem får lidt dårlig samvittighed. Kommer til at tænke på om jeg mon ikke alligevel skulle få det tjekket. Og pludseligt bliver jeg bekymret over at hun sover så godt om natten og til middag. For tænk nu hvis hun er sløv.

    I bund og grund synes jeg det er noget pjat at jeg bekymrer mig. Det er jo bare dejligt at hun sover godt. Omvendt så tænker jeg på at jeg aldrig ville tilgive mig selv, hvis det viser sig at SP har ret. Så nu tror jeg at jeg vil ringe til lægen imorgen og få en tid. Jeg skal alligevel selv til 8 ugers undersøgelse i næste uge. Så måske jeg bare kan rykke det hele frem og dermed få fred i sjælen 🙂

    Hvor meget sover jeres børn i løbet af dagen? Og er der andre der har haft samme problemer. Tænker også om de virkeligt kan have gulsol, når de er 7 uger gamle???

    Hilsen Karina og Julie 7 uger

    #2066702
    xmusenxmusen
    Medlem

    Jeg syntes da ikke det lyder til hun er speciel sløv. Leomora fik gulsot 3 dage efter fødslen og hun var meget sløv – sov hele tiden og jeg mener hele tiden vi måtte vække hende for at give hende man og selv her kunne hun ikke holde sig vågen. Hun havde ikke kræfter til at spise og man følte slet ikke der var kontalt

    Når du har fin kontalt med hnede og hun ikke virker sløv og spiser godt, så ville jeg ikke bekymre mig…Men hvis du er urolig. så er det da bedre at få det tjekket end at gå og bekymre sig

    #2066704
    SuzzerSuzzer
    Medlem

    Hej Karina.

    For din egen samvittigheds skyld og for at få ro ville jeg da lige tjecke én gang til hos lægen. Jeg tror nu heller ikke, at du skal være bekymret, når du har så fin kontakt med hende.

    Men det er jo vores lod som mødre at være følsomme over for andres kommentarer om vores små vidundere, og sådan en tvivl vil nage fra nu af, og til du får det tjecket, så afsted med dig. 😉

    Knus fra Suz og Christian 9 uger.

    #2066703
    gladbabygladbaby
    Medlem

    Emil har også haft en smule gulsot. Han blev gul et par dage efter fødslen, men er aldrig blevet behandlet for det. Vi synes at farven er helt væk, men sp synes stadig han er lidt gul.
    Ved 5 ugers undersøgelsen mente lægen dog ikke, at det var så meget, at der skal gøres noget ved det.
    1. han vågner selv for at spise og sover ikke unormalt meget. (sover typisk 2-3 timers stræk i løbet af dagen og om natten fra 20.30 til ved 3-tiden og igen fra 4 til ved 7-8 tiden)
    2. han tisser meget

    Men .. jeg har fået at vide – både af lægen og sp, at når man ammer fuldt, så kan selve amningen godt ligesom fastholde gulsoten. Vi synes som sagt han er blevet så fin nu, men sp mener altså han stadig har en snert af gult.
    Man kan evt. sørge for at have dem lidt i sollys om dagen og give kamillete med sukker, men det er altså ikke noget der gør noget, når de ikke er sløve, så jeg ville tage det helt roligt, hvis jeg var dig.

    Rikke og Emil – 10 uger

    #2066700
    gitte1974gitte1974
    Medlem

    Kære Karina.

    #2066701
    gitte1974gitte1974
    Medlem

    Kære Karina.

    Jeg synes du skal gå til din læge og få taget en blodprøve (bilirubin) for at få ro i sjælen. Som du siger, så vil man aldrig tilgive sig selv hvis der er noget galt.

    Min søn fik lysbehandling da han var ekstremt gul efter 1 uge, det var først helt væk da han var 6 uger. I sær i øjnene var han gul. Men kig på dit barn. Det starter oppefra og breder sig ned over kroppen, ligeledes forsvinder det samme vej. Altså hovedet og øjnene til sidst. Selvom værdien er lav på blodprøven, så forsvinder det først meget senere på huden, så det er formentlig det der sker.
    Men det er værd at få det tjekket så man er sikker på det ikke ligger for højt i blodbanen og kan skade leveren. Som en skriver, så kan modermælken også holde det ved lige.

    Hold dig rolig og lad høre fra dig når du får svaret.
    Kærlig hilsen Margit og Daniel 20/9-05

    #2066707
    piapetripiapetri
    Medlem

    Min søn var gylden da han blev født og stille var han også. Vi tog hjem 4 timer efter fødslen og 5 dage efter var han gul i øjnene så afsted og fik en prøve bilirubin prøven viste 490 som var extremt højt så han lå i dobbelt lyskasse i 7 dage og så var han rask igen. Min datter var lige så gylden da hun blev født og hun sov hele tiden uden at hun havde gulsot men få en prøve så du ikke skal bekymre dig om det.

    #2066705
    kaninakanina
    Medlem

    Tak for jeres mange informationer. Idag har jeg været til læge med Julie. Og det er nu fuldstændig afkræftet – hun har ikke gulsol. Hun har en god kulør, som jeg hele tiden har syntes. Så det er bare dejligt ikke at skulle bekymre sig mere.

    Hilsen Karina og Julie 8 uger gammel

    #2066708
    gitte1974gitte1974
    Medlem

    Det var da dejligt, man kan jo ikke lade være med at tænke tanken når der kan være noget galt. (og så hedder det i øvrigt gulsot)

    Margit 😉

    #2066706
    SuzzerSuzzer
    Medlem

    Hej Karina.

    Åh, det var dejligt at høre, at du har fået ro i sjælen.

    Knus fra Suz.

Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.