helen – omkring flytning

Alt om Børn Fora Mødregrupper Mødregruppe August 2005 helen – omkring flytning

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #465671
    anettedkanettedk
    Medlem

    Hej Helen

    Læste lige at I lige er flyttet til europa igen – hvad har bragt jer til schweiz nu? Din mands arbejde?
    Hvor bor i så henne nu? Jeg har tidligere boet et år i Schweiz lige uden for zürich, så det med at tage sporvogen lyder bekendt….

    Knus Anette

    #2060372
    Anonym
    Gæst

    Jeg er da også lidt nysgerrig;-)

    Jeg har også boet og arbejdet i Schweiz i et års tid + at vi har nogle gode venner dernede 🙂

    kh Berit

    #2060376
    Helen3Helen3
    Medlem

    Hej Anette og Berit

    Jeg har foerst lige set jeres mail – har vaeret travt optaget af af udforske omraadet.

    Det er min mands arbejde, der har bragt os til Schweiz. Han arbejder nu for et medicinalfirma. Hidtil har det vaeret med Kelloggs, at vi er flyttet til England og USA.

    Vi bor i Basel. Indtil nu bor vi i en mobleret firmalejlighed, da vi ikke har fundet noget hus endnu og vores moebler (og legetoej!!)fortsat er paa vej over Atlanten. Vi ville allerhelst koebe et hus, da vi har boet til leje i naesten 7 aar, men boligmarkedet her er meget langsomt og der er meget faa huse paa markedet og priserne er horrible. Saa vi er blevet anbefalet at leje og der er udbudet desvaerre heller ikke stort, men forhaabentlig finder vi noget snart.

    Jeg er utrolig glad for at vaere tilbage i Europa. Jeg har hoert, at svejtserne ikke er de nemmeste at komme ind paa livet af, men min bedste veninde i USA er svejtser, saa saa galt kan det vel ikke vaere. Men hvad er jeres erfaring med svejtserne?

    Tidligere har vi sendt Andreas og Sofie i lokale skoler, denne gang har vi for at bibeholde det engelske, valgt at sende dem paa international skole. Jeg taler ikke meget tysk og da slet ikke svejtser-tysk med Basel accent. Andreas der gaar i 4 klasse har baade tysk og fransk i skolen. Sofie gaar i 2. klasse og hun har tysk. Den internationale skole goer ar de istedet for altid at vaere “dem som er anderledes”, ja, saa er de nu kommet sammen med boern fra hele verden, der er i noejagtig den samme situatuation, som dem selv og det kan jeg maerke at specielt Andreas paa ni er vildt begejstret for. Allerstoerste plus er at der er masser af danske boern og de nyder at have deres eget danske forum. Naar de nu er faldet rigtig til, maaske foerst om et aar tid, saa har vi taenkt os at de skal til at laere at laese og skrive dansk, der er nemlig ogsaa dansk laerere her.

    Nogle af de ting som har overrasket os er, at utrolig mange ryger og det er stort set tilladt alle vegne. Pornografi staar i boernehoejde (6 aar) baade i kiosker og videobutikker – vi er maaske nok blevet amerikaniseret paa det omraade. Sofie paa 6 vil ikke klaede om, hvis der er nogle som kigger, saa oejne var ved at trille ud af hovedet paa hende, da hun saa magasin efter magasin med bare damer. En anden tig er at der ikke maa larmes mellem 12 og 14, og hele dagen om soendagen, dvs har du trampolin i haven maa boernene ikke hoppe paa den om soendagen!!!!!

    Her er saa smukt og jeg glaeder mig til at opleve mere af Schweiz og de omkringliggende lande. Hvis I har nogle gode tips til udflugtsmaal, ting der bare skal ses eller andet, saa vil jeg meget gerne hoere om dem.

    Hvad bragt jer til Schweiz?

    Knus
    Helen

    #2060375
    anettedkanettedk
    Medlem

    Hej Helen

    Jeg var au-pair i Schweiz i 96-97 hos en familie med to små piger på dengang 1½ og 4 år. De bor lige udenfor Zürich på den “rigtige” side af søen – guldkysten.
    Udflugtsmål – ja hvad skal jeg nævne først? Der er enormt meget at se i Schweiz og de mange søer er altid et besøg værd – specielt Lugano søen og Zürich søen synes jeg om. Luzern er hyggelig og Geneve bør man vel også besøge…. Når vi når til vinter er der jo masser af bjerge – kælkebakkerne er ret sjove! Jeg har aldrig lært at stå på ski, men en tur på en kælk kan vi vel alle finde ud af… 🙂
    Her i sommers var vi i Samnaun tæt på den østrigske og italienske grænse i Graubünden (man kører ind i byen fra Østrig!) og der er en stor toldfri zone – det er lidt specielt og bestemt noget mere værd at besøge end Liechtenstein, som er enormt kedeligt (har prøvet at være der flere gange og hver gang lige skuffet!)

    Om schweizerne er svære at komme ind på – jo lidt synes jeg. Jeg fik en kæreste dernede og synes egentlig det var ret svært at komme ind på hans familie. Jeg tror bare de ser en an – de er bare længe om at komme videre!

    Du vil opdage at schweizerne ofte skal til valg – de har enormt mange folkeafstemninger. De går meget ind for punktlighed og du vil så og sige aldrig opleve et tog der kommer for sent. Men deres regler omkring små børn og deres skoletider forstår jeg ikke! Tænk at sende dem i skole fra 8-12 sende dem hjem og så skal de møde igen kl 14-16 (så vidt jeg husker) og har fri en eftermidag om ugen. Der er ikke noget at sige til der er mange au-pairs i Schweiz! Hvordan skal man lige nå at passe sit job når man skal hjem for 2 timer midt på dagen fordi der er skolen lukket – det går over min forstand!

    Ang rygning og porno tror jeg bare I har været for længe i USA…. 🙂 Nu har vi jo så også fået rygeforbud i DK – og på mit arbejde kan vi bestemt mærke en forskel fra før og til nu – der er ikke nær så mange folk i kantinen – hvad de spiser nu ved jeg ikke – men ryges det skal der!

    Det var lige lidt input fra mig – får du brug for mere info siger du bare til!

    Knus Anette

    #2060373
    Anonym
    Gæst

    Hej Helen

    Det lyder godt nok spændende, selvom det jo er en helt anden tilværelse;-)
    Jeg synes bestemt, at den internationale skole, er et rigtigt godt valg til jeres børn. Schweitzerne er nemlig desværre ikke ret gode til sprog…

    Jeg boede et år i dernede i 94/95 lige efter min studentereksamen i en lille cafe som “Serviertochter”. Det var jeg rigtig glad for, men hold da fast, hvor oplevede jeg bare, at de var laaaangt bagefter på mange punkter. Kvinderne fik fx altid kun kaffe, the eller mineralvand, mens mændende gerne drak masser af øl og vin;-) Kun søndag formiddag efter messen, kunne de lige tage sig en lilla martini eller et glas hvidvin, – men kun lige 10 min, da de jo skulle hjem og tilberede søndagsmiddagen til manden, der i mellemtiden lige blev og drak lidt mere vin og ordenede verdenssituationen…..

    Jeg synes, det var svært for mig at komme ind på livet af de unge dernede. jeg fandt aldrig nogle rigtige schweitziske venner, – kun andre danskere.

    Det er et fantastisk skønt land. Jeg boede i kanton Wallis lige på grænsen mellem den tyske og den franske del. Jeg vil give Annette ret, byerne omkring søerne er jo så smukke. Lausanne, Geneve og Luzern. Zürich besøgte jeg ikke og Basel var jeg kun i et par timer under min togrejse hjem.

    I skal da klart dyrke en masse vintersport, – skønt :-)))

    #2060374
    Anonym
    Gæst

    Jeg sendte lige første del afsted, da jeg var bange for, det skulle blive slettet.

    Jeg har en gymnasievendinde, der også tog derned efter studentereksamen for at arbejde på et hotel. Hun mødte en fyr dernede, og er sidenhen blevet gift og har 2 børn dernede. De bor i nærheden af Luzern. Vi var faktsik nede og besøge dem i vinterferien, hvor vi fik stået lidt på ski og NYDT den smukke natur.

    I forhold til børnepasninge, er de jo også langt bagefter. Der er jo stort set ingen vuggestuer og børnehaver, – og dem der er, er bare vildt dyre. Derfor arbejder de fleste mødre med små børn ikke, da de simpelthen ikke kan hænge sammen.

    Min veninde er receptionist på et stort hotel, og hun arbejder kun 2 dage om uden, efter hun har fået børn. De 2 dage kommer svigermoren ned til dem om morgenen og passer børnene. Hun laver også frokost (varm mad) til hendes mand og hendes søn, der kommer hjem og spiser i middagspausen…..

    Det er sikkert lidt anderledes i de store byer, men jeg tror, de halter lidt bagefter på mange områder;-))

    Nu skal det jo ikke lyde alt for negativt, for jeg synes bestemt at Schweitz er et rigtigt dejligt land :-))))
    De skal bare se deres folk lidt an, men så er de bestemt også meget gæstfrie og hjertevarme!

    Fortæl endelig mere;-)

    KH Berit

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.